Danske stemme politk

Det sidste folketingsvalg i Danmark skete den 18. juni 2015, hvilket betyder, at det næste folketingsvalg allersenest bliver den 18. juni 2019. Formentlig kommer det dog et par måneder før, og allerede nu kan man oddse på begivenheden.

Bookmakeren bet365 udbyder nemlig spil på, hvem der bliver dansk statsminister efter det næste valg. I skrivende stund er Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet pæn favorit, da hun udbydes til odds 1,53. Til sammenligning er der odds 4,00 på den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Venstre, imens hans højre hånd og partikammerat Kristian Jensen udbydes til odds 4,50.

Er man mere risikovillig, så er der for eksempel odds 41 på Søren Pape fra Konservative og odds 101 på Radikales formand, Morten Østergaard.

 

Spil på Danmarks næste statsminister

 

Rød og blå blok – De danske partier

Danmarks politiske landskab kan kort sagt inddeles i rød blok, der ledes af Socialdemokratiet, og blå blok, der ledes af Venstre. Dette kaldes blokpolitik, da de to fløje af Folketinget har dannet blokke med mere eller mindre politisk ligesindede. Dette betyder, at regeringen bruger flertal på fløjene til at gennemføre sin politik i stedet for at søge brede forlig henover midten.

Dette medfører, at politikken vedtages internt i regeringens blok, og dermed udelukker den anden blok fra indflydelse.

Partierne i de to blokke er selvfølgelig langt fra enige i alting, men vurderer alligevel, at de har nemmere ved at lave politik med hinanden end dem fra den modsatte fløj. I de følgende afsnit vil vi se nærmere på de to blokke, og hvad de forskellige partier mener.

 

Det politiske kompas

Man har typisk indelt de danske partier på en klassisk højre-venstre-skala. Her kan man se henholdsvis, hvor højre- og venstreorienterede partierne er. En sådan skala har dog nogle markante svagheder, da det er svært at få nuancerne ind i et todimensionelt diagram. For eksempel er Dansk Folkeparti langt til højre på værdipolitiske emner som indvandring, men de er til gengæld det mest venstreorienterede parti på højrefløjen, hvad angår fordelingspolitikken.

Derfor udviklede Altinget, analysebureauet Norstat og talknuseren Kenneth Thue Nielsen i 2016, hvad de kalder for det nye politiske kompas. Den vandrette placering i kompasset viser partiernes holdninger til fordelingspolitiske spørgsmål om skat, økonomi og overførselsindskomster, imens den lodrette viser holdninger til værdipolitiske spørgsmål som miljø, udlændinge og straffe til kriminelle.

Her kan man for eksempel se, hvordan Dansk Folkeparti er længst til højre rent værdipolitisk, men ligger i midten rent fordelingspolitisk. Enhedslisten har længe været regnet for det mest venstreorienterede parti, men kompasset her viser, at dette kun gælder rent fordelingspolitisk. Værdipolitisk ligger både Alternativet og Radikale længere til venstre.

 

Rød blok

Rød blok består af partierne til venstre for midten. Dette vil sige: Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Blokkens største parti er Socialdemokratiet, hvorfor det altid er deres formand, der er blokkens statsministerkandidat.

Socialdemokratiet har tidligere dannet regering med både Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Sidst rød blok var ved magten medførte regeringsansvaret dog en større krise hos SF, der til sidst endte med at forlade regeringen.

 

Blå blok

Folketingets blå blok består af partierne til højre for midten. Dette gælder Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Liberal Alliance og Kristendemokraterne, hvor sidstnævnte dog ikke er i Folketinget i øjeblikket. Blokkens største parti er i disse dage Dansk Folkeparti, men blokken ledes alligevel af Venstre og Lars Løkke Rasmussen.

På trods af den store folkelige opbakning til Dansk Folkeparti, gik partiet dog ikke i regering efter valget i 2015. Dette kan dog ændre sig i fremtiden. Partiets leder, Kristian Thulesen Dahl, har nemlig givet udtryk for en parathed til at gå i regering, hvis partiet kan holde sin nuværende position.

 

Hvordan fungerer et dansk folketingsvalg?

Før vi kan se nærmere på, hvem der bliver Danmarks næste statsminister, er det afgørende først at gøre det helt klar, hvordan valgsystemet virker. Der er nemlig flere faktorer, man skal være opmærksom på, når man spiller på politik. I dette afsnit ser vi nærmere på det demokratiske system ved folketingsvalg.

 

Sådan fungerer det danske valgsystem

Selvom at den ultimative pris ved et folketingsvalg er statsministerembeddet, er det faktisk ikke det, man stemmer om. I stedet stemmer man på Folketingets medlemmer, der så efterfølgende bestemmer, hvem der skal være statsminister. Det er altså ikke som i USA, hvor vælgerne direkte vælger i mellem to kandidater, selvom det ofte kan lyde sådan i medierne. Det er nemlig antallet af mandater i Folketinget, der bestemmer, hvem der bliver statsminister, og ikke spidskandidaternes personlige antal stemmer.

Selvom folketingsmedlemmerne ifølge grundloven vælges for fire år af gangen, kan folketingsvalg blive udskrevet når som helst. Det er op til statsministeren, hvornår der skal udskrives valg, og dermed er datoerne altså ikke bestemt på forhånd som i USA. Når statsministeren vil udskrive valg, skal han/hun gå til den siddende monark, i disse år dronningen, hvorefter hun udsender et åbent brev til befolkningen om det kommende valg.

Normalt varer valgkampsperioden i tre uger, men statsministeren kan faktisk planlægge valget blot to uger ud i fremtiden.

Når valget er blevet udskrevet vil alle myndige danskere modtage deres stemmesedler med posten. Disse bruges på valgdagen. Man kan dog også vælge at brevstemme, hvilket skal gøres før den officielle valgdato.

 

Hvad er opstillingskredse, storkredse og landsdele?

For at sikre at hele Danmark bliver repræsenteret i Folketinget, er landet blevet delt op i opstillingskredse. Dette betyder, at politikere stiller op på lokalt plan og ikke nationalt plan. Ved folketingsvalget i 2015 stillede Helle Thorning-Schmidt for eksempel op i Østerbro-kredsen i Københavns Storkreds, hvilket betød, at kun borgere i den storkreds kunne stemme på hende.

Systemet fungerer således, at kandidaten stiller op i en opstillingskreds, kan stemmes på i en storkreds og herfra bliver valgt til Folketinget. I alt er der 92 opstillingskredse, ti storkredse og tre landsdele.

Hvert femte år laver Økonomi- og indenrigsministeriet en udregning over, hvor mange mandater de forskellige storkredse skal have. I denne udregning tager de højde for ting som indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed for at sikre, at mandatsfordeling altid afspejler befolkningsudviklingen.

Ved den sidste udregning, der blev lavet i starten af 2015, fik Hovedstaden 50 mandater, Sjælland-Syddanmark 65 mandater og Midtjylland-Nordjylland 60 mandater. De sidste fire mandater går til Grønland og Færøerne, der hver har to mandater i Folketinget.

 

Hvem kommer ind?

Når vælgerne står i stemmeboksen, kan de enten stemme på et parti eller personligt på en kandidat. Partierne bestemmer selv rækkefølgen for, hvordan deres kandidater skal listes op. De kan her vælge i mellem at opstille dem sideordnet eller kredsvis.

Sideordnet vil sige, at alle de opstillede er ligestillede, at den med flest stemmer kommer ind, hvis det er nok til et mandat. Kredsvis betyder, at partiet på forhånd har bestemt, hvem der skal have mandatet. Denne person får så alle partiets stemmer i kredsen indtil, at et mandat er sikret. Alle overflødige stemmer går til nummer to på listen og så videre.

 

Spærregrænsen

For at undgå, at der kommer for mange små partier i Folketinget, har man i Danmark en spærregrænse. Denne er på to procent af stemmerne, hvilket svarer til fire mandater. Får man mindre end dette, kan man ikke komme i Folketinget på trods af, at man måske har fået stemmer nok til tre mandater.

 

Sådan dannes en regering

Der er fire trin i dannelsen af en ny regering. I dette afsnit går vi gennem dem alle fire.

 

Dronningerunden

Når en statsminister har et flertal imod sig i Folketinget, går han/hun til den siddende monark og beder om sin afsked. Herefter starter det man kalder for en dronninge-runde, hvor partierne møder op hos dronningen for at fortælle hende, hvem de anbefaler som statsminister. Partierne kommer efter størrelse, hvor de største starter.

Når partierne alle har været forbi dronningen, udpeger hun enten en forhandlings-leder eller en kongelig undersøger. En forhandlings-leder får mandat til at danne en regering med sig selv som statsminister. Denne udpeges, når der ingen tvivl er om, hvem der har vundet valget.

En kongelig undersøger derimod udpeges, når valgresultatet er meget uklart. Denne undersøger skal kun undersøge, hvilke muligheder der er for at danne regering, men må altså ikke danne den endnu.

 

Regeringsgrundlaget forhandles

Når det er sikkert, hvem der er blevet forhandlings-leder, begynder partierne at diskutere, hvilken politik som regeringen skal føre. Dette er den mest komplicerede del af processen, og den kan ofte tage lang tid.

Forhandlingslederen indkalder her til møder med de forskellige partier for at finde ud af, hvilke partier der kan nås til enighed med. Det er her, der man finder ud af, hvem der skal danne regering, og hvilken politik som regeringen skal føre.

 

Ministerne skal udvælges

Når regeringspartierne er fundet, skal den kommende statsminister udpege sine ministre. Dette er ofte et større puslespil, da der er mange brikker, der skal falde på plads. Dels skal man sikre, at regeringen repræsenterer hele befolkningen, og altså ikke kun består af københavnere. Derudover skal man sikre en ligelig fordeling af kønnene, imens man også skal tilgodese alle regeringspartierne. Det er nemlig vigtigt, at de alle føler, at de får nogle vigtige poster, hvor de kan få gennemført deres politik.

 

Retur til dronningen

Når alting er på plads, vender forhandlings-lederen tilbage til dronningen for at meddele, at regeringen er på plads. Herefter skal dronningen godkende regeringen, hvilket dog er en formalitet. Efter den formelle godkendelse, bliver regeringen præsenteret på Amalienborg Slotsplads.

 

Odds på det næste folketingsvalg

På trods af at der formenlig er lang tid til det næste folketingsvalg, kan man allerede nu spille på vinderen. Det er bookmakeren bet365, der har udbudt spil på 22 forskellige danskere som den næste statsminister. Listen inkluderer de mest markante danske politikere, men også en række kendisser, som man ikke umiddelbart vil forbinde med politik.

Favoritten til statsministerposten er i øjeblikket den socialdemokratiske leder Mette Frederiksen, der fås til odds 1,53 hos bet365. Frederiksen overtog lederposten fra Helle Thorning-Schmidt efter folketingsvalget i 2015, og hun har siden markeret sig som en dygtig politiker.

Hun udfordres dog selvfølgelig af Lars Løkke Rasmussen, den nuværende statsminister, der fås til odds 4,00. Løkke har i gennem længere tid været forfulgt af uheldige sager, og på det seneste har det bragt Frederiksen i førersædet.

Det er dog ikke engang sikkert, at Løkke leder Venstre ved det næste folketingsvalg. Så sent som i 2014 forsøgte Venstres bagland at vælte ham af pinden, og der er eftersigende en del utilfredshed med ham internt i partiet. Derfor er hans højre hånd og løjtnant Kristian Jensen også en seriøs kandidat til at blive statsminister. Hos bet365 er der odds 4,50 på Jensen som statsminister.

Ved sidste folketingsvalg blev Dansk Folkeparti Danmarks næststørste parti. De fik her hele 21,1 % af stemmerne, hvilket gav dem 37 mandater. Dermed gik de hele 15 mandater frem i forhold til valget i 2011. Kan Dansk Folkeparti fortsætte sin fremgang, kan de meget vel ende op med statsministerembeddet en dag. Hos bet365 er der odds 10 på, at Thulesen Dahl bliver statsminister.

 

bet365 odds dansk statsminister

bet365s odds på statsministeren efter det næste danske folketingsvalg.

 

De kuriøse kandidater

bet365 udbyder også spil på en række personer, som man ikke umiddelbart forbinder med politik. For eksempel kan man få hele odds 4501 på, at Nicklas Bendtner bliver statsminister. Det samme odds kan man få på reality-stjernen Amalie Szigethy.

Større chancer giver bet365 til fodboldspilleren Pierre-Emile Højbjerg og komikeren Anders Breinholt, der begge udbydes til odds 4001, imens man kan få odds 2001 på både Anders Matthesen og Caroline Wozniacki.

Skulle rapperen LOC gå hen og blive statsminister, får man odds 1501. En mere realistisk kandidat vurderes til at være Michael Laudrup, der udbydes til odds 1001.

Det lyder vanvittigt at en af disse personer skulle blive statsminister, men dansk politik har tidligere oplevet uforudsigelige ting. I 1994 blev komikeren Jacob Haugaard valgt til Folketinget efter en række ironiske og absurde valgløfter. Haugaard lovede blandt andet:

  • Bedre vejr.
  • Medvind på cykelstierne.
  • Fregatten Jylland skal gøres kampklar.
  • Erhard Jacobsen skal være minister for Ringgadebroen i Aarhus.
  • Indefrosne dyrtidsportioner skal udbetales i rutebiler.

Haugaard fik i alt 23.253 personlige stemmer, og han sad derfor i Folketinget i fire år. Han valgte dog ikke at opstille ved det efterfølgende valg. Haugaards store succes blev af mange, inklusiv ham selv, tolket som en protest imod det politiske system og beviste samtidig, at mærkelige ting sagtens kan ske i dansk politik.

 

Spil på Bendtner som statsminister

 

Hvad siger meningsmålingerne?

Den bedste måde at få et overblik over, hvem der ser ud til at vinde det kommende valg er ved hjælp af meningsmålinger. Meningsmålinger er kort sagt målinger over, hvad danskerne mener om forskellige emner, heriblandt politik.

I den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter, kan man se, at rød blok er gået markant frem siden valget i 2015. Dette er naturligvis kun et øjebliksbillede, og meget kan nå at ændre sig inden det næste folketingsvalg.

Ser man nærmere på, hvordan de forskellige partier har klaret sig sammenlignet med valget i 2015, er det tydeligt, at væksten skyldes fremgang hos de mindre partier i rød blok. Socialdemokratiet er ikke vokset overhovedet, men det er til gengæld Alternativet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og til dels Enhedslisten.

 

Pas på med meningsmålinger

Man skal dog passe på med at læse alt for meget ind i meningsmålinger. Der er nemlig visse svagheder i dem, som man skal huske at tage højde for. For eksempel er de ofte baseret på interviews med få tusinde individer, hvorfor man naturligvis ikke kan sikre sig, at de virkelig repræsenterer befolkningens holdninger. Derfor ser man også ofte forskellige analyseinstitutter have forskellige resultater.

En anden faktor, der er utrolig vigtig at huske på er, at det ikke er alle, der ønsker at dele deres politiske holdning. Dette gælder især, hvis folk har tænkt sig at stemme på partier, der ikke er “politisk korrekte”. Ved sidste folketingsvalg så man for eksempel, at der var mange, der ikke ville afsløre, at de ville stemme på Dansk Folkeparti. Derfor lå Dansk Folkeparti konsekvent lavt i meningsmålingerne, men de endte alligevel med at have et fremragende valg.

 

Denne side bliver løbende opdateret med nyheder, odds og meningsmålinger i takt med, at vi nærmer os folketingsvalget. 

 

Spil på Danmarks næste statsminister