det blå-gule svenske flag

 

Sverige har kvalificeret sig til EM for sjette gang i træk. Ved de sidste tre EM-slutrunder er man røget ud efter gruppespillet. Sverige kan spille denne slutrunde uden det store pres, så måske er det året, hvor det lykkes at nå knockoutkampene.

 

Unibet Odds på EM hos Unibet

Få 100 % op til 1.000 kr. i bonus | Kun nye spillere | Bonussen skal gennemspilles 8 x til min. odds 1,40 indenfor 60 dage | Minimumindbetaling: 40 kr.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Odds på Sverige

Spanien er storfavoritter til at vinde Gruppe E. Derefter er der dog spået tæt løb mellem Polen og Sverige med Slovakiet som outsider. Som nævnt er det ikke lykkes Sverige at komme videre fra gruppespillet deres sidste tre slutrunder.

Sverige starter med at møde Spanien i første kamp. Derefter vender en kamp mod Slovakiet, som bliver toneangivende for Sveriges muligheder. Sidste kamp mod Polen kan meget vel blive en direkte kamp om den andenplads, som giver en plads i ottendedelsfinalen. Skulle Sverige slutte på tredjepladsen, skal de være blandt de fire bedste treere for at komme videre.

 

Odds på Sveriges samlede præstation

Hvis det skulle lykkes Sverige endelig at komme videre fra gruppespillet gælder det naturligvis en kamp i ottendedelsfinalen. Hvis Sverige tager andenpladsen i gruppen, vil de skulle møde nummer to fra Gruppe D. Hvis alt går som ventet i den gruppe, bliver det England eller Kroatien.

Hvis Sverige slutter på tredjepladsen kan de møde vinderen af Gruppe B eller C. Det kan betyde hold som Belgien, Danmark eller Holland. Ser man på odds på Sverige afspejler disse som nævnt også, at der ikke er de store forventninger til dem. Det manglende pres kan måske være med til at hjælpe Sverige mod et godt EM.

 

Unibet Odds på Sveriges EM hos Unibet

Få 100 % op til 1.000 kr. i bonus | Kun nye spillere | Bonussen skal gennemspilles 8 x til min. odds 1,40 indenfor 60 dage | Minimumindbetaling: 40 kr.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Vejen til EM for Sverige

Sveriges vej mod EM startede hjemme mod Rumænien. Her fik man en perfekt start med en 2-1-sejr efter scoringer af Robin Quaison og Viktor Claesson. Denne blev fulgt ud med en vild kamp i Norge. Her var hjemmeholdet foran med 2-0 frem til det 70. minut, hvorefter mål af Claesson, Quaison og et selvmål af Norges Håvard Nordtveit. Syv minutter inde i overtiden fik Norges Ola Kamara dog udligned til kampens resultat – 3-3.

Det resultat blev fulgt op med en pligtsejr mod Malta på 3-0. Her fik Claesson og Quaison igen scoret et mål hver, mens Alexander Isak scorede det sidste mål. Næste kamp var det så Sveriges tur til at få ørerne i maskinen, da man slev tabte 3-0 til de kommende EM-modstandere fra Spanien.

Sverige kom dog tilbage på rette spor med en 4-0 sejr på Færøerne, hvor Isak scorede to gange, mens Victor Lindelöf og Quaison scorede de to sidste mål. Næste kamp bød på endnu en pointdeling mod Norge, da RB Leipzigs Emil Forsberg udlignede Norges føring. Herefter skulle man en tur til Malta, hvor det blev til en 4-0-sejr. Her fik veteranen Sebastian Larsson scoret to gange, et mål af Marcus Danielson og et selvmål af Maltas Andrei Agius sikrede den overbevisende svenske sejr.

I næste kamp var Sverige tæt på at løbe med alle tre point mod Spanien. Et mål af Bengt Berg havde kort inde i anden halvleg bragt svenskerne foran, men Rodrigo udlignede i overtiden. Sveriges sidste to kampe bød dog på seks point mod Rumænien og Færøerne efter sejre på henholdsvis 2-0 og 3-0. Dermed sluttede man på andenpladsen – fire point foran naboerne Norge.

 

Sveriges EM-historie

Til trods for at de allerede flere gange havde haft succes ved VM, kom Sverige først med til EM i 1992, hvor man var værter. Her var Sverige i Gruppe 1 med Danmark, England og Frankrig. Sverige kom godt fra start med 1-1 mod Frankrig. Jan Eriksson havde bragt Sverige foran, men Frankrig udlignede ved superstjernen Jean-Pierre Papin.

Anden kamp bød på mere svensk succes, da man slog de senere europamestre Danmark med 1-0 efter en scoring af Tomas Brolin. I sidste kamp sikrede svenskerne sig en plads i semifinalerne ved at slå England med 2-1 på mål af Eriksson og Brolin.

I semifinalerne ventede et møde med Tyskland. Sverige var bag med 2-0 frem til ti minutter inde i anden halvleg, hvor Brolin fik scoret på straffespark. To minutter før tiden så det ud til, at Karl-Heinz Riedle havde afgjort kampen til tysk fordel, men et minut senere reducerede Sveriges Kennet Andersson. Der blev dog ikke scoret yderligere. Semifinalen fra 1992 er fortsat Sveriges bedste resultat ved EM.

 

Mangel på succes

I 2000 røg Sverige ud i gruppespillet, men fire år senere var man igen i knockoutkampene. Her var Sverige i Gruppe C med Bulgarien, Danmark og Italien. De lagde ud med at smadre Bulgarien med 5-0. Herefter kom et møde med Italien. Her sikrede et sent mål af Zlatan Ibrahimovic et svensk point.

Sidste gruppekamp mod Danmark blev en kontroversiel affære. Inden kampen stod det nemlig klart, at resultatet 2-2 ville sende begge hold videre og Sverige ud. Danmark så længe ud til at være på vej mod en 2-1-sejr, inden en sen scoring af Brøndbys Mattias Jonson sendte Italien ud. Italienerne var stærkt utilfredse, og der var flere beskyldninger om aftalt spil.

Facit var dog, at det var Sverige og Danmark, som gik videre. I den efterfølgende kvartfinale stod Sverige overfor Holland. Her endte det med knuste svenske hjerter, da brændte straffespark af Zlatan og Aston Villa-forsvareren Olof Mellberg resulterede i hollandsk sejr på 5-4.

Siden da er det som bekendt ikke lykkes Sverige at komme videre fra gruppespillet. Ved det seneste EM i 2016 sluttede man sidst i Gruppe E efter at have fået et point fra de tre kampe mod Belgien, Italien og Irland.

 

Unibet Odds på Sveriges EM hos Unibet

Få 100 % op til 1.000 kr. i bonus | Kun nye spillere | Bonussen skal gennemspilles 8 x til min. odds 1,40 indenfor 60 dage | Minimumindbetaling: 40 kr.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Profilen: Victor Lindelöf

Den 26-årige forsvarsspiller Victor Lindelöf har gennem de seneste tre sæsoner været en vigtig mand hos Manchester United, hvor han spillet siden 2017, hvor han kom til England fra Benfica.

Han fik sin debut på det svenske landshold i 2016 og har været fast mand lige siden. Hvis Sverige skal have succes ved EM, bliver styrken af deres forsvar en vigtig brik. Det så man et eksempel på ved VM i 2018, hvor Sverige nåede kvartfinalen.

 

Talentet: Alexander Isak

Den blot 21-årige angribers karriere har for alvor taget fart siden skiftet til Real Sociedad i 2019, hvor han kom til Baskerlandet fra Dortmund. I sin debutsæson havde han med syv mål i syv kampe stor andel i, at Sociedad nåede finalen i Copa del Rey.

Isak havde debut på det svenske landshold i 2017, og det skal bliver interessant at følge, hvordan den høje angriber gør det ved sin første store slutrunde. Han er tidligere blevet kaldt den nye Zlata, men har et stykke vej endnu, før han kan leve op til det prædikat.

 

Træneren

Efter Sveriges skuffende EM i 2016 blev Erik Hamrén udskiftet med Janne Andersson, som indtil da havde trænet svenske Norrköping. Han leverede allerede varen i sin første slutrunde, hvor han som nævnt førte Sverige til kvartfinalen, hvor man blev sendt ud af England.

I Nations League har han ført Sverige op i A-ligaen, senest er man dog rykket tilbage i B-ligaen igen. Nu gælder det så EM, hvor han skal forsøge at gentage bedriften fra VM og sikre, at Sverige kommer videre fra gruppespillet.

 

Truppen for Sverige

Sveriges trup er i skrivende stund endnu ikke blevet udtaget. Der er dog naturligvis spillere, som allerede ser mere eller mindre sikre ud på at få en plads ved EM. Her tænkes på folk som Lindelöf, Isak, Forsberg, Claessen og Quaison.

 

Unibet Odds på Sverige hos Unibet

Få 100 % op til 1.000 kr. i bonus | Kun nye spillere | Bonussen skal gennemspilles 8 x til min. odds 1,40 indenfor 60 dage | Minimumindbetaling: 40 kr.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+