VM-rute 2020
Dette års VM-rute har som nævnt start og mål på racerbanen ved Imola. Selve ruten består af en rundstrækning, som skal forceres ni gange. Rundstrækningen har en længde på 28,8 kilometer. Der e rtale om en hård rute, som indeholder to hårde stigninger. Derfor har vi få sprintere til start. Til gengæld har den hårde rute lokket flere af verdens stærkest bjergryttere til VM. Vi vil her tage et kig på dette års rute, profilen og de vigtigste momenter for favoritterne.
Ruten
Dette års VM skulle oprindeligt have været afholdt i Schweiz. Det blev der dog sat en stopper for, da Schweiz indførte en stribe restriktioner, som gjorde det umuligt at afholde VM der. Dermed skulle UCI finde en ny rute, som mindede om den oprindelige. Her endte valget altså med at falde på Imola-ruten.
Det er 14. gang, at Italien er vært for VM i landevejscykling. Første gang var tilbage i 1926 og seneste var i 2013 i Firenze. Mange husker nok det VM, som året, hvor Alejandro Valverde modarbejdede sin egen holdkammerat Joaquim Rodríguez, hvilket resulterede i, at sejren gik til portugisiske Rui Costa.
Det er desuden anden gang, at Imola er værtsby for VM. Første gang var tilbage i 1968. Dengang løb italienske Vittorio Adorni med sejren foran den belgiske superstjerne Herman Van Springel og landsmanden Michele Dancelli. Danmark var repræsenteret ved Ole Ritter, som ikke gennemførte.
Starten går som sagt på Autodromo Enzo e Dino Ferrari, hvor Ferrari har hjemme, når der kørers Formel 1. Efter omkring seks kilometer rammer feltet rutens første udfordring – den 2,7 kilometer lange Mazzolano-stigning. Den stiger med 6,1 i snit. Det er dog værd at bemærke, at den er ret så stejl i bunden. Den første kilometer stiger med 9,6 procent i snit med et stykke på op til 13 procent.
Fra toppen går turne mod Cima Galisterna. Den har en længde på 2,7 kilometer og stiger med 6,4. De midterste 1,4 kilometer er dog ikke til at spøge med. Her stiger Cima Galisterna med 10,6 procent i snit.
Når rytterne har rundet toppen er der 11,5 kilometer til målstregen på racerbanen. Man skal være opmærksom på, at det går op og ned mod mål, så der er også terræn, som kan bruges til angreb.
Her skal løbet vindes
Holdene har naturligvis forskellige strategier alt erfter, hvilken kaptajn de kører for. Hvis ens kaptajn først og fremmest er bjergrytter, skal han naturligvis helst af med de hurtige folk. Hold som Belgien vil derimod gerne hold det samlet, da de har en hurtig herre i Wout van Aert.
For Danmark gælder det om at få Jakob Fuglsang afsted på en af stigningerne. Her skal han meget gerne afsted med et par folk, som han kan slå i en spurt. Fuglsang er blevet bedre til at afslutte, men han er stadig ikke blandt feltets hurtigste. Han skal der for forsøge at komme afsted med et par af de øvrige bjergryttere.
Fuglsang skal for alt i verden ikke til mål med van Aert. Van Aert har som bekendt vundet massespurter i dette års Tour de France, så han er en mand, som alle gerne vil af med. Det bliver dog letter sagt en gjort på en rute, der er som skræddersyet til den 26 årige belgier.
Sidste år kørte blandt andre den senere verdensmester Mads Pedersen fra feltet med 52 kilometer igen i, hvad der skulle vise sig at blive det afgørende moment. En af de vigtigste ting for en gruppes chancer er, at de store nationer er repræsenterede, ellers vil der blive jagtet bagfra.