Serie A er navnet på den italienske førstedivision i fodbold. Her spiller landets bedste klubber om titlen som italienske mestre i fodbold, om pladser i europæiske ligaer, samt om at undgå nedrykning til andendivisionen, der officielt kaldes for Serie B.

Her på siden har vi samlet en række generelle informationer om Serie A, dens historie, turneringsformat, største klubber og tidligere vindere. Derudover kan du klikke dig videre til vores øvrige indhold om ligaen via menuen ovenfor. Her finder du blandt andet vores sæsonoptakt, sæsonens kampprogram og stillingstabel, en TV- og streamingguide, samt en gennemgang af potentielle topscorere og de bedste Serie A-odds.

bet365 Spil på Serie A

Indbetaling (min. 50 kr.) matches i væddemålskreditter maks. (1.000 kr.). Væddemålskredit klar til brug ved afgørelse på væddemål til værdien af de kvalificerende væddevel. Undt. for min. odds, væddemål og betalingsmetode gælder. Gevinst eks. indsats for væddemålskredit. Tidsbegr. & regler gælder.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

Historien bag Serie A

Vi skal helt tilbage til 1898 for at komme til begyndelsen på Serie A. Dengang var den italienske fodboldliga opdelt i mindre regionale konkurrencer. Med årene kom der dog så mange klubber til, at man begyndte en form for konsolidering for de bedste fodboldhold. Det skete af flere omgange, indtil man i 1929 havde samlet en førstedivision med 18 klubber fra hele landet.

Dermed blev 1929/30-sæsonen den første sæson i Serie A, som vi kender ligaen i dag. Ikke meget har ændret sig, udover mindre ændringer i antallet af klubber og turneringsformatet gennem årene. Den seneste ændring i deltagertal trådte i kraft inden starten på 2004/05-sæsonen, hvor man opjusterede fra 18 til 20 klubber i den italienske førstedivision.

Derudover er det værd at bemærke, at Serie A blev administrativt adskilt fra Serie B i 2009 over uenigheder omkring TV-rettigheder. Forud for 2016/17-sæsonen blev det besluttet at teste VAR (videoassistance til dommerne) i Serie A, og efter en succesfuld test, blev teknologien taget permanent i brug fra 2017/18-sæsonen.

Konkurrenceformat

Selvom der i dag er 20 klubber, der deltager i Serie A, har det ikke altid været sådan. I langt størstedelen af ligaens eksistens, har der været enten 16 eller 18 pladser. Alle årene har man brug et såkaldt round-robin-konkurrenceformat, som deler sæsonen op i to halvdele.

I den første halvdel af sæsonen møder alle klubber hinanden én gang. Det sker hen over 19 runder, hvori hver klub spiller én kamp. I den anden halvdel sker præcis det samme, bortset fra, at klubberne mødes på den modsatte bane, end de gjorde i første halvdel. På den måde ender alle klubber med at spille mod hinanden to gange; én gang på udebane og én gang på hjemmebane.

Resultatet bliver 38 runder i alt, 38 kampe for hver klub og 380 kampe totalt set i løbet af en Serie A-sæson. Når en kamp er afgjort, opgøres point på følgende vis:

UdfaldPoint
Sejr3 point
Uafgjort1 point
Tab0 point
Pointoptjening i Serie A.

Ved sæsonens afslutning vil vinderen være den klub, der har optjent flest point i løbet af sine 38 kampe. Er der flere klubber med samme antal point efter sidste runde, finder man vinderen på baggrund af nedenstående metoder.

Den første metode, der giver en vinder, benyttes:

  1. Point optjent i kampe mellem de uafgjorte klubber
  2. Måldifference i kampe mellem de uafgjorte klubber
  3. Måldifference totalt set for sæsonen
  4. Antal mål scoret totalt set for sæsonen
  5. Playoffkamp på neutral bane

Sidstnævnte benyttes kun, hvis den uafgjorte stilling har betydning for europæiske pladser eller nedrykning. Er det ikke tilfældet, finder man en vinder ved møntkast.

Op- og nedrykning mellem Serie A og Serie B

De tre værst placerede klubber i Serie A (plads 18, 19 og 20) bliver rykket ned til Italiens andendivision, Serie B, i den efterfølgende sæson. Udover det lavere niveau og manglen på europæiske pladser, er mængden af TV-penge også en helt anden i Serie B end i Serie A. Derfor kæmper klubberne som regel alt, hvad de kan, for at undgå nedrykning.

For præcis samme årsag, er der også kamp om topplaceringer i Serie B. For de to bedste klubber i andendivisionen bliver per automatik rykket op i Serie A i den efterfølgende sæson. Derudover bliver tredjepladsen også automatisk rykket op i Serie A, hvis de fører med minimum 14 point over fjerdepladsen. Hvis det ikke er tilfældet, skal de to klubber spille en playoffkamp, hvor vinderen rykker op i førstedivisionen.

bet365 Odds på op- og nedrykning i Serie A

Indbetaling (min. 50 kr.) matches i væddemålskreditter maks. (1.000 kr.). Væddemålskredit klar til brug ved afgørelse på væddemål til værdien af de kvalificerende væddevel. Undt. for min. odds, væddemål og betalingsmetode gælder. Gevinst eks. indsats for væddemålskredit. Tidsbegr. & regler gælder.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

Europæiske pladser til Italien

Fordi Serie A er en førstedivision, har vinderne af ligaen ingen steder at rykke op. Til gengæld bliver sæsonens bedste hold belønnet med pladser i følgende europæiske ligaer: Champions League, Europa League og Conference League.

Antallet af pladser og fordelingen af dem kan variere fra år til år, takket være UEFA’s rangliste over europæiske lande. På denne rangerer Italien typisk på en 3.- eller 4.-plads, og får europæiske pladser derefter. Til sammenligning ligger Danmark som regel i spændet mellem 14.- og 18.-pladsen.

bet365 Odds på topplaceringer i Serie A hos bet365

Indbetaling (min. 50 kr.) matches i væddemålskreditter maks. (1.000 kr.). Væddemålskredit klar til brug ved afgørelse på væddemål til værdien af de kvalificerende væddevel. Undt. for min. odds, væddemål og betalingsmetode gælder. Gevinst eks. indsats for væddemålskredit. Tidsbegr. & regler gælder.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

Vi har i nedenstående tabel gengivet hvilke positioner i Serie A, der giver adgang til de forskellige europæiske ligaer:

Serie A-placeringPlads i Europa
#1 i Serie AGruppespillet i Champions League
#2 i Serie AGruppespillet i Champions League
#3 i Serie AGruppespillet i Champions League
#4 i Serie AGruppespillet i Champions League
#5 eller #6 i Serie AGruppespillet i Europa League
#6 eller #7 i Serie ASidste kvalifikationsrunde i Conference League
Europæiske pladser for Serie A.

Bemærk, at pladser i europæiske ligaer tildeles lande og ikke ligaer. I Italien har man valgt at give en plads i Europa League til vinderen af Coppa Italia. Det vil sige, at hvis vinderen af Coppa Italia også er i top-5 i Serie A, vil 6.-pladsen i Serie A få tildelt en plads i Europa League. Dermed tildeles 7.-pladsen en plads i den sidste kvalifikationsrunde i Conference League.

Slutter vinderen af Coppa Italia ikke i top-5 i Serie A, vil de modtage den anden Europa League-plads. Dermed er det 6.-pladsen i Serie A, der får en plads i den sidste kvalifikationsrunde i Conference League, mens 7.-pladsen ikke tildeles nogen europæiske pladser.

Største klubber og rivalisering i Serie A

Takket være Serie A’s mangeårige historie, er der mange klubber, der har deltaget i ligaen gennem årene. Det er dog langt fra dem alle, der har været med hvert år. Det er der faktisk kun én klub, der kan prale med; Inter Milan. De har deltaget i den italienske førstedivision hvert år siden 1929. De er dog tæt forfulgt af mange af de største klubber i Serie A, som Juventus, Roma, AC Milan og Fiorentina.

Når klubber spiller mod hinanden år efter år i et land så passioneret som Italien, er det uundgåeligt med rivaliseringer. Præcis som vi kender det fra både La Liga, Premier League og vores egen Superliga, så er der ekstra årvågenhed, når bestemte klubber mødes. Det kan enten skyldes, at to klubber historisk har kæmpet om de samme placeringer, at de ligger tæt på hinanden rent geografisk eller lignende.

bet365 Odds på rivalisering i Serie A

Indbetaling (min. 50 kr.) matches i væddemålskreditter maks. (1.000 kr.). Væddemålskredit klar til brug ved afgørelse på væddemål til værdien af de kvalificerende væddevel. Undt. for min. odds, væddemål og betalingsmetode gælder. Gevinst eks. indsats for væddemålskredit. Tidsbegr. & regler gælder.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

I Serie A finder vi nogle af de største rivaliseringer mellem følgende klubber:

  • Inter Milan & AC Milan – De to klubber ligger ikke bare op og ned ad hinanden i Milano, men har det også med at kæmpe om de samme topplaceringer år efter år.
  • Lazio & Roma – Begge klubber kommer fra den italienske hovedstad, Rom, og deres kampe mod hinanden er typisk en garant for virvar og fyldte stadioner.
  • Juventus & Inter Milan – Som de to mest vindende klubber i italiensk fodbold, bliver rivaliseringen mellem Juventus og Inter Milan kaldt for Derby d’Italia (Italiens Derby).

Tidligere Serie A-vindere

KlubAntal sejreVindersæsoner
Juventus341930/31, 1931/32, 1932/33, 1933/34, 1934/35, 1949/50, 1951/52, 1957/58, 1959/60, 1960/61, 1966/67, 1971/72, 1972/73, 1974/75, 1976/77, 1977/78, 1980/81, 1981/82, 1983/84, 1985/86, 1994/95, 1996/97, 1997/98, 2001/02, 2002/03, 2011/12, 2012/13, 2013/14, 2014/15, 2015/16, 2016/17, 2017/18, 2018/19, 2019/20
Inter Milan171929/30, 1937/38, 1939/40, 1952/53, 1953/54, 1962/63, 1964/65, 1965/66, 1970/71, 1979/80, 1988/89, 2005/06, 2006/07, 2007/08, 2008/09, 2009/10, 2020/21
AC Milan161950/51, 1954/55, 1956/57, 1958/59, 1961/62, 1967/68, 1978/79, 1987/88, 1991/92, 1992/93, 1993/94, 1995/96, 1998/99, 2003/04, 2010/11, 2021/22
Torino61942/43, 1945/46, 1946/47, 1947/48, 1948/49, 1975/76
Bologna51935/36, 1936/37, 1938/39, 1940/41, 1963/64
Roma31941/42, 1982/83, 2000/01
Napoli31986/87, 1989/90, 2022/23
Lazio21973/74, 1999/2000
Fiorentina21955/56, 1968/69
Cagliari11969/70
Casale11913/14
Hellas Verona11984/85
Sampdoria11990/91
Serie A-vindere fra 1929/30 – 2022/23.

Ofte stillede spørgsmål om Serie A

Hvad er Serie A?

Serie A er den italienske førstedivision i fodbold. Her kæmper i alt 20 klubber om trofæet, Coppa Campioni d’Italia, og retten til at tilføje ”lo scudetto”, det italienske flag som våbenskjold, på spillernes uniformer.

Hvem har vundet Serie A flest gange?

Juventus er den italienske fodboldklub, der har vundet Serie A flest gange. Det er blevet til i alt 34 sejre siden ligaens første officielle sæson i 1929/30. Klubben vandt for første gang i 1930/31-sæsonen og senest i 2019/20-sæsonen.

Hvornår vandt Napoli sidst Serie A?

SSC Napoli har i alt vundet Serie A tre gange; i 1986/87, 1989/90 og senest i 2022/23. Derudover har de også opnået i alt 8 andenpladser gennem de i alt 78 sæsoner, hvor klubben har deltaget i Serie A.

Hvor mange klubber spiller i Serie A?

Siden 2004 har der været 20 deltagende klubber i hver sæson af Serie A. Før da var der 18 deltagende klubber, men gennem tiden har der også været både 16 og 21 deltagere i Serie A.

Hvor mange klubber rykker op fra Serie B til Serie A?

Der er i alt tre klubber, der rykker op fra Serie B (italiens andendivision) til Serie A (italiens førstedivision). De to bedste klubber i Serie B er garanteret en plads i Serie A, mens 3.- og 4.-pladsen som udgangspunkt skal kæmpe om den sidste oprykningsplads i en playoffkamp.

Hvor mange klubber rykker ned fra Serie A til Serie B?

Der er i alt tre klubber, der rykker ned fra Serie A (italiens førstedivision) til Serie B (italiens andendivision). Det vil altid være de lavest rangerede klubber, når sæsonen er slut; altså klubberne på plads 18, 19 og 20.

Hvornår blev Serie A opfundet?

Forgængerne til Serie A startede tilbage i 1898, men blev langsomt konsolideret frem mod 1929, hvor den første sæson blev spillet i den liga, som vi i dag kender som Serie A eller italiens førstedivision.