EM 2016 i fodbold venter lige rundt om hjørnet, hvor første fløjt lyder d. 10. juni på Saint-Denis i Paris til åbningskampen mellem Frankrig og Rumænien. Herefter følger en sommermåned pakket med EM-kampe, og her på Odds.dk er vi nu klar med vores store EM guide.

I menuen øverst på siden finder du dybdegående information om EM i fodbold 2016, herunder odds på EM, kampprogrammet, stillingen i grupperne, EM i TV-oversigt samt vores bonus & tilbud-sektion, hvor vi holder fokus på de bedste betting-kampagner under EM. Med andre ord; vi klæder dig på til et stort EM i fodbold i Frankrig.

Dagligt vil du – mens EM er i gang – kunne finde spilforslag og odds-optakter til kommende EM-kampe og en række andre artikler om holdene ved EM i 2016. Alt dette finder du enten i vores nyhedssektion eller under “Odds på EM” i menuen her i EM-guiden.

Herunder kan du se de nyeste artikler om EM i Frankrig og kommende kampe. Dette omfatter også bookmaker-tilbud med f.eks. free bets og risikofrie væddemål til EM-kampene samt alle andre super odds-tilbud til det kommende EM.

EM 2016 bliver det største nogensinde

Her på Odds.dk lægger vi hovedet på blokken, og kalder allerede nu EM 2016 for det største nogensinde. For det første bliver dette europamesterskab automatisk større end samtlige slutrunder i historien, fordi der er ikke færre end 24 nationer med ved EM 2016, hvilket er en forøgelse med otte nationer ift. det seneste EM i Polen/Ukraine.

Flere deltagere betyder selvfølgelig også flere EM-kampe end vi tidligere har set – nemlig hele 51 af slagsen – inden vinderen af EM er fundet. Det bringer os videre til næste punkt på listen over grunde til, at dette EM bliver det største nogensinde; nemlig kvaliteten hos de 24 deltagende nationer.

Der er en række seriøse kandidater til titlen som Europamestre anno 2016, hvilket selvfølgelig gør odds på vinderen af EM særligt interessante. Frankrig, Tyskland, Spanien, England, Belgien, Italien og Portugal bør alle nævnes som yderst kompetente udfordrere til EM-titlen i Frankrig, hvor det i øjeblikket er værterne der er de største favoritter.

Her på redaktionen glæder vi os selvfølgelig til at se alle disse fabelagtige fodboldhold folde sig ud på de franske græstæpper til sommer, men særligt interessant bliver det at se om England omsider kan slå mønt på det enorme potentiale den engelske trup altid besidder. Gang på gang har englænderne skuffet ved både VM- og EM-slutrunderne, men i kvalifikationen har England vist skræmmende styrke, og i optakten til EM slog England også Tyskland i en træningskamp på tysk jord. Kan England realisere potentiale, eller ender det i en klassisk engelsk skuffelse?

Kan nogen lave “en Danmark” ved dette EM?

Mens listen over yderst realistiske vindere af EM er større end nogensinde før, kan man sige det samme om listen over konkurrencedygtige outsidere, og spørgsmålet er, om en af de mindre nationer kan lave “en Danmark”, og snyde alle favoritterne, når de virkeligt gælder.

I periferien af favoritmandskaber lurer nationer som Østrig og Kroatien, som ovenpå flotte præstationer i kvalifikationen til EM 2016 er mandskaber der potentielt kan overraske i Frankrig.

Her på redaktionen glæder vi os særligt meget til at følge Østrig ved sommerens EM, efter den magtdemonstration alpelandet fremviste i kvalifikationsgruppe G, hvor Østrig gik ubesejret igennem med ni sejre og kun én uafgjort. Vi forventer umiddelbart ikke at se Østrig i finalen, men måske kan østrigerne alligevel overraske mod en favorit eller to undervejs.

Mens kun de færreste forventer at se nationer som Island og Irland i EM finalen, bliver det alligevel interessant at følge outsiderne under EM, da flere af disse ser ud til at have mere at byde på end mange måske forventer.

Island gik f.eks. gennem EM-kvalifikationen på overbevisende vis, da islændingene tog andenpladsen i gruppe A foran nationer som Tjekkiet og Holland, og det skal blive spændende at se om de islandske vikinger kan bygge videre på den flotte præstation i kvalifikationen. Succes er altid relativ, og for Island vil det sikkert være godkendt at spille sig videre fra Gruppe F, hvor Østrig, Portugal og Ungarn venter.

Ser man på odds på EM grupperne, kan man selvfølgelig score en god profit, hvis man kan spotte en outsider som spiller sig videre fra grupperne, og her kan Island måske være et frisk bud på en overraskelse.

Profilerne ved EM 2016

EM 2016 byder på eliten i europæisk fodbold. “Creme de la creme”, som man siger i Frankrig.

Her tordner Europas bedste fodboldspillere ud for at bringe hæder og ære hjem til deres respektive lande, hvilket altid får spillerne til at yde deres absolutte ypperste ved de store slutrunder. Ved EM skabes morgendagens stjerner, når unge kometer slår til for deres landshold på den helt store scene, og ved EM slår aldrende profiler deres sidste folder for deres lande, når de går ind i deres karrieres efterår.

En af de aldrende profiler ved denne slutrunde er selvfølgelig Zlatan Ibrahimovic, som ikke kun er Sveriges altoverskyggende profil, men også en af EM 2016s største profiler. Zlatan spiller formentligt sit sidste EM for Sverige, og som vi så da han tog afsked med Paris St. Germain efter denne sæson, har den svenske målmager det med at sige farvel og tak med et brag.

Zlatan Ibrahimović
katatonia82 / Shutterstock.com

Svenske Zlatan Ibrahimovic spiller efter alt at dømme sit sidste EM for Sverige, hvor han i øvrigt har chancen for at slå Michel Platinis mangeårige rekord for flest mål ved EM slutrunder i karrieren.

Zlatan bliver uden tvivl en profil at holde øje med ved denne slutrunde, og den lange svensker nævnes også sammen med en lang række andre topangribere som potentielle topscorere ved EM 2016 – en liste hvorpå vi også finder navne som Cristiano Ronaldo, Thomas Müller, Harry Kane, Antoine Griezmann og Romelu Lukaku. Alle figurerer de i toppen over listen af favoritter til EMs topscorer-pris anno 2016.

Marcos Mesa Sam Wordley / Shutterstock.com
Marcos Mesa Sam Wordley / Shutterstock.com

Cristiano Ronaldo er velnok den største profil ved EM 2016, og bookmaker favorit til at blive EM topscorer. Her ses han i aktion for sit klubhold Real Madrid, hvor han har haft en fabelagtig sæson. Hvordan skal det gå Ronaldo og resten af Portugals drenge ved EM i Frankrig?

På listen over odds på EM 2016s topscorer, er det praktisk talt umuligt at spå om, hvem der render af med topscorer-titlen i Frankrig, for listen af målslugere er lang, og det samme er listen over top-målmænd, forsvarsklipper og benhårde midtbaneslider.

Her på odds.dk kommer vi i ugerne op til EM med en gennemgang af hvert af de 24 landes EM-trupper og de største profiler på alle holdene, og disse kan du finde løbende i listen herunder.

Trupper og profiler ved EM 2016:

euro-2016-em