Det er et vaskeægte lokalderby, når Portugal og Spanien mødes lørdag aften. De to naboer fra Den Iberiske Halvø tilhører begge det absolutte favoritfelt ved årets VM-slutrunde, og det indbyrdes opgør kommer derfor til at give en del svar om, hvordan de står.

Portugal kommer til Rusland som regerende europamestre og med en fremragende kvalifikation i bagagen. Denne slutrunde er sidste udkald for Cristiano Ronaldo, hvis han vil vinde en VM-medalje, så han bør være top motiveret.

Spanien har fået en forfærdelig optakt til VM-slutrunden med fyringen af cheftræner Julen Lopetegui. Han erstattes af Fernando Hierro, der er uerfaren som træner på højeste niveau, og Spaniens VM-håb har derfor lidt et hårdt knæk.

På trods af Lopeteguis store nyhed forventes Spanien stadig at vinde kampen. Bookmakeren Unibet giver i skrivende stund odds 1,90 på en spansk sejr og odds 4,60 på tre point til portugiserne.

 

Unibet Spil på kampen her

Få 100 % op til 1.000 kr. i bonus | Kun nye spillere | Bonussen skal gennemspilles 8 x til min. odds 1,40 indenfor 60 dage | Minimumindbetaling: 40 kr.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Optakt: Portugal – Spanien

Sidste VM med kliken for Ronaldo

Portugals fodboldforbunds logoCristiano Ronaldo blev tidligere på året 33 år gammel, og hans karriere spiller efterhånden på sidste vers. Han er stadig en verdensklasse fodboldspiller, men det er tydeligt for enhver, at det går i den forkerte retning for Real Madrid-stjernen. Ronaldo er langsommere og mindre bevægelig end tidligere, og han bliver mere og mere afhængig af sine holdkammerater. Derfor er VM 2018 også Ronaldos sidste chance for at vinde en VM-medalje, hvilket er det sidste, han mangler i karrieren.

Ronaldo er dog ikke den eneste portugiser, der er godt oppe i årene. Forsvarsspillerne Bruno Alves, Pepe og José Fonte er også oppe i årene, og det samme gælder Manuel Fernandes, Joao Moutinho og Ricardo Quaresma. Portugal skal altså gennemføre et større generationsskifte snart, og det ligger i baghovedet på alle spillerne. De ved, at det her er deres sidste chance, og derfor vil de give sig 110 procent for at sejre.

Heldigvis har Portugal rigtig gode muligheder for at gå langt ved VM. De er havnet i en overkommelig gruppe, og truppen er faktisk endnu stærkere end ved EM for to år siden. Den erfarne garde har fået selskab af Bernardo Silva og André Silva der har trådt ind i verdens eliten, og derudover er unge spillere som Concalo Guedes og Ruben Dias kommet til.

Portugal-truppen har dog døjet med med interne problemer på det seneste. Truppens fire Sporting-spillere, heriblandt profilerne Rui Patricio og William Carvalho, er nemlig yderst utilfredse med deres klubsituation og vil væk. Sporting er i en kaotisk tilstand for tiden, og for få uger siden blev flere af spillerne tæsket af rasende fans. Derfor kan de være en smule distraherede.

 

Forventet startopstilling

Rui Patricio – Guerreiro, Alves, Pepe, Soares – Joao Mario, Carvalho, Moutinho, Silva – Ronaldo, Guedes

Se hele Portugals VM-trup her

 

Har spanierne lært af lektien?

Spanien landshold logo

Spanien tog til VM i god form. De havde aldrig tabt under landstræner Julen Lopetegui, der havde stået i spidsen for La Roja i 20 kampe. Kort før VM brød helvedet dog løs. Lopetegui offentliggjorde, at han bliver Real Madrids næste cheftræner og dermed forlader landsholdet efter VM. Blot fem minutter inden Real Madrids offentliggørelse havde Lopetegui fortalt det spanske fodboldforbund om sit nye job, hvilket det ikke kunne acceptere. Han blev derefter fyret på gråt papir mindre end 24 timer senere.

Spanien har i stedet ansat 50-årige Fernando Hierro. Den tidligere Real Madrid kaptajn er en af spaniernes største spillere nogensinde, men hans trænerkarriere har ikke været prangende. Han var assistenttræner i Real Madrid i en kort periode, og bagefter havde han en sæson i spidsen for Segunda Division-holdet Real Oviedo. Her blev han dog fyret, da holdet missede oprykning til La Liga. Dermed bliver jobbet som spansk landstræner hans blot andet cheftrænerjob nogensinde.

Udover trænersituationen har spanierne også spillemæssige bekymringer. Det er blot blevet til to sejre i de seneste fem kampe. Spanien har ganske vist spillet imod stærke modstandere, men spillet har ikke været godt. Den ene undtagelse var den fantastiske 6-1-sejr over Argentina i marts, men det viste sig at være en enlig svale. Bagefter fulgte nemlig 1-1 imod Schweiz samt en tynd 1-0-sejr over Tunesien i opvarmningskampene til VM.

Det er især spaniernes problemer med at score mål, der giver anledning til panderynker. Truppen mangler en decideret klasseangriber, og den er derfor afhængig af mål fra midtbanespillerne. Iago Aspas og Rodrigo har begge lavet mange mål i La Liga, men de mangler europæisk erfaring, og ingen af dem har præsteret på den største scene. Diego Costa er derudover i forfærdelig form, og han scorede blot fem gange for Atletico Madrid i foråret.

 

Forventet startopstilling

De Gea – Alba, Ramos, Pique, Carvajal – Thiago, Busquets – Iniesta, Isco, Silva – Costa

Se Spaniens VM-trup her

 

Portugal – Spanien spilforslag

Kampen her er formentlig et direkte opgør om førstepladsen i Gruppe B. Dermed kan det også betegnes som en vaskeægte sekspointskamp selvom, det er turneringens åbningskamp for de to hold.

Det kan meget vel gå hen og blive en yderst taktisk affære, hvor de to hold vil vente tålmodigt på blottelser hos modstanderne. Især Spanien er dygtige til at holde boldbesiddelsen indtil, en mulighed pludselig opstår. Det er ydermere sandsynligt, at Hierro vil vælge en lidt afventende tilgang i sin trænerdebut.

Spanierne har dog manglet offensiv kynisme på det seneste, og selvom Portugals defensiv har svagheder, bør den få det svært. Vi forudsiger derfor en tæt kamp, der ender uden en vinder og anbefaler derfor et spil på uafgjort til odds 3,25 hos Unibet.

 

Unibet Følg spilforslaget her

Få 100 % op til 1.000 kr. i bonus | Kun nye spillere | Bonussen skal gennemspilles 8 x til min. odds 1,40 indenfor 60 dage | Minimumindbetaling: 40 kr.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Bookmakeren Unibets logo på grøn baggrund