Melodi Grand Prix Anja Nissen

Anja Nissen under Eurovision 2017. Af LightField Studios/Shutterstock

Lige siden 1957 har Danmarks Radio afholdt Dansk Melodi Grand Prix. Her kåres årets bedste danske sang, og vinderen går videre til Eurovision Song Contest (ESC), der afholdes af European Broadcast Union (EBU), som repræsentant for Danmark. Melodi Grand Prix er således den mest prestigefulde sangkonkurrence i hele Danmark, og den samler seere som ingen andre. 1,5 millioner danskere forventes at se med,  når årets show løber af stablen i Gigantium i Aalborg lørdag den 10. februar klokken 20.00.

Som sædvanlig deltager ti håbefulde og utrolig talentfulde musikere. Disse er udvalgt af DR i samarbejde med nogle af landets mest entusiastiske Melodi Grand Prix-fans. Dermed må man forvente et fremragende show, når Gigantium indtages.

 

Odds på Dansk Melodi Grand Prix

 

Læs de seneste nyheder om Melodi Grand Prix

 

Dansk Melodi Grand Prix’ historie

I 1956 blev Eurovision Song Contest etableret, og her skulle Danmark naturligvis repræsenteres. Derfor startede Danmarks Radio det danske Melodi Grand Prix. DR nåede dog ikke at blive klar i tide til den første udgave af Eurovision i 1956, så danskerne måtte vente til 1957 på åbningsudgaven af Melodi Grand Prix.

På dette tidspunkt var fjernsynet for alvor begyndt at fylde de danske, og europæiske stuer, og den årlige sangkonkurrence blev et af de mest populære programmer. Nu kunne man endelig se showet, og man behøvede ikke længere nøjes med at høre musikken i radioen.

Gustav Winckler og Birthe Wilke vandt det første danske Melodi Grand Prix nogensinde, og de repræsenterede derfor Danmark ved Eurovision i 1957. Her opnåede de en flot tredjeplads, og Danmark var dermed blandt topnationerne allerede fra starten af.

I de tidlige år var det normal praksis, at landene sang på deres nationale sprog i både den nationale og europæiske konkurrence. Efter Eurovision blev sangene oversat til de andre europæiske sprog og indspillet og solgt af lokale kunstnere. I 1965 stillede svenskerne dog op med en engelsk sang, hvormed de blev de første, der ikke sang på nationalsproget. Dette førte til Eurovisions første sprogregel, da alle landene blev pålagt at synge på nationalsproget. Dette skulle sikre, at alle sangene ikke mindede om hinanden.

Siden er sprogreglen ved Eurovision i øvrigt blevet ændret flere gange. Den seneste ændring kom i 1999.

 

Den første danske sejr

Danmark fik sin første Eurovision-sejr i 1963, hvor Grethe og Jørgen Ingmann stillede op med sangen Dansevise. Sangen vandt det danske Melodi Grand Prix i overbevisende stil, og herefter rejste Ingmann parret til London, hvor Eurovision blev afholdt. Den europæiske sejr kom i hus på dramatisk vis. Schweiz blev nemlig først udråbt som vinder, hvorefter Norge meldte, at de havde lavet en fejl i pointafgivningen. Dette ændrede billedet, og Danmark blev kåret som vinder. Det vakte selvfølgelig stor kritik af Danmark, Norge og EBU, der afholdt konkurrencen. Resultatet var dog ikke til at rokke, og Danmark fik sejren.

Dansevise var skrevet af Otto Francker og Sejr Volmer-Sørensen, og det blev den første duet nogensinde til at vinde ESC.

 

Dansk Melodi Grand Prix aflyses

De danske musikere var desværre ikke i stand til at følge op på Dansevises flotte sejr. I 1966 stillede Ulla Pia op med sangen Stop mens legen er god, der sluttede på en katastrofal 14. plads. Måske blev DR inspireret af Ulla Pias sangtitel, da de droppede deltagelsen i Eurovision, og dermed Dansk Melodi Grand Prix, i de kommende 12 år på grund af de dårlige resultater. Udover de ringe placeringer var DR også kritisk overfor den øgede kommercialisering af konkurrencen og de hyppige musikrettighedshandler, der foregik i forbindelse med konkurrencen. Det var simpelthen ikke Statsradiofoniens opgave at bidrage til et foretagende som Eurovision længere.

Da Danmark endelig vendte tilbage til det fine selskab var det med sangen Boom boom af Mabel. I mellemtiden havde Eurovision gennemgået flere store ændringer, hvor det i perioder blandt andet var muligt for deltagerne at synge på fremmedsprog. Samtidig havde musikken ved konkurrencen også ændret sig. De mest populære sange var nu regulære popballader ligesom dem fra Dansktoppen, og den jazzinspirerede musik fra 1960’erne var næsten væk.

1980’erne betegnes ofte som guldalderen for Dansk Melodi Grand Prix. De danske sange var ofte med helt fremme ved Eurovision, og de blev ydermere store hits, der altid lå i toppen af hitlisterne. Derfor var deltagerne ved Dansk Melodi Grand Prix også nogle af Danmarks største musikalske stjerner.

 

Fra dansk til engelsk

I 1990’erne dalede interessen for Melodi Grand Prix. Sangene nåede ikke længere hitlisternes top, og de største musikere blev væk. I denne periode dalede Danmarks europæiske resultater også. I 1999 ændrede EBU dog endnu en gang på sprogreglerne. Det blev igen tilladt at synge på fremmedsprog ved Eurovision, hvilket betød, at Danmark kunne stille op med sangen This Time I Mean It af Trine Jepsen og Michael Teschl samme år.

Parret stillede op med sangen Denne gang ved Dansk Melodi Grand Prix, der herefter blev oversat til engelsk. Det samme trick brugte Brødrene Olsen i 2000, hvor de vandt Dansk Melodi Grand Prix med sangen Smuk som et stjerneskud. Titlen og teksten blev oversat Fly on the Wings of Love, der sikrede Danmark den blot anden europæiske sejr nogensinde.

Praksissen med at oversætte en dansk sang til engelsk i tilfælde af sejr fortsatte indtil 2005. Siden 2006 har næsten samtlige sange ved Dansk Melodi Grand Prix været på engelsk. Dette så man for eksempel da Emmelie de Forest i 2013 vandt Dansk Melodi Grand Prix og herefter Eurovision med sangen Only Teardrops. 

 

Her er de tidligere vindere af Dansk Melodi Grand Prix

År Sted Vindersang Kunstner(e) Placering ved ESC Værter
1957 Radiohuset Skibet skal sejle i nat Gustav Winckler og Birthe Wilke 3 Volmer Sørensen
1958 Radiohuset Jeg rev et blad ud af min dagbog Rachel Rastenni 8 Volmer Sørensen
1959 Radiohuset Uh – Jeg ville ønske jeg var dig Birthe Wilke 5 Volmer Sørensen
1960 Radiohuset Det var en yndig tid Katy Bødtger 10 Volmer Sørensen
1961 Fredericia Teater Angelique Dario Campeotto 5 Volmer Sørensen
1962 Tivolis Koncertsal Vuggevise Ellen Winther 10 Svend Pedersen
1963 Tivolis Koncertsal Dansevise Grethe og Jørgen Ingmann 1 Mariane Birkelund
1964 Tivolis Koncertsal Sangen om dig Bjørn Tidmand 9 Bent Fabricius-Bjerre
1965 Lukket konkurrence For din skyld Birgit Brüel 7 Ingen værter
1966 Tivolis Koncertsal Stop, mens legen er god Ulla Pia 14 Annette Fåborg
1978 Tivolis Koncertsal Boom Boom Mabel 16 Jørgen de Mylius
1979 TV Byen Disco tango Tommy Seebach 6 Jørgen de Mylius og Erling Bundgaard
1980 Falconer Centret Tænker altid på dig Bamses Venner 14 Jørgen de Mylius
1981 Valencia Krøller eller ej Tommy Seebach og Debbie Cameron 11 Jørgen de Mylius, Jarl Friis-Mikkelsen og Erling Bundgaard
1982 TV Byen Video video Brixx 17 Jørgen de Mylius
1983 TV Byen Kloden drejer Gry Johansen 17 Jørgen de Mylius
1984 TV Byen Det’ lige dét Hot Eyes 4 Jørgen de Mylius
1985 ASA Studier Sku’ du spørg’ fra no’en Hot Eyes 11 Jørgen de Mylius
1986 TV Byen Du er fuld af løgn Trax 6 Jørgen de Mylius
1987 Tivolis Koncertsal En lille melodi Anne-Cathrine Herdorff 5 Jørgen de Mylius
1988 TV Byen Ka’ du se hva’ jeg sa’ Hot Eyes 3 Jørgen de Mylius
1989 Bella Center Vi maler byen rød Birthe Kjær 3 Jarl Friis-Mikkelsen og De Nattergale
1990 Tivolis Koncertsal Hallo hallo Lonnie Devantier 8 Birthe Kjær, Dario Campeotto og Zita Boye-Møller
1991 Musikhuset Lige der hvor hjertet slår Anders Frandsen 19 Mek Pek og Camilla Miehe-Renard
1992 Aalborghallen Alt det, som ingen ser Kenny Lübcke og Lotte Nilsson 12 Anne Herdorf og Anders Frandsen
1993 Odense Kongrescenter Under stjernerne på himlen Tommy Seebach 22 Held Heick og Kirsten Siggaard
1995 TV Byen Fra Mols til Skagen Aud Wilken 5 Gry de la Cour og Sidsel Agensø
1996 TV Byen Kun med dig Dorte Andersen og Martin Loft Hans Otto Bisgaard
1997 TV Byen Stemmen i dit liv Kølig Kaj 16 Hans Otto Bisgaard
1999 TV Byen Denne gang Trine Jepsen og Michael Teschl 8 Keld Heick
2000 Cirkusbygningen Smuk som et stjerneskud Brødrene Olsen 1 Michael Carøe og Natasja Crone
2001 Messecenter Herning Der står et billed’ af dig på mit borod Rollo & King med Signe Svendsen 13 Keld Heick
2002 Cirkusbygningen Vis mig, hvem du er Malene Winther-Mortensen 24 Michael Carøe og Signe Svendsen
2004 Atletion Sig det’ løgn Tomas Thordason 13 i semi Peter Mygind og Natasja Crone
2005 Forum Horsens Tænder på dig Jakob Sveistrup 9 Birthe Kjær og Jarl Friis-Mikkelsen
2006 Gigantium Twist of Love Sidsel Ben Semmane 18 Adam Duvå Hall og Mads Vangsø
2007 Forum Horsens Drama Queen DQ 19 i semi Adam Duvå Hall og Camilla Ottesen
2008 Forum Horsens All Night Long Simon Mathew 15 Adam Duvå Hall og Camilla Ottesen
2009 Messecenter Herning Believe Again Brinck 13 Felix Smith og Birthe Kjær
2010 Gigantium In a Moment  Like this Chanée og N’evergreen 4 Felix Smith og Julie Berthelsen
2011 Ballerup Super Arena New Tomorrow A Friend in London 5 Felix Smith og Lise Rønne
2012 Gigantium Should’ve Known Better Soluna Samay 23 Louise Wolff og Emil Thorup
2013 Jyske Bank Boxen Only Teardrops Emmelie de Forest 1 Louise Wolff, Lise Rønne og Sofie Lassen-Kahlke
2014 Arena Fyn Cliche Love Song Basim 9 Louise Wolf og Jacob Riising
2015 Gigantium The Way You Are Anti Social Media 13 i semi Esben Bjerre og Jacob Riising
2016 Forum Horsens Soldiers of Love Lighthouse X 17 i semi Jacob Riising og Annette Heick
2017 Jyske Bank Boxen Where I Am Anja Nissen 20 Johannes Nymark og Annette Heick
2018 Gigantium ? ? ? Johannes Nymark og Annette Heick

 

Reglerne ved Melodi Grand Prix

I 2017 indførte DR en ny struktur til udvælgelsen af den danske vinder. Dette skete som følge af en række skuffende præstationer ved ESC, hvor Danmark ikke engang nåede finalen. DR indførte således en fanjury bestående af fem Eurovision-eksperter og fans. De sidder nu med 50 procent af stemmerne, hvor TV-seerne selvfølgelig sidder med den anden halvdel. Fanjuryens formål er at udvælge den sang, der har størst chance for at få succes ved Eurovision. Jurymedlemmerne skal altså ikke nødvendigvis stemme på den bedste sang, men i stedet på den sang som det europæiske publikum har størst chancer for at kunne lide.

Hver af de fem medlemmer i fanjuryen har ti procent af de samlede stemmer. Juryen behøver altså ikke at stemme på den samme sang.

 

Det skal du overveje, når du oddser på Melodi Grand Prix

Hos bookmakeren NordicBet kan man oddse på, hvem der vinder Dansk Melodi Grand Prix. Før man oddser på konkurrencen er der dog et par ting, man bør huske på. For eksempel er det afgørende, at man forsøger at sætte sig i fanjuryens sted. Hvis alle fanjury-medlemmerne er enige om en sang, vinder den uanset hvad. Selv hvis blot tre eller fire jurymedlemmer er enige, bør deres sang vinde. Jurymedlemmerne vil typisk kaste deres kærlighed på en musiker, der leverer et flot sceneshow og skiller sig ud fra mængden. For få år siden var Simone kæmpe favorit til at løbe med sejren, men

Man skal dog selvfølgelig også overveje, hvilke sange, der tiltaler det danske publikum. Her er der lidt færre krav til originalitet, men til gengæld højere krav til, at sangen er en ørehænger.

 

Odds på vinderen af MGP her

 

Odds på Melodi Grand Prix