Champions League-grupperne er trukket og den prestigefyldte turnering er endnu engang fløjtet i gang. I denne sæson er der flere højt ansete hold, der har en god chance for at vinde det eftertragtede trofæ. Bookmakere har tippet Manchester City, Bayern München, Real Madrid og Arsenal som potentielle finalister, men det ville være uklogt at undervurdere hold som Liverpool og Barcelona.

Vi forbereder dig på en spændende Champions League-sæson med denne optakt, hvor du får en kort gennemgang af holdene og favoritterne i samtlige grupper. Derudover kan du bruge menuen ovenfor til at finde de bedste Champions League-odds, se topscorerlisten, kampprogrammet og meget mere.

bet365 Odds på Champions League

Indbetaling (min. 50 kr.) matches i væddemålskreditter maks. (1.000 kr.). Væddemålskredit klar til brug ved afgørelse på væddemål til værdien af de kvalificerende væddevel. Undt. for min. odds, væddemål og betalingsmetode gælder. Gevinst eks. indsats for væddemålskredit. Tidsbegr. & regler gælder.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

Gruppespillet i Champions League

Lodtrækningen er blevet afholdt og de 32 klubber i Champions League er blevet inddelt i otte grupper á fire hold. De skal nu kæmpe om topplaceringer i hver deres gruppe, hvorfra de to bedste hold går to videre til ottendedelsfinalerne, mens tredjepladsen i hver gruppe skal i 16.-delsfinalen i Europa League. Fjerdepladsens europæiske eventyr vil være slut for i år.

Gruppe A

Champions League 2023-24 - Gruppe A

I Gruppe A deltager Bayern München, Manchester United, Galatasaray, og det danske hold, FC København (FCK). Bayern München er topfavorit i gruppen efterfulgt af Manchester United. Derfor vil der være stor spænding i gruppen for at afgøre, hvilket hold der sikrer førstepladsen i gruppen.

Bayern München har forstærket deres hold markant i transfervinduet med kvalitetsspillere som Kim Min-Jae og Harry Kane. Til gengæld har Manchester United hentet nye spillere ind som danske Rasmus Højlund og camerounske Onana, der måske skal bruge lidt tid på at tilpasse sig klubbens spillestil.

Efter de to favoritter ventes Galatasaray fra Tyrkiet og FC København fra Danmark at kæmpe om tredjepladsen, som giver avancement til Europa League. FC København har haft en god historik i de seneste sæsoner mod netop tyrkiske hold, hvor de har besejret Trabzonspor, Basaksehir og Sivasspor. De danske mestre håber at samle point nok mod den tyrkiske klub, som har en erfaren og stærk trup med spillere som Mertens, Icardi og Ziyech i startelleveren.

Bookmakerne forudser følgende slutstilling i Gruppe A:

  1. Bayern München (Bundesliga)
  2. Manchester United (Premier League)
  3. Galatasaray (Süper Lig)
  4. FC København (Superliga)

Gruppe B

Champions League 2023-24 - Gruppe B

Arsenal er den klare favorit i Gruppe B, men der er til gengæld mere tvivl om, hvem der tager andenpladsen. De øvrige hold i gruppen er franske Lens, spanske Sevilla og hollandske PSV.

Sevilla har konsekvent præsteret godt i europæiske turneringer, især i Europa League, hvor de har nået finalen to gange efter at være blevet nummer tre i deres Champions League-gruppespil. Gruppens hold tyder dog på, at de denne gang har en chance for at opnå avancement i Champions League fra gruppe B som toer, da det spanske hold har de mest erfarne spillere i europæiske kampe sammenlignet med Lens og PSV.

Lens overraskede alle i den franske liga sidste år ved at blive nummer to, hvilket gav dem direkte adgang til Champions Leagues gruppespil. Efter ikke at have spillet i Europa siden 2007, bliver det spændende at se, om Lens kan fortsætte deres imponerende præstationer fra sidste sæson.

PSV, det hollandske hold, gik glip af Champions League i sidste sæson, men sikrede sig en plads i denne sæson da de besejrede Rangers i playoff- kampene. Det er vores vurdering, at de kommer til at kæmpe med Lens om tredjepladsen, mens Sevilla snupper andenpladsen.

Bookmakerne forudser følgende slutstilling i Gruppe B:

  1. Arsenal F.C. (Premier League)
  2. RC Lens (Ligue 1)
  3. Sevilla FC (La Liga)
  4. PSV Eindhoven (Æresdivisionen)

Gruppe C

Champions League 2023-24 - Gruppe C

Gruppe C bliver en storkamp mellem Real Madrid og de italienske mestre fra Napoli. Ud over disse to klubber rummer gruppen også tyske Union Berlin og portugisiske Braga.

Real Madrid med en brandvarm Jude Bellingham kan roligt forventes som favoritter i gruppen, men de får hård konkurrence fra Napoli. Derfor bliver det store spørgsmål om det er Napoli eller Real Madrid, der snupper den øverste plads i Gruppe C. Vi kunne være tilbøjelige til at tro på Real Madrid, da de også generelt betragtes som værende en af storfavoritterne til at gå hele vejen. Sidste sæson blev endestationen semifinalerne, hvor de led et nederlag til forsvarende mestre, Manchester City.

Union Berlin har gang i den fjerde drømmesæson i træk; de overraskede Bundesligaen for 4 sæsoner siden og kvalificerede sig til Conference League, sæsonen efter fulgte en Europa League og denne sæson topper de den af med deltagelse i Champions League. Det er næsten uset, at et hold går fra deres første Bundesliga-sæson i 2019 til fire år efter at stå i et gruppespil i Champions League.

Braga har de sidste mange år været fast inventar i Europa League, men denne sæson står på Champions League takket være en sejr over græske Panathinaikos i kvalifikationsplayoff-runden. Selvom de er dygtige, kommer de til at skulle kæmpe hårdt for at undgå en sidsteplads i Gruppe C.

Bookmakerne forudser følgende slutstilling i Gruppe C:

  1. Real Madrid CF (La Liga)
  2. SSC Napoli (Serie A)
  3. S.C. Braga (Primeira Liga)
  4. Union Berlin (Bundesliga)

Gruppe D

Champions League 2023-24 - Gruppe D

Inter Milan har fået en rimelig lodtrækning, da de spiller imod østrigske FC Salzburg, spanske Real Sociedad og portugisiske Benfica i Gruppe D. De bliver af mange betragtet som en af denne sæsons underdogs, og kan derfor være godt tilfredse med at blive placeret i en gruppe uden nogen anden storklub fra de fem bedste ligaer.

Når det så er sagt, så har Benfica deltaget i gruppespillet i de sidste 3 sæsoner og har nået kvartfinalerne i de seneste to sæsoner. Det betyder, at de potentielt set kan ende med at give Inter Milan problemer.

Selvom FC Salzburg er en mindre klub i gruppen og spiller i den østrigske Bundesliga, har de konsekvent deltaget i Champions League de seneste 5 sæsoner. De er kendt for at producere exceptionelle talenter, der ofte ender med at blive solgt efter en succesrig kampagne i Europa.

Real Sociedad har tilbragt de seneste tre sæsoner i Europa League uden nævneværdige avancementer. Ensuccesfuld sæson i La Liga har dog givet klubben mulighed for at gøre comeback til Champions League efter et årtis fravær.

Bookmakerne forudser følgende slutstilling i Gruppe D:

  1. Inter Milan (Serie A)
  2. Benfica (Primeira Liga)
  3. Real Sociedad (La Liga)
  4. FC Salzburg (Østrigsk Bundesliga)

Gruppe E

Champions League 2023-24 - Gruppe E

I Gruppe E møder spanske Atlético Madrid, italienske Lazio, skotske Celtic og hollandske Feyenoord hinanden. Atlético Madrid er storfavoritter til at avancere på toppen i gruppen, mens de øvrige hold kommer til at kæmpe for anden- og tredjepladsen.

Den spanske storklub var også storfavorit i sidste sæsons gruppespil, men det endte katastrofalt med en fjerdeplads og dermed et spark ud af Champions League. Det ser dog ud til at cheftræner, Diego Simeone, har fået styr på spillet, og det skulle gerne resultere i bedre præstationer i denne sæson.

Lazio har de seneste sæsoner spillet i Europa League og fra fansenes side skuffet i deres kampagner. Fansene har naturligvis et håb til, at der kan blive rettet op på dette i den italienske klub med deltagelse i det fineste selskab igen efter tre års fravær.

Feyenoord har ligesom Lazio haft en periode i Europa League, men er nu, efter seks års fravær, tilbage i Champions League. Klubben fra Holland er kendt for at producere exceptionelle talenter ligesom deres konkurrent Ajax fra Æresdivisionen.

Celtic nåede sidste sæson ikke videre fra deres gruppespil, men med udsigt til at møde et hollandsk og italiensk mandskab har deres fans forhåbninger om et bedre udfald i denne sæson – om end de er kommet tungt fra start med et 2-0 nederlag til Feyenoord.

Bookmakerne forudser følgende slutstilling i Gruppe D:

  1. Atlético Madrid (La Liga)
  2. Lazio (Serie A)
  3. Feyenoord (Æresdivisionen)
  4. Celtic F.C. (Scottish Premiership)

Gruppe F

Champions League 2023-24 - Gruppe F

I Gruppe F finder vi adskillige storklubber i form af franske PSG, engelske Newcastle, italienske AC Milan og tyske Borussia Dortmund. Det er altså en gruppe, hvor vi roligt kan se frem til i kampe og fans i verdensklasse. Særligt AC Milan, PSG og Dortmund er kendt for at have fans, der skaber en fantastisk kulisse på tribunerne. Derudover bliver gruppen af de fleste betragtet som den tætteste i årets gruppespil.

PSG har mistet Neymar og Lionel Messi i sommerens transfervindue, og det bliver derfor spændende at se om det franske mandskab kan levere den præstation man forventer af en storklub som PSG.

Newcastle har derimod forstærket sig i dette transfervindue, hvor de blandt andet snuppede Sandro Tonali fra AC Milan, som de møder i denne gruppe. Det bliver spændende at se om Newcastle kan fortsætte det flotte spil de har vist indtil videre i Premier League, da de ikke har deltaget i Champions Leagues gruppespil i næsten 20 år.

AC Milan havde en flot kampagne i Champions League i sidste sæson, hvor semifinalerne blev deres endestation; her røg de ud til rivalerne fra Inter Milan. De håber på at kunne gentage succesen fra sidste sæson og mere til.

Det sidste mandskab fra Borussia Dortmund har de seneste mange år været fast deltager i Champions League. Vi skal dog en del år tilbage for at finde en sæson, hvor de kom længere end til kvartfinalerne. Dortmund er kendt for at skabe nogle af bedste talenter og er ikke bange for at spille med dem på trods af deres unge alder.

Bookmakerne forudser følgende slutstilling i Gruppe F:

  1. PSG (Ligue 1)
  2. Newcastle United (Premier League)
  3. AC Milan (Serie A)
  4. Borussia Dortmund (Bundesliga)

Gruppe G

Champions League 2023-24 - Gruppe G

Gruppe G består af engelske Manchester City, tyske RB Leipzig, serbiske Cvrena Zvezda (Røde Stjerne) og schweiziske Young Boys. Denne gruppe er en perfekt lodtrækning for de lyseblå forsvarende mestre, da de reelt set ingen udfordring har.

Derfor er Manchester City også bookmakernes storfavorit i Gruppe G, hvilket er ganske naturligt med en trup bestående af blandt andet Erling Haaland, Kalvin Phillips, Kevin De Bruyne og Julian Alvarez. Den engelske klub er i øvrigt også favoritter til Champions League-trofæet.

Tager vi Manchester City ud af ligningen, tyder alt også på, at RB Leipzig også får det nemt i Gruppe C. Det tyske mandskab nåede nemlig til 16.-delsfinalen i sidste sæson, hvor de til gengæld blev ekspederet godt og grundigt ud af turnering med et 8-1-nederlag mod Manchester City.

Røde Stjerne og Young Boys kommer til at kæmpe om tredjepladsen for at komme til Europa League, men kan allerede på forhånd opgive håbet om at fortsætte videre i Champions League efter gruppespillet.

Bookmakerne forudser følgende slutstilling i Gruppe G:

  1. Manchester City (Premier League)
  2. RB Leipzig (Bundesliga)
  3. Young Boys (Schweiziske Super League)
  4. Røde Stjerne (Serbiske SuperLiga)

Gruppe H

Champions League 2023-24 - Gruppe H

I den sidste gruppe, Gruppe H, finder vi et af de hold, som bestemt er værd at holde øje med i Champions League 2023/24; FC Barcelona. De har i år fået muligvis den nemmeste gruppe, da de kommer til at møde belgiske Antwerpen, ukrainske Shakhtar Donetsk og portugisiske FC Porto.

De sidste to år har, for den spanske storklub, budt på skuffende exit i gruppespillet af Champions League. Hen mod slutningen af La Liga 2022/23 så det dog ud til, at der var ved at komme styr på spillet. Fansene håber derfor på, at vendepunktet og succesen i Champions League kommer i denne sæson. Spillere som Lewandowski, Raphinha og Joao Felix er alle vigtige spillere for at FC Barcelona kan nå langt videre end bare gruppespillet.

FC Porto er det hold, der potentielt kan drille FC Barcelona mest i gruppen. Den portugisiske klub nåede nemlig hele vejen til 16.-delsfinalen i sidste sæson og vandt også deres gruppe mod blandt andet Atlético Madrid og Bayer Leverkusen.

Shakhtar Donetsk har, på trods af situationen i hjemlandet, formået at spille Champions League de sidste tre sæsoner. Naturligt nok har det dog ikke været under ideelle forhold for den ukrainske storklub, hvilket blandt andet har betydet, at de ikke har haft mulighed for at forstærke sig på samme måde som andre Champions League-klubber. Vi forudser derfor et svært gruppespil for både dem og Antwerpen, der har vundet mesterskabet i Belgien for første gang i 66 år – og dermed også sikrede sig deres første deltagelse i et Champions League-gruppespil.

Bookmakerne forudser følgende slutstilling i Gruppe H:

  1. FC Barcelona (La Liga)
  2. FC Porto (Primeira Liga)
  3. Shakhtar Donetsk (Ukrainsk Premier League)
  4. Royal Antwerp F.C. (Pro League)