I dag spiller vi:

Kamp: Viborg FF – AGF  (Superliga)

Vi spiller: Uafgjort eller AGF – Odds 1.57 (set hos Bet365)

Spilstop: Mandag d. 27/7 kl. 19.00

 

 

* Nye kunder får 1000 kr. velkomstbonus hos Bet365

 

 

AGF skal bygge videre på god sæsonpremiere

Der var ikke mange der havde spået AGF en kinamands chance før sæsonpremieren sidste søndag på Ceres Park i Aarhus mod Brøndby, men ved hjælp af indædt fight og en formidabel holdindsats lykkedes det for “De Hviiie” at snyde medaljefavoritterne fra Vestegnen for alle tre point med en fortjent 2-1 sejr.

Mate Vatzadze stjal billedet den eftermiddag i Smilets By med sine to mål, og dermed fik AGFs målkonge bevist, at det altså ikke kun er i landets næstbedste række at han er farlig foran kassen. Hele AGFs offensiv ser ud til at være blevet løftet til et helt andet niveau, og særligt i foråret blev der lagt på i det offensive hos AGF, som – i hvert fald i sæsonpremieren – så overraskende parate ud til årets Superliga-sæson.

Man har heller ikke ligget på den lade side i sommerens transfervindue, hvor der er blevet hentet forstærkninger på flere positioner. Særligt defensivt ser AGF ud til at være blevet forstærket markant med tilgangen af Adrian “Piscu” Lopez, som fik en forrygende start på sin AGF-karriere i hjemmekampen mod Brøndby sidste uge.

Derudover har AGF hentet to kroatiske forsvarsspillere i form af den unge back Dino Mikanovic (købt for ca. 3 mio. kr. i Hajduk Split) og centerforsvaren Josip Elez som støder til AGF-truppen fra Lazio på en lejeaftale. De to nye kroatere sad over i sejren i første spillerunde, og hvis de begge starter inde i dagens kamp mod Viborg, vil det derfor blive første gang AGF stiller med Adrian Lopez, Josip Elez og Dino Mikanovic til start på samme tid. Netop den nye konstellation i forsvaret kan blive afgørende for AGFs chancer i denne kamp, men det er dog langtfra sikkert at AGF stiller med alle tre nyindkøb fra start. Morten Wieghorst har holdt kortene tæt til kroppen i opstartsfasen og den afsluttende træning før kampen blev afviklet for lukkede døre.

Endvidere er der kommet nye offensive kræfter til AGF i sommerpausen, og her har Elmar Bjarnason allerede vist sig at være en potentiel kæmpegevinst for Aarhus-klubben. Islændingens arbejdsiver var et stort bidrag til AGFs sejr i første runde, og derudover har AGF hentet den irakiske fodboldstjerne Ahmed Yasin i Örebro. Han fik kun få minutter på banen mod BIF, hvilket gør det svært at spå om Yasins nuværende formniveau, men man behøver kun at kigge på Yasins præstationer hos Örebro i Allsvenskan for at få øje på potentialet.

Sidst med ikke mindst har AGF hentet Daniel A. Pedersen i Silkeborg, og også han fik leveret en overbevisende indsats for sin nye arbejdsgiver i sæsonens første kamp.

 

Kan Mølby føre Viborg videre efter Skarbalius?

I Viborg tordnede man gennem 1. division sidste sæson, og var på mange måder AGF overlegne i kampen om 1. divison guldet set over hele sæsonen, men i modsætning til AGF, har Viborg ikke forstærket sig synderligt før den nye sæson.

Ind er kommet den hollandske stopper Jeroen Veldmate, som er hentet på en fri transfer fra Heracles i Holland. Her er han noteret for flere end 50 Æresdivision kampe for Heracles og Groningen. Også Jonas Kamper er skiftet på en fri transfer til Viborg fra Randers, mens Christian Sivebæk udnyttede sit kontraktudløb med Vejle til at skifte til Viborg.

Det ligner altså et langt stykke henad vejen et Viborg hold med tæt på samme styrke som vi så i 1. division i fjor, men på én vigtig position har Viborg dog skiftet ud – nemlig cheftræneren. Auri Skarbalius valgte at sige tak for denne gang og forlade Viborg i sommerpausen, og ind er kommet Johnny Mølby som tidligere har haft stor succes som cheftræner hos AC Horsens.

 

AGF sluttede og startede bedst

Allerede mod slutningen af 1. division var AGF begyndt at spille flottere fodbold end Viborg, og hentede også langt flere point end Viborg i foråret. Samtidigt kom AGF altså godt fra land med en fortjent 2-1 sejr over Brøndby, og AGF kun ser ud til at være blevet stærkere i sommerpausen.

Viborg lagde fra land i årets Superliga med et 0-2 nederlag i Herning til FC Midtjylland, og her blev det kun til én afslutning indenfor rammen for viborgenserne. Hvorvidt Viborg kan åbne AGFs nye og forstærkede defensiv bliver det store spørgsmål i dagens kamp. AGFs forsvar bestod – med undtagelse af et gigantisk forsvarskiks af Jens Jønsson som kostede et mål – eksamen mod Brøndby i sidste uges 2-1 sejr, hvor også de offensive spillere på AGF-mandskabet spillede direkte og målsøgende.

Måske lykkes det for Viborg at score et enkelt mål på Steffen Rasmussen, men AGFs angrebsmaskine ser langt mere velsmurt ud end Viborgs i øjeblikket, og vi tror AGF – som minimum – får uafgjort med hjem fra Viborg i dag.

Bet365 giver odds 2.90 på AGF sejren, men vi spiller den forsigtigere Dobbeltchance; Uafgjort eller AGF til odds 1.57.

 

Odds på Dagens Spilforslag her >>

 

 

bet365-580x330