Der er dømt Nordlondon-derby på Wembley, når Tottenham tager imod Arsenal. Hjemmeholdet er i forrygende form og har ikke tabt i deres seneste ti opgør. Udeholdet har været ekstremt svingende igennem længere tid og har det generelt rigtig svært på udebane mod deres ærkerivaler.

Spurs fik reddet et enkelt point med hjem fra Anfield i søndags. Liverpool kom ellers foran allerede efter tre minutter, da Mohamed Salah udnyttede et kæmpe forsvarskoks. Victor Wanyama fik dog udlignet på et brag af et langskud efter 80 minutter. Mohamed Salah scorede sit andet mål efter en sublim solotur kort før tid, men Harry Kane scorede på straffespark til 2-2 dybt inde i dommerens tillægstid. Tottenham er placeret på en femteplads i Premier League med 49 point.

The Gunners uddelte bøllebank til Everton på Emirates i lørdags. Aaron Ramsey scorede hattrick, mens Laurent Koscielny og nyindkøbte Pierre Emerick-Aubameyang også kom på måltavlen i 5-1-sejren. Dominic Calvert-Lewin pyntede på resultatet for gæsterne. Arsenal ligger nummer seks i ligaen med 45 point.

Hjemmeholdet er favorit til at tage alle tre point hos bookmakerne. En hjemmesejr giver odds 2,10 hos betfair, mens en udesejr giver pengene 3,50 gange igen. Uafgjort belønnes med odds 3,80.

Bliv klogere på betfair ved at læse vores anmeldelse af dem her.

 

betfair Sportsbook Odds på opgøret hos betfair

Indbetal og spil for minimum 100 kr. og få et freebet på 100 kr. | Kun for nye spillere | Bonuskode: ZDK10M | Kvalificerende væddemål skal være til minimum odds 1,50 | Kvalificerende væddemål skal være afgjort senest 90 dage efter oprettelse | Freebet udløber 90 dage efter tildeling

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Optakt: Tottenham Hotspur – Arsenal

Tottenham Hotspur

Tottenham Hotspur logoSpurs har været i fin form siden lillejuleaften. De har vundet seks ud af deres ti opgør, mens de resterede fire er endt uafgjort med en samlet målscore på 23-7. Særligt sidste uges 2-0-sejr over Manchester United var noget af et højdepunkt, da José Mourinhos mandskab ikke fik et ben til jorden i samtlige 90 minutter. Christian Eriksen bragte Tottenham i front allerede efter 11 sekunder, og derfra var der ingen tvivl om, hvem der ville trække sig sejrrigt ud af den duel. Mod Liverpool i søndags var de dog heldige med ikke at tabe, da de fik to yderst tvivlsomme straffespark i kampens slutning.

Harry Kane noterede sig for sit Premier League-mål nummer 100 i søndags, da han scorede på straffespark i femte tillægsminut. I denne sæson har han været fuldstændig ustoppelig med sine 22 ligamål, og derudover har han også scoret seks gange i Champions League samt tre gange i FA Cuppen. Han står altså allerede noteret for 31 mål, selvom det kun er starten af februar måned. Rimelig imponerende når man tænker på, at han kun har spillet 32 kampe på grund af nogle småskader her og der. Arsenal skal altså være på vagt overfor ham på Wembley. Det lykkedes dem dog at holde ham fra fadet i det omvendte opgør på Emirates som endte 2-0.

Toby Alderweireld er tilbage på træningsbanen efter sin haseskade og kan gøre comeback. Derudover har Mauricio Pochettino ingen skader eller karantæner at tænke på.

 

Arsenal

Arsenal logoThe Gunners har haft en rigtig rutsjebanesæson. På hjemmebane har de set super stærke ud, mens deres udebanestatistisk er mildest talt elendig. Emirates har været noget af et fort, da det er blevet til ti sejre, to uafgjorte og kun et enkelt nederlag med en samlet målscore på 36-14, men når Arsenal spiller på fremmed græs er det en helt anden historie. Her har de nemlig kun vundet tre kampe, mens fire er endt uafgjort og seks er blevet tabt med en samlet målscore på 15-21. De har faktisk ikke vundet en udekamp siden den 28. december, hvor det blev til en 2-3-sejr over Crystal Palace.

Der er dog sket ting og sager i vintervinduet. Alexis Sánchez er taget til Manchester United, mens Henrikh Mkhitaryan er blevet sendt den anden vej. Armeneren havde lidt af en drømmedebut på hjemmebane i lørdags, da han lavede hele tre assists. Pierre Emerick-Aubameyang gjorde også fin figur, da han kom på tavlen i sin allerførste kamp for klubben. Derudover er Francis Coquelin blevet sendt til Valencia, og Theo Walcott er taget til Everton for at få noget tiltrængt spilletid. Deres tyske stjernespiller Mesut Özil har forlænget sin kontrakt med yderligere tre år, så der er ved at være styr på sagerne for Arsène Wenger. Det eneste store tvivlsspørgsmål er vedrørende Jack Wilshere, som endnu ikke har forlænget sin kontrakt, der udløber til sommer.

Danny Welbeck, Nacho Monreal og Petr Čech er tvivlsomme til opgøret, da de døjer med henholdsvis en hofteskade, sygdom og en lægskade. Santiago Cazorla er forsat ukampdygtig på grund af sin akillesseneskade.

 

Spilforslag

The Gunners har ikke slået Spurs på udebane i over to år. Sidst de trak sig sejrrigt ud af et Nordlondon-derby på udebane var i 2015, da Mathieu Flamini med sine to scoringer sørgede for en 1-2-sejr på White Hart Lane i Carabao Cuppen.

Hvis man kigger på Tottenhams fremragende hjemmebanestatistik i denne sæson og Arsenals elendige præstationer på fremmed græs, så kommer man kun frem til denne konklusion; det ender med en sejr til hjemmeholdet.

Derfor anbefaler vi at spille på, Tottenham vinder kampen til odds 2,10 hos betfair.

 

betfair Sportsbook Følg spilforslaget hos betfair

Indbetal og spil for minimum 100 kr. og få et freebet på 100 kr. | Kun for nye spillere | Bonuskode: ZDK10M | Kvalificerende væddemål skal være til minimum odds 1,50 | Kvalificerende væddemål skal være afgjort senest 90 dage efter oprettelse | Freebet udløber 90 dage efter tildeling

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

betfair logo