Den 4. maj starter VM i ishockey i Danmark. Turneringen er det fineste indenfor sporten, og det er første gang nogensinde, at den afholdes i Danmark. Det danske publikum kan derfor se frem til ishockey i verdensklasse, når nogle af sportens største stjerner besøger det ganske land. Kampene fra turneringen kan selvfølgelig ses direkte i fjernsynet, men hvis man foretrækker den ægte vare over sport i TV, kan man selvfølgelig også tage ind og se kampene, der spilles i København og Herning.

Canada er smalle favoritter til at løbe med sejren, men de forventes at få kamp til stregen af både Sverige og Rusland. Danmark kommer næppe til at hive medaljer hjem, men mindre kan også gøre det for de danske drenge. De kan nemlig sagtens spille lige op med de bedste, og det skal blive spændende at se dem bide skeer med eliten på hjemmebane.

Læs de seneste nyheder om VM i ishockey

Bookmaker is inactive

Her er favoritterne

Favoritterne til at løbe med årets VM-titel er the usual suspects, fristes man til at sige. Canada har været i finalen tre år i træk, hvoraf de to er blevet vundet. Dermed er Team Canada også turneringens absolutte favorit. Landet har en lang række fremragende spillere i Europa og KHL, og holdet er derfor ikke afhængige af NHL-stjernerne. Dette så man blandt andet ved vinter-OL, hvor landet stadig stillede med en yderst slagkraftig trup. Til VM kan Canada så forstærke det allerede stærke hold med en række NHL-spillere, hvilket gør dem endnu stærkere.

Lige i hælene på Canada kommer Sverige og Rusland. Det svenske hold vandt VM i 2017, og Rikard Grönborg råder over en fremragnede trup. I Danmark vil det svenske landshold få en massiv opbakning fra tilskuerpladserne, hvilket naturligvis er en kæmpe fordel. Sverige spiller samtlige af de indledende kampe i København, hvilket gør det nemt for svenskerne at støtte deres hold. Dermed bliver Royal Arena forvandlet til en svensk hjemmebane.

Kun en gange ud af de seneste 11  verdensmesterskaber har Rusland misset semifinalerne. Det skete i 2013, hvor Krasnaya Mashina, den røde maskine, måtte nøjes med en skuffende sjetteplads. Indenfor de seneste 11 slutrunder har Rusland vundet fire guldmedaljer, og de kan meget vel tilføje endnu en til samlingen i København. For det russiske landshold må det blive en fornøjelse endelig at spille en turnering uden konstante dopinghistorier. Efter vinter-OL kunne de igen fokusere fuldt ud på pucken og det smukke ishockey-spil.

I modsætning til mange af de andre lande, har Rusland fordel af, at en stor del af truppen spiller sammen til daglig. I VM-truppen finder man for eksempel utallige spillere fra SKA St. Petersborg og CSKA Moskva. Disse spillere har en nærmest telepatisk forbindelse til hinanden, og russerne kan finde hinanden i selv en mørklagt arena.

Odds på vinderen af VM i ishockey fra Danske Spil:

Canada2,50Sverige4,00
Rusland4,00Finland10,00
USA12,00Tjekkiet15,00
Schweiz50,00Tyskland75,00
Danmark75,00Slovakiet80,00
Norge150Letland200
Frankrig250Hviderusland250
Østrig500Sydkorea1000

Bookmaker is inactive

VM-grupperne

Forud for lodtrækningen til VM i ishockeys gruppespil, der blev foretaget i august 2017, blev landene seedet baseret på deres placering på verdensranglisten. Formålet med dette var at sikre en fair fordeling af holdene, så grupperne blev nogenlunde lige stærke. Det blev dog besluttet, at Danmark og Sverige ikke måtte møde hinanden i gruppespillet af tilskuermæssige årsager.

Gruppe A

  • Rusland
  • Sverige
  • Tjekkiet
  • Schweiz
  • Hviderusland
  • Slovakiet
  • Frankrig
  • Østrig

Gruppe B

  • Canada
  • Finland
  • USA
  • Tyskland
  • Norge
  • Letland
  • Danmark
  • Sydkorea

De fire bedstplacerede lande fra hver gruppe går videre til kvartfinalerne, imens det dårligste land i hver gruppe må forlade det gode selskab som nedrykker.

Danmarks kampprogram ved VM i ishockey

  • 4. maj: Tyskland – Danmark
  • 5. maj: Danmark – USA
  • 7. maj: Canada – Danmark
  • 9. maj: Finland – Danmark
  • 11. maj: Danmark – Norge
  • 12. maj: Danmark – Sydkorea
  • 15. maj: Letland – Danmark
VM i ishockey pokal
VM-trofæet

Hvilke stjerner kommer til Danmark?

Det er svært præcis at spå om, hvilke spillere, der kommer med til VM i ishockey i Danmark. Der er ingen garanti for, at NHL-profilerne rejser til Danmark for at spille VM, så størstedelen af turneringens spillere kommer formentlig fra Europa. Profilerne kommer fra Kontinental Hockey League, bedre kendt som KHL, der er verdens næstbedste. Samtidig kommer der formentlig en lang række spillere fra ligaerne i Tyskland, Sverige og Finland, der også oser af kvalitet.

Kun NHL-spillere, hvis klubber er slået ud inden anden runde af playoff, kan gøre sig forhåbninger om at komme med. Dette kræver dog stadig, at de får lov af deres respektive klubber. Det samme gælder i øvrigt for spillerne i Nordamerikas næstbedste ishockeyliga, AHL.

Her bliver VM-kampene spillet

De mange VM-kampe bliver spillet i henholdsvis royal Arena i København og Jyske Bank Boxen i Herning. Dermed deles København og Jylland om at afholde VM i ishockey, og alle danskere får muligheden for at se en eller flere af de store kampe med egne øjne.

Royal Arena

Royal Arena i København er hovedstadens nye kulturcenter. Multiarenaen har plads til 12.500 gæster, og den er kendt for både at afholde store sportsbegivenheder såvel som koncerter. Royal Arena er placeret tæt på Københavns hjerte, og der bliver taget god hånd om gæsterne.  Det er Royal Arena, der står for afholdelsen af VM-finalen.

Tidligere har Royal Arena afholdt EM i kortbanesvømning. Derudover har store musikere som Metallica, Kendrick Lamar og The Weeknd også spillet i Royal Arena.

Jyske Bank Boxen

Jyske Bank Boxen, der ligger i Herning, er Jyllands største og bedste multiarena. Der findes ikke den begivenhed, der ikke kan afholdes i Boxen. Der er plads til op til 15.000 tilskuere, og Boxen har derfor afholdt en lang række store events i tidens løb. For eksempel er der blevet spillet både EM i håndbold for både mænd og kvinder, imens det også er blevet til VM i kvindehåndbold, VM i svømning, VM i brydning og nu altså VM i ishockey. Danmark spiller alle sine indledende VM-kampe i Jyske Bank Boxen.

Derudover har et hav af store musikere også spillet i Jyske Bank Boxen. Dette gælder blandt andet Lady Gaga, Prince, Rihanna, Bruce Springsteen, One Direction, Katy Perry, Iron Maiden og Ariana Grande.

VM-maskotten er inspireret af H.C. Andersen

VM i ishockeys maskot hedder Duckly, og den er inspireret af H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling. Ideen var at finde en maskot, der både kan repræsentere alle tilskuerne ved VM i ishockey, men som samtidig også bliver forbundet med Danmark.

– Vi bruger H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling, for vi skulle finde en maskot, som alle kunne forholde sig til. Det skal være både børn, voksne, danskere og udlændinge, fortalte Enver Hansen, direktør for VM i ishockey til TV2 Lorry i 2017.

Den første udgave af Duckly levede dog ikke helt op til forventningerne. Udviklerne kom til at lave et ansigt, der så for hidsigt ud. Duckly blev derfor ikke helt den festskaber, som han burde være. Dette blev det fikset ved at ændre på maskottens øjenbryn, så han nu ser mere venlig ud.

Indeni Duckly finder man to kinesiske skuespillere, der er hyret specielt til opgaven.

Carpark North står bag den officielle VM-sang

Det danske rockband Carpark North har lavet årets officielle VM-sang. Det er en stor ære at få lov til at levere den officielle sang til så stor en begivenhed, hvilket Carpark North heller ikke lagde skjul på ved præsentationen.

-Da vi blev spurgt, var vi ikke i tvivl om, at vi skulle takke ja. Det er en kæmpe ære at få lov at levere kendingssangen til den vel nok største sportsbegivenhed på dansk grund nogensinde, og vi kan næsten ikke vente med præsentere sangen, hvilket bliver i løbet af januar. Ishockey er en fed publikumssport med masser af action på banen og fuld gang i den på lægterne, og vi glæder os til at blive en del af det hele, fortalte Lau Højen, der er forsanger i bandet.

Maja Grimnitz, der er salg- og marketingsdirektør for VM i ishockey, var også tilfreds med aftalen med Carpark North. Hun betegnede efterfølgende bandet som et perfekt match til VM i ishockey på grund af dets energiske og eksplosive musik.

Bookmaker is inactive