Odds på Oscars
Lige siden 1929 har Academy of Motion Picture Arts and Sciences (AMPAS) uddelt academy awards, bedre kendt som Oscars. Statuetterne er de mest prestigefulde indenfor filmverden, og de uddeles for særlige præstationer inden for filmindustrien.
Hvert eneste år samles hele den internationale filmindustri ved Oscaruddelingen, hvor de hylder og hædrer hinanden. Ved hver eneste uddeling er der et hav af priser for forskellige præstationer på højkant, og kun de bedste af de bedste får æren af at tage en af dem med hjem. Der er altså hård kamp hver eneste år, og det bliver simpelthen bare ikke større indenfor filmverden.
Da Oscaruddelingen bliver fuldt over hele jorden, er det naturligvis også et hyppigt debatemne. Overalt diskuterer man, hvilke film der er bedst, og hvilke der bør og kan modtage de prestigefulde Oscars. Derfor kan man naturligvis også placere odds på Oscars. Dette kan man gøre hos bet365, der udbyder odds på alle de forskellige priser.
Odds på Oscars hos bet365
*Find spillet her; Specialvæddemål-> Globale
Odds på Oscars 2021
I Oscaruddelingen 2021 er der 23 kategorier. Det er en færre en sidste år. Årsagen til dette er, at man har valgt slå kategorierne Bedste lyd og Bedste lydmix sammen til en – Bedste lyd.
Den mest prestigefulde er naturligvis prisen for Bedste Film, men hver og en symboliserer det højeste niveau af fortræffelighed. Forneden ses alle de nominerede til Oscaruddelingen 2021 samt oddsene på at de vinder fra bet365.
Når man oddser på Oscars skal man huske på, at meget kan ændre sig helt op til den store aften. Derfor er det med at slå til, mens oddset på ens favorit er favorabelt. Der venter nemlig stadig flere prisuddelinger, som vil påvirke favoritværdigheden – eksempelvis de britiske BAFTAs.
Bedste film
Disse odds leveres af bookmakeren bet365
Sidste endte sydkoreanske Parasite med at skrive historie ved at blive den vinder af Bedste film, som ikke var på engelsk. Dette års vinder skal finde blandt otte nominerede.
Blandt disse er forhåndsfavoritten Nomadland af den kinesiske instruktør Chloé Zhao. Filmen om kvinder og hendes tilværelse som nomade. Den har blandt andet vundet Guldløven ved Filmfestivalen i Venedig samt priserne for Bedste dramafilm og instruktør ved Golden Globes.
Derfor er Nomadland ikke overraskende i spidsen, når man kigger på odds på Oscaren for Bedste film, men meget kan ændre sig den næste måneds tid.
Den nærmest udfordrer til Nomadland ligner Aaron Sorkins politiske drama Trial of the Chicago 7. Den blev hædret med hele seks nomineringer og vandt bedste screenplay ved Golden Globes.
En af outsiderne er Lee Issac Chungs Minari, som handler om en sydkoreansk familie, der emigrerer til USA. Den vandt juryprisen ved Sundance Filmfestivalen og ligner et godt bud på en outsider, som kan gå hen at overraske, hvor man skal lave odds på Bedste Film. Det samme kan man sige om Emerald Fennells Promising Young Woman.
Filmene Mank og Judas and the Black Messiah hører også til blandt de lidt større outsidere. Mank er aftenens mest nominerede film med hele ti nomineringer, hvilket er fire mere end nogen anden film. De to sidste film Sound of Metal og The Father er ikke spået de store chancer.
Bedste instruktør
Disse odds leveres af bookmakeren bet365
Danske Thomas Vinterberg har skabt historie ved som den første dansker nogensinde at blive nomineret til Bedste instruktør for sin film Druk. Det kom som en overraskelse for mange, at han hans navn var blandt de nominerede, da det hører til sjældenhederne, at instruktøren bag en international film er nomineret.
Det er dog sket før og endda med sejr til følge. Det er faktisk sket de sidste to år i træk, hvor mexicanske Alfonso Cuarón og sydkoreanske Bong Joon-ho vandt for henholdsvis Roma og Parasite. Her kan man naturligvis håbe, at Vinterberg kan gøre det til tre på stribe.
Odds på Vinterberg som Bedste instruktør er højt, men man skal huske, at han er den helt store ubekendte i dette felt, da han netop står bag en udenlandsk film.
Den store favorit er Chloé Zhao, der som bekendt står bag Nomadland. Ser man på de sidste ti år, har instruktøren bag Bedste film vundet Bedste instruktør halvdelen af gangene. Det faktum, at hendes film er favorit i Bedste film er altså ikke ensbetydende med, at hun også vinder her.
Ser man på odds på Bedste instruktør, så ligner hendes to største rivaler David Fincher (Mank) og Lee Isaac Chung (Minari). Til sidst er der Emerald Fennell (Promising Young Woman), som ikke er spået de store chancer.
Bedste mandlige hovedrolle
Disse odds leveres af bookmakeren bet365
Den store favorit til at løbe med Bedste mandlige hovedrolle er Chadwick Boseman for sin præstation i Ma Rainey’s Black Bottom. Boseman døde af kræft tilbage i august i en alder af blot 43 år og havde et imponerende 2020, hvor han desuden var med i Spike Lees Da 5 Bloods.
Det ligner unægteligt en sejr til Boseman. Hvis han vinder, bliver han den tredje til at vinde en skuespillerpris efter sin død. Den første var Peter Finch for sin hovedrolle i klassikeren Network ved Oscars i 1977. Derefter fulgte Heath Ledgers sejr i 2008 for sin birolle som Jokeren i The Dark Knight.
Skal man tale om en udfordrer til Boseman, så har Bet365 lavest odds på Anthony Hopkins. Den 83-årige veteran vandt prisen for Bedste skuespiller i 1992 for sin præstation som Dr. Hannibal Lecter i Silence of the Lambs. Dette er hans fjerde nominering i kategorien.
Riz Ahmed (Sound of Metal), Gary Oldman (Mank) og Steven Yeun (Minari) er alle outsidere.
Bedste kvindelige hovedrolle
Disse odds leveres af bookmakeren bet365
Her har vi en af de mere åbne skuespillerkategorier. Carey Mulligan er forhåndsfavorit til at vinde for en præstation i Promising Young Woman, hvor hun spiller en kvinder, som vil hævne en forbrydelse begået mod en veninde.
Der er dog gode odds at hente Andrea Day (The United States vs. Billie Holiday) og Frances McDormand (Nomadland). Vanessa Kirby (Pieces of a Woman) og Viola Davis (Ma Rainey’s Black Bottom) er outsidere men ikke uden muligheder.
Der kan nemlig som nævnt nå at ske meget endnu med odds på skuespillerpriserne. En god indikator er SAG (Screen Actors Guild) Awards, som i år afholdes den 4. april.
Bedste mandlige birolle
Disse odds leveres af bookmakeren bet365
I denne kategori er Daniel Kaluuya favorit for sin rolle i Judas and the Black Messiah. Lakeith Stanfield er også nomineret for samme film. Man ser tit i disse kategorier, at der er folk nominerede, som sagtens kunne have været nominerede som hovedrolle. Dette er tilfældet for Kaluuya og Stanfield.
Sacha Baron Cohen er nomineret for sin præstation i Trial of the Chicago 7, hvor han spiller aktivisten Abbie Hofman. Leslie Odom Jr. (One Night in Miami) og Paul Raci (Sound of Metal) er outsidere sammen med Stanfield.
Lakeith Stanfield spiller i Judas and the Black Messiah aktivisten Fred Hampton, som også optræder i Trial of the Chicago 7, hvor han spilles af Kelvin Harrison Jr.
Bedste kvindelige birolle
Disse odds leveres af bookmakeren bet365
Bedste kvindelige birolle ligner en af nattens mest åbne kategorier. Der er i skrivende stund med meget lidt, som adskiller favoritterne, når man ser på odds på bedste kvindelige birolle. Det betyder naturligvis også, at der er god værdi at hente.
Maria Bakalova er smal favorit til at løbe med Oscaren for sin præstation i Borat Subsequent Movie. Hun åndes dog i nakken af Youn Yuh-jung (Minari) og Glenn Close (Hillbilly Elegy). Close er paradoksalt nok nomineret til en Razzie (prisuddeling for årets dårligste film) for samme rolle.
Der er lidt højere odds at hente på Olivia Coleman og Amanda Seyfried. De er dog ikke langt efter, så intet er afgjort endnu, og meget kan ændre sig med hensyn til Oscar odds efter prisuddelinger som SAG Awards, så det er med at slå til, men der gode odds.
Bedste internationale film
Disse odds leveres af bookmakeren bet365
En dansk film har tre gange tidligere vundet i denne kategori, og meget kunne tyde på, at det snart bliver til fire sejre. Thomas Vinterbergs Druk med Mads Mikkelsen i hovedrollen er nemlig bookmakernes favorit til at løbe med Oscaren for Bedste internationale film.
Det er Thomas Vinterbergs anden nominering i kategorien. Den første kom for Jagten i 2014. De tidligere danske vindere er Babettes Gæstebud, Pelle Erobreren og senest Hævnen, som vandt ved Oscarene for ti år siden. Ser man på odds på Druk, så det som nævnt lovende ud.
Den største rival til Druk ligner bosniske Quo Vadis, Aida? Rumænske Collective, Better Days fra Hong Kong og tunesiske The Man Who Sold His Skin er alle outsidere.
Oscars historie
AMPAS blev grundlagt i 1927 af Louis B. Mayer, skaberen af Louis B. Mayer Pictures Corporation, der i dag er en del af Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). Han skabte prisen med det formål at forene filmbranchens forskellige sektorer, altså skuespillerne, teknikkerne, instruktørerne, producerne og selvfølgelig manuskriptforfatterne. Samtidig skulle prisuddelingen være med til at øge opmærksomheden omkring filmindustrien og dermed også salget af billetter og lignende.
Den første Oscarsuddeling blev afholdt i 1929 på Hollywood Roosevelt Hotel, og det er dermed den ældste underholdningspris i hele verden. Showet anerkendte de bedste film lavet i henholdsvis 1927 og 1928. I alt blev der uddelt 12 Academy Awards til vindere, der var blevet annonceret tre måneder tidligere. 270 mennesker deltog i uddelingen, og de betalte hver fem dollars for en billet. Omregnet til nutidige danske kroner svarer det til cirka 430 kroner.
Det er uvist præcis, hvordan Academy Awards blev kendt som Oscar. Faktisk er der mange forskellige historier, men første gang Oscar blev nævnt på skrift var i 1934 i Time Magazine i en artikel om de sjette Academy Awards. I 1939 fik statuetterne officielt navnet Oscar af AMPAS.
Oscars statuetten
Den ikoniske Oscar blev designet af Cedric Gibbons, art director i MGM, forud for den første Oscaruddeling nogensinde. Statuetterne er 34,29 centimeter høje, og de vejer 2,27 kilogram. Samtlige Oscars bliver lavet hos Polich Tallix i Hudson Valley i New York.
Statuetterne er lavet af bronze og belagt med 24 karats guld. Bortset fra en kort periode under anden verdenskrig, hvor USA led af metalmangel, har det altid været sådan. Under krigen blev statuetterne i stedet lavet i plastic, men modtagerne fik efter krigen udskiftet deres statuetter med den ægte guldbeklædte vare.
I alt er blot lidt over 3.000 Oscars blevet uddelt, og de er derfor i høj kurs. Faktisk bliver statuetterne solgt for mange millioner kroner, når de en gang i mellem rammer markedet. Dette sker dog yderst sjældent. Lige siden 1950 har det nemlig været forbudt for modtagerne og deres eventuelle arvinger at sælge deres Oscar, uden at tilbyde the Academy at købe den tilbage for en dollar først. The Academy har dermed et stort lager af gamle statuetter i sit skattekammer.
Hvordan vinder man en Oscar?
Dét der gør en Oscar speciel er, at de uddeles af kollegerne. Oscaruddelingen er altså ikke en popularitetskonkurrence i blandt den brede befolkning. I stedet er det filmindustrien, der hædrer deres egne, hvilket gør dem endnu mere betydningsfulde.
Academy Award offentliggør de nominerede i slutningen af januar. Herefter skal medlemmerne af AMPAS stemme. Medlemmerne er delt ind i forskellige sektorer alt efter, hvilken del af filmindustrien de tilhører. Det er dog ikke nemt at blive medlem af AMPAS. Faktisk skal man inviteres personligt, og invitationer sendes kun ud én gang om året. Det er uvist præcis hvem, der er med i the Academy.
De nominerede film skal være fra det foregående kalenderår, og de skal have gået i de amerikanske biografer i mindst syv dage i træk. Der er dog enkelte kategorier, som er undtaget denne regel.
Odds på Oscar-vinderne her
*Find spillet her; Specialvæddemål-> Globale
De mest vindende film
Antallet af vundne Oscars er et uundgåeligt parameter, når man diskuterer verdens bedste film. Hvorvidt man kan lide en film eller ej er en subjektiv ting, men antallet af Oscarstatuetter giver et målbart og sammenligneligt resultat.
Det er sjældent at en film vinder mere end en håndfuld Oscars, men en gang i mellem sker det, at en film er så god, at den fuldstændig sprænger skalaen. Det er dog ikke ofte, at det sker og i takt med, at filmindustrien vokser over hele verden, og at antallet af producerede film stiger, bliver der længere og længere i mellem disse episoder. Forneden ses de 15 største Oscar-vindere i gennem tiden.
Film | Årstal | Oscars | Nomineringer |
Titanic | 1997 | 11 | 14 |
Ben-Hur | 1959 | 11 | 12 |
Ringenes Herre – Kongen vender tilbage | 2003 | 11 | 11 |
West Side Story | 1961 | 10 | 11 |
Den engelske patient | 1996 | 9 | 12 |
Den sidste kejser | 1987 | 9 | 9 |
Borte med blæsten | 1939 | 8 | 13 |
Herfra til evigheden | 1953 | 8 | 13 |
I storbyens navn | 1954 | 8 | 12 |
My Fair Lady | 1964 | 8 | 12 |
Gandhi | 1982 | 8 | 11 |
Amadeus | 1984 | 8 | 11 |
Cabaret | 1972 | 8 | 10 |
Slumdog Millionaire | 2008 | 8 | 10 |
Danske vindere af Oscars
11 gange har en dansk film været nomineret til en Oscar, og otte gange er det blevet til dansk sejr. Derudover har en række dansk-amerikanere hentet de prestigefulde Oscar-statuetter, imens en dansker også har vundet en Oscar for sit arbejde på en ikke-dansk film. Forneden ses samtlige danske Oscar-vindere.
Danske film der har vundet en Oscar:
År | Pris | Titel | Instruktør |
1985 | Bedste korte animationsfilm | Anna & Bella | Børge Ring |
1987 | Bedste udenlandske film | Babettes gæstebud | Gabriel Axel |
1988 | Bedste udenlandske film | Pelle erobreren | Bille August |
1998 | Bedste kortfilm | Valgaften | Anders Thomas Jensen |
2002 | Bedste kortfilm | Der er en yndig mand | Martin Strange-Hansen |
2009 | Bedste kortfilm | De nye lejere | Joachim Back |
2010 | Bedste udenlandske film | Hævnen | Susanne Bier |
2013 | Bedste kortfilm | Helium | Anders Walter |
Danskere der har vundet en Oscar på en ikke-dansk film:
År | Navn | Pris | Film |
1975 | Ulla-Britt Söderlund | Bedste kostume design | Barry Lyndon |
Dansk-amerikanere der har vundet en Oscar:
År | Navn | Pris | Film |
1931 | Max Rée | Bedste scenografi | Cimarron |
1936 | Gale Sondergaard | Bedste kvindelige birolle | Anthony Adverse |
1940 | Jean Hersholt | Æresoscar | |
1950 | Jean Hersholt | Æresoscar | |
1965 | Tambi Larsen | Bedste scenografi | The Spy Who Came In From The Cold |
Odds på Oscar-uddelingen
*Find spillet her; Specialvæddemål-> Globale