Island flagIsland har aldrig før deltaget i en slutrunde, hverken i EM- eller VM-regi, selvom det har været tæt på kvalifikation i flere omgange. I VM 2014-kvalifikationen var Island tættere på end nogensinde før, da man tabte den afgørende playoff mod Kroatien. I kvalifikationen til EM i fodbold 2016 imponerede islændingene så stort ved at tage andenpladsen i sin gruppe foran bl.a. Tyrkiet og Holland, og dermed er Island nu klar til nationens første slutrunde nogensinde.

Lars Lagerbäck, som trådte til som landstræner i 2013, har gjort det fortræffeligt på Island, og det skal blive spændende at se hvad han kan få ud af sin EM trup i Frankrig. Her er der ikke en eneste spiller fra den hjemlige liga med i Islands EM trup, for alle som én har for længst søgt til andre lande for at fremme fodboldkarrieren i stærkere ligaer i Europa – heriblandt den danske Superliga. Både Ari Skulason (OB) og Elmar Bjarnason (AGF) er nemlig med i Islands EM trup, som også har flere spillere i norsk og svensk fodbold. I forsvaret finder vi bl.a. også den tidligere AGF’er, Kari Arnason, som i dag clearer bolde i Malmö FF.

Holdets helt store profiler er uden tvivl Kolbeinn Sigthorsson, som til dagligt bomber for franske Nantes, samt Gylfi Sigurdsson, som også er en af profilerne hos Swansea i England.

De islandske vikinger spås ikke store chancer generelt ved EM i Frankrig, hvor det nærmest kun kan blive til en positiv overraskelse. Men der er ingen grund til at undervurdere det stærke islandske fællesskab, hvor mange af spillerne har været inde over det samme landshold igennem flere år og derfor har stor erfaring med at spille sammen. Island som europamestre anno 2016 kan i øvrigt spilles til odds 101 hos bet365.

Se odds på EM 2016 her.

 

Islands EM 2016 trup

Målmænd:

Hannes Halldorsson (Bodö/Glimt)

Ingvar Jonsson (Sandefjord)

Ogmundur Kristinsson (Hammarby)

Forsvar:

Ari Skulason (OB)

Hjortur Hermannsson (PSV Eindhoven)

Hordur Magnusson (Cesena)

Ragnar Sigurdsson (Krasnodar)

Birkir Sævarsson (Hammarby)

Haukur Heidar Hauksson (AIK)

Kari Arnason (Malmö FF)

Sverrir Ingi Ingason (Lokeren)

Midtbane:

Elmar Bjarnason (AGF)

Emil Hallfredsson (Udinese)

Birkir Bjarnason (Basel)

Johann Gudmundsson (Charlton)

Eidur Gudjohnsen (Molde)

Gylfi Sigurdsson (Swansea)

Aron Gunnarsson (Cardiff)

Runar Mar Sigurjonsson (Sundsvall)

Arnor Ingvi Traustason (Norrköping)

Angreb:

Kolbeinn Sigthorsson (Nantes)

Jon Dadi Bodvarsson (Kaiserslautern)

Alfred Finnbogason (Augsburg)