VM skal endelig skydes igang, og i åbningskampen står værterne fra Rusland overfor upåagtede Saudi Arabien på det legendariske Luzhniki i Moskva. Hjemmeholdet er kæmpe favoritter, men kampen kan meget vel gå hen og blive tættere, end de fleste forventer.

Ruslands optakt til VM har været decideret katastrofal. De  har ikke vundet i deres sidste syv landskampe, og på det sidste har præstationerne været rigtig dårlige. I træningskampene før VM blev det til et 1-0-nederlag til Østrig samt 1-1 imod Tyrkiet efter to svage opvisninger.

For Saudi Arabien ser det anderledes positivt ud. De tabte ganske vist alle deres tre træningskampe op til VM, men det blev kun til smalle 2-1-nederlag til Tyskland og Italien. Saudi Arabien er derfor rejst til Rusland med masser af selvtillid og tro på tingene.

På trods af den store forskel i de to holds formkurver er Rusland enorme favoritter. Unibet giver i øjeblikket blot odds 1,40 på en russisk sejr, imens der er hele odds 9,00 på tre point til Saudi Arabien.

 

Unibet Spil på kampen her

Få 100 % op til 1.000 kr. i bonus | Kun nye spillere | Bonussen skal gennemspilles 8 x til min. odds 1,40 indenfor 60 dage | Minimumindbetaling: 40 kr.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Optakt: Rusland – Saudi Arabien

Nervøse russere med bange anelser

Det russiske fodboldforbund, RFS', officielle logo på transparant baggrundRusland har set frem til VM i fodbold siden, landet fik tildelt værtsskabet i 2010. Der er blevet investeret milliarder og atter milliarder af kroner i turneringen, der har en stor politisk betydning for Vladimir Putin og Kreml. For at præstere bedst muligt på hjemmebane har Rusland endda givet flere udlændinge russisk statsborgerskab for at få dem på landsholdet. Det har skabt stor debat i hjemlandet, hvor troen på Sbornaja, som holdet kaldes, efterhånden er til at overse.

Den manglende tro på landsholdet skyldes blandt andet, at det har en lang tradition for at skuffe. Siden Sovjetunionens fald er Rusland blot gået videre fra gruppespillet ved én international turnering, EM i 2008, og ellers er de gået fra fiasko til fiasko.

Der er heller ikke den store tiltro til landstræner Stanislav Cherchesov.  Han overtog posten efter EM i 2016, hvor russerne selvfølgelig også røg ud i gruppespillet. Siden dengang har han arbejdet hårdt med at genopbygge holdet men uden den store succes. Russerne er stadig aldrende og der mangler stadig spillere med internationalt niveau. Under Cherchesov har russerne endda spillet langsomt og uden opfindsomhed.

De store mangler har også været tydelige på de seneste resultater. Før VM blev det til 1-1 imod Tyrkiet på hjemmebane og et 1-0-nederlag til Østrig. I træningskampene i marts blev Rusland udraderet på hjemmebane af både Frankrig og Brasilien, og russerne er meget langt fra at have internationalt niveau.

Som det kan læses i vores VM-analyse af værtsnationen, døjer der derudover med skader til nøglespillere. Zenit-stjernen Aleksandr Kokorins fravær svækker offensiven gevaldigt, imens centerforsvaret mangler de normale startere Viktor Vasin og Georgy Dzhikiya. Derfor er det også et russisk hold, der er svækket i begge ender af banen.

Forventet startopstilling

Akinfeev – Kudryashov, Ignashevich, Kutepov, Fernandes – Zhirkov, Golovin, Kuzyaev, Dzagoev, Samedov – Smolov

Se Ruslands trup her

 

Saudi Arabien er ikke længere prügelknabe

Det saudiske fodboldforbunds logoDet saudiske landshold har ikke det bedste ry i international fodbold. Det har ikke vundet en VM-kamp siden 1994, og ved VM i 1998, 2002 og 2006 røg det ud i gruppespillet. I 2002 skete det endda efter tre nederlag og en målscore på 0-12. Meget har dog ændret sig siden da, og saudisk fodbold er endelig på vej ind i det nye årtusinde. Det saudiske fodboldforbund har droppet sin protektionistiske tilgang til det smukke spil, og det søger nu aktivt at få spillerne til udlandet. Tidligere var det forbudt for udlandsprofessionelle at spille på landsholdet, men den tid er heldigvis forbi nu.

Holdet er også begyndt at spille rigtig fornuftig fodbold på det sidste. Landstræner Juan Antonio Pizzi fik jobbet i november sidste år, og han har i de sidste syv måneder fyldt kalenderen med træningskampe for at få sit hold klar til VM. I disse har saudierne udviklet sig markant, og det er en modstander man bestemt ikke må undervurdere. I kvalifikationen spillede de typisk defensivt og afventende på grund af pragmatiske Bert van Marwijks spillestil, men under Pizzi har de udviklet sig offensivt, og de bygger nu spillet op nede bagfra. Saudierne er gode teknikere, der spiller hurtig og flot fodbold.

At saudierne har udviklet sig ses også på resultaterne fra de seneste træningskampe. Op til VM led de to smalle nederlag til Tyskland og Italien, men i marts blev det til imponerende sejre over Grækenland og Algeriet. At saudierne kan slå lande af den kaliber siger en del om, hvor meget de har rykket sig i løbet af det seneste års tid.

Der er dermed også gode muligheder for, at Saudi Arabiens spillere bliver en del mere kendte efter slutrunden. Det er især værd at holde øje med fløjspilleren Fahad al-Muwallad, der er en fantastisk tekniker. Angriberen Mohammad al-Sahlawi er også en dygtig spiller, der har scoret et hav af mål for både klub- og landshold. Han har dog endnu ikke præsteret imod verdenseliten, så VM er en stor test for ham.

Forventet startopstilling:

Mosailem – Breik, Om. Hawsawi, Os. Hawsawi, Shahrani – Otayf, Jassim – Muwallad, Shehri, Dawsari – Sahlawi

Se hele Saudi Arabiens trup her

 

Rusland – Saudi Arabien spilforslag

Bookmakerne har gjort Rusland til store favoritter, men det er en smule ufortjent. Russerne bliver overvurderet af mange fans og spillere, imens saudierne generelt bliver undervurderet. Derfor er det oplagt med et spil i Saudi Arabiens favør. Dette understøttes af, at der er et enormt pres på russerne i åbningskampen, hvor hele fodboldverdenens øjne hviler på dem.

Saudierne mangler nok lige det sidste for virkelig at kunne levere et topresultat, men i træningskampene forud for VM viste de, at de sagtens kan drille de store drenge. Kampene imod Italien og Tyskland var virkelig imponerende, og Pizzis tropper fortjener stor ros. Hvis de kan fortsætte den stil, vil de gøre livet rigtig svært for russerne.

Der er dog mange spørgsmålstegn ved saudierne, og derfor tager vi en lidt forsigtig tilgang. Vi anbefaler derfor et spil på Saudi Arabien +1,5 hos Unibet til odds 1,63. Spillet går hjem, hvis Saudi Arabien vinder, spiller uafgjort eller højst taber med et mål.

 

Unibet Følg spilforslaget her

Få 100 % op til 1.000 kr. i bonus | Kun nye spillere | Bonussen skal gennemspilles 8 x til min. odds 1,40 indenfor 60 dage | Minimumindbetaling: 40 kr.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Bookmakeren Unibets logo på grøn baggrund