Hvert år mødes de bedste europæiske klubber i UEFA Champions League; den næstmest sete fodboldturnering i verden efter EM og VM. Klubberne kæmper om titlen som europæiske fodboldmestre sideløbende med, at de også spiller i deres hjemlige turneringer.

I 2022/23 vandt Manchester City fra Premier League, og de er således forsvarende Europamestre i klubfodbold. Du kan med fordel læse vores optakt til denne sæson for at få vores bud på, om de tager endnu en sejr i 2023/24. Derudover kan du via menuen ovenfor også klikke dig videre til en oversigt over Champions League-grupperne, et kampprogram, vores TV-guide, spilforslag og meget mere.

bet365 Odds på Champions League

Indbetaling (min. 50 kr.) matches i væddemålskreditter maks. (1.000 kr.). Væddemålskredit klar til brug ved afgørelse på væddemål til værdien af de kvalificerende væddevel. Undt. for min. odds, væddemål og betalingsmetode gælder. Gevinst eks. indsats for væddemålskredit. Tidsbegr. & regler gælder.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

Historien bag Champions League

Champions League blev første gang spillet I 1955 under navnet Copue des Clubs Champions Européens. Her spillede vinderne af hver europæisk førstedivision mod hinanden i en knockout-turnering indtil én klub stod tilbage som den Europamester i fodbold. Sådan blev turneringen spillet indtil 1991, hvor turneringsformatet blev ændret til den kombination af gruppespil og knockout-turnering, som stadig bliver spillet i dag.

Året efter ændrede turneringen navn til UEFA Champions League, der i øvrigt regelmæssigt forkortes til CL, UCL og UEFA CL. Derudover har man siden 1997/98-sæsonen også taget imod flere klubber fra hvert land, så turneringen ikke længere udelukkende er forbeholdt vinderne fra de hjemlige fodboldligaer.

Historisk set har klubber fra La Liga i Spanien og Premier League i England domineret Champions League-turneringen med henholdsvis 19 og 15 sejre. De er tæt forfulgt af klubberne fra Serie A i Italien, som gennem årene har vundet i alt 12 gange. Selvom der til tider er danske klubber, der brillerer, så har vi endnu til gode at opleve en dansk vinder af Champions League.

Konkurrenceformat

Sammenlignet med eksempelvis Superligaen, kan Champions Leagues turneringsformat godt virke en anelse kompliceret. I sin nuværende form er det nemlig delt op i tre overordnede stadier; kvalifikation, gruppespil og knockout.

Før vi kan begynde at tale om disse stadier, er det vigtigt, at du har en forståelse for, hvordan klubberne havner i det europæiske mesterskab for klubfodbold.

Bemærk: Der kommer til at ske ændringer i turneringsformatet fra næste sæson (2024/25). Vi opdaterer naturligvis artiklen her, når den nuværende sæson (2023/24) er afgjort.

UEFA-koefficienter

Hvert år fastsættes såkaldte UEFA-koefficienter for hvert land i Europa. Disse fungerer som indikatorer for, hvor gode klubberne i de enkelte lande er til fodbold. Jo højere koefficient, jo bedre er niveauet for landets klubber – og jo flere europæiske pladser tildeles til det pågældende land. Det vil sige, at et højtrangeret land (såsom England) får flere pladser til eksempelvis Champions League end et lavrangeret land som San Marino.

Men koefficienterne har ikke bare en betydning for hvor mange hold, der får plads i Champions League, men også for, hvor de havner i den europæiske turnering. For mens de fire bedste klubber i La Liga ryger direkte til gruppespillet, sikrer en førsteplads i Superligaen kun en billet til anden kvalifikationsrunde i Champions League.

Kvalifikation

Det er altså ikke nok bare at vinde sin hjemmeliga, hvis man ikke spiller i en af de bedste europæiske ligaer – man skal også kæmpe sig gennem Champions League-kvalifikationen for overhovedet at komme til gruppespillet.

Kvalifikationen er delt op i fem runder:

  1. Indledende runde (4 klubber i alt): Vinderklubberne fra de fire lavest rangerede lande.
  2. Første kvalifikationsrunde (34 klubber i alt): Vinderklubberne fra de 33 næstlavest rangerede lande, samt vinderen af den indledende runde.
  3. Anden kvalifikationsrunde er delt op i to grene:
    • Champion (20 klubber i alt): Vinderklubberne fra land #15, #16 og #17, samt 17 vindere af den første kvalifikationsrunde.
    • Liga (6 klubber i alt): Klubberne, der har fået andenpladser i land #10, #11, #12, #13, #14 og #15.
  4. Tredje kvalifikationsrunde er delt op i to grene:
    • Champion (12 klubber i alt): Vinderklubberne fra land #13 og #14, samt 10 vindere fra Champion-grenen af anden kvalifikationsrunde.
    • Liga (8 klubber i alt): Klubberne, der har fået andenpladser i land #7, #8 og #9, klubberne, der har fået tredjepladser i land #5 og #6, samt 3 vindere fra Liga-grenen af anden kvalifikationsrunde.
  5. Playoff-runden er delt op i to grene:
    • Champion (8 klubber i alt): Vinderklubberne fra land #11 og #12, samt 6 vindere fra Champion-grenen af tredje kvalifikationsrunde.
    • Liga (4 klubber i alt): Vinderklubberne fra Liga-grenen af tredje kvalifikationsrunde.

Det kræver lige, at man holder tungen lige i munden, men resultatet er altså, at der afslutningsvis vil være seks hold, der går videre fra kvalifikationen til gruppespillet; de fire vindere fra Champion-grenen af playoff-runden og de to vindere fra Liga-grenen af playoff-runden.

Gruppespil

Som navnet indikerer, så deles klubberne i dette stadie op i grupper. Der er helt præcis tale om grupper á 4 hold, som dyster internt om top-2-placeringer for at gå videre til turneringens sidste stadie (knockout). Opdelingen sker tilfældigt ved en lodtrækning, der afholdes mellem afslutningen af kvalifikationen og gruppespillets start.

Udover de seks hold, der kommer med videre fra kvalifikationen, er der i alt 28 klubber, der går direkte til gruppespillet:

  • Vinderen af sidste års Champions League (1 klub)
  • Vinderen af sidste års Europa League (1 klub)
  • Vinderne i land #1 – #10 (10 klubber)
  • Andenpladserne i land #1 – #6 (6 klubber)
  • Tredjepladserne i land #1 – #4 (4 klubber)
  • Fjerdepladserne i land #1 – #4 (4 klubber)

Gruppespillet varer i alt 7 runder, hvilket giver plads til, at klubberne i hver gruppe kan møde hinanden to gange; én gang på hjemmebane og én gang på udebane. En sejr giver 3 point, en uafgjort kamp giver 1 point til hvert hold og en tabt kamp giver 0 point.

De to klubber, der har flest point i hver gruppe efter sidste runde, går som sagt videre til knockout-stadiet. Tredjepladsen får i stedet en billet til Europa League, der kan betragtes som andendivisionen i europæisk fodbold, hvor Champions League er førstedivisionen. Den lavest rangerede klub i hver gruppe, ryger ud af Champions League ved gruppespillets afslutning.

Knockout

Når gruppespillet er afsluttet, er der 16 hold tilbage, som nu skal møde hinanden i en knockout. Det vil sige, at der først afholdes 16.-delsfinale, herefter 8.-delsfinale, kvartfinale, semifinale og til sidst en finale mellem de to tilbageværende hold.

I de to første runder af knockout-stadiet i Champions League, vil det være vinderne fra gruppespillet, der spiller mod andenpladser fra andre grupper. Opgørene trækkes tilfældigt dog med forbehold for, at klubber fra samme gruppe ikke kan møde hinanden. Dette ændrer sig dog fra kvartfinalen og fremefter, hvor det vil være tilfældigt, hvordan klubberne møder hinanden.

Vinderne af finalen i Champions League vil umiddelbart efter ligaens afslutning møde vinderen af Europa League i UEFA Super Cup i en enkeltstående kamp. Denne afholdes for at få definitivt afgjort hvilket hold, der er bedst i Europa.

Præmiepenge i Champions League

Det handler om langt mere end prestige, når europæiske fodboldklubber kæmper om pladserne i Champions League. Eftersom det er verdens mest sete turnering i klubfodbold, er belønningerne for deltagelse og præmier for topplaceringer også derefter. Det kan med andre ord have en afgørende betydning for klubbernes økonomi at deltage i og i særdeleshed at vinde Champions League.

Som det fremgår af denne skrivelse fra UEFA, dateret den 7. juli 2023, bliver der i alt fordelt 2.032.000.000 euro (svarende til knap 15,2 milliarder kroner) mellem deltagerne i Champions League 2023/24. Se nedenstående tabel for den eksakte fordeling af de mange penge:

ForudsætningPræmie (euro)Præmie (kroner)
Eliminering i playoff-runden5.000.000 euro37.310.000 kr.
Deltagelse i gruppespillet15.640.000 euro116.705.000 kr.
Vundet kamp i gruppespillet2.800.000 euro per sejr20.893.000 kr. per sejr
Uafgjort kamp i gruppespillet930.000 euro per uafgjort kamp6.939.000 kr. per uafgjort kamp
Kvalifikation til 16.-delsfinalen9.600.000 euro71.635.000 kr.
Kvalifikation til kvartfinalen10.600.000 euro79.097.000 kr.
Kvalifikation til semifinalen12.500.000 euro93.275.000 kr.
Kvalifikation til finalen15.500.000 euro115.660.000 kr.
Vinder af Champions League4.500.000 euro33.579.000 kr.
Præmier og belønning for deltagelse i Champions League 2023/24.

Udover ovenstående, betales der også penge til klubberne baseret på deres rangering UEFAs koefficientliste for klubber. Det vil sige, at den klub der rangerer lavest på koefficientlisten ud af de 32 deltagere i gruppespillet, vil modtage 1.137.000 euro (svarende til 8.484.000 kroner). Den næstlavest rangerede klub af sæsonens Champions League-deltagere på koefficientlisten vil modtage 2 x 1.137.000 euro og så fremdeles.

Klubberne får også del i den såkaldte markedspulje på i alt 300.300.000 euro (svarende til 2,24 milliarder kroner). Halvdelen af puljen deles op i mindre puljer, der hver især svarer til markedsværdien for hvert land, der har en eller flere klubber med i Champions League. Disse mindre puljer fordeles mellem de deltagende klubber efter nedenstående fordelingsnøgle, der baserer sig på resultatet af den forgangne sæson i hjemmeligaen:

Placering1 hold2 hold3 hold4 hold
Vinder100 %55 %45 %40 %
Andenplads 45 %35 %30 %
Tredjeplads  20 %20 %
Fjerdeplads   10 %
Fordelingsnøgle for markedspuljen i Champions League.

Den anden halvdel af markedspuljen opdeles også baseret på markedsværdien for de enkelte lande, men fordeles baseret på antallet af kampe de enkelte klubber har spillet i Champions League, når sæsonen er afsluttet.

Danske klubber i Champions League

Selvom Danmark ikke kan lægge navn til en Champions League-sejr, så lykkes det fra tid tl anden for vinderen af Superligaen at gå videre fra kvalifikationen til gruppespillet. Senest er det sket i 2023/24, hvor FCK spiller i Gruppe A sammen med Bayern München, Galatasaray og Manchester United.

KlubSæsoner i Champions Leagues gruppespil
FC København2006/07, 2010/11, 2013/14, 2016/17, 2022/23, 2023/24
AaB1995/96, 2008/09
FC Midtjylland2020/21
FC Nordsjælland2012/13
Brøndby IF1998/99
Danske klubber i Champions League-gruppespillet.

Tidligere Champions League-vindere

Som det fremgår af tabellen i nedenstående afsnit, er det meget de samme klubber, der vinder Champions League år efter år. Særligt spanske hold som Real Madrid og F.C. Barcelona, italienske AC Milan og tyske Bayern München går igen adskillige gange i vindertabellen.

SæsonVinderLand
2022/23Manchester CityEngland
2021/22Real MadridSpanien
2020/21ChelseaEngland
2019/20Bayern MünchenTyskland
2018/19LiverpoolEngland
2017/18Real MadridSpanien
2016/17Real MadridSpanien
2015/16Real MadridSpanien
2014/15F.C. BarcelonaSpanien
2013/14Real MadridSpanien
2012/13Bayern MünchenTyskland
2011/12ChelseaEngland
2010/11F.C. BarcelonaSpanien
2009/10Inter MilanItalien
2008/09F.C. BarcelonaSpanien
2007/08Manchester UnitedEngland
2006/07AC MilanItalien
2005/06F.C. BarcelonaSpanien
2004/05LiverpoolEngland
2003/04PortoPortugal
2002/03AC MilanItalien
2001/02Real MadridSpanien
2000/01Bayern MünchenTyskland
1999/00Real MadridSpanien
1998/99Manchester UnitedEngland
1997/98Real MadridSpanien
1996/97Borussia DortmundTyskland
1995/96JuventusItalien
1994/95AjaxHolland
1993/94AC MilanItalien
1992/93MarseilleFrankrig
1991/92F.C. BarcelonaSpanien
1990/91Red Star BelgradeJugoslavien (Serbien)
1989/90AC MilanItalien
1988/89AC MilanItalien
1987/88PSV EindhovenHolland
1986/87PortoPortugal
1985/86Steaua BucureștiRumænien
1984/85JuventusItalien
1983/84LiverpoolEngland
1982/83Hamburger SVTyskland
1981/82Aston VillaEngland
1980/81LiverpoolEngland
1979/80Nottingham ForestEngland
1978/79Nottingham ForestEngland
1977/78LiverpoolEngland
1976/77LiverpoolEngland
1975/76Bayern MünchenTyskland
1974/75Bayern MünchenTyskland
1973/74Bayern MünchenTyskland
1972/73AjaxHolland
1971/72AjaxHolland
1970/71AjaxHolland
1969/70FeyenoordHolland
1968/69AC MilanItalien
1967/68Manchester UnitedEngland
1966/67CelticSkotland
1965/66Real MadridSpanien
1964/65Inter MilanItaliens
1963/64Inter MilanItalien
1962/63AC MilanItalien
1961/62BenficaPortugal
1960/61BenficaPortugal
1959/60Real MadridSpanien
1958/59Real MadridSpanien
1957/58Real MadridSpanien
1956/57Real MadridSpanien
1955/56Real MadridSpanien
Alle vindere i Champions League siden 1955/56.

Ofte stillede spørgsmål om Champions League

Hvad er Champions League?

Champions League er en europæiske fodboldturnering for de bedste klubber i de 55 deltagerlande, hvor vinderen bliver udnævnt som Europamester i klubfodbold.

Hvem har vundet Champions League flest gange?

Real Madrid, der normalt spiller i den spanske førstedivision, La Liga, er den klub, der har vundet Champions League flest gange med i alt 14 sejre. Andenpladsen har AC Milan, der har vundet i alt 7 gange.

Hvor mange klubber spiller i Champions League?

Der er i alt 83 klubber, der spiller i Champions League, men der er kun 34 af dem, der når til gruppespillet. De resterende bliver sorteret fra allerede under kvalifikationsrunderne.

Hvordan kvalificerer man sig til Champions League?

Reglerne for kvalificering til Champions League kan godt være en anelse komplicerede, men helt grundlæggende, er det de bedste hold i hjemmeligaerne (såsom Superligaen og Premier League), der får en plads i Champions League.