I aften starter tredje runde af Serie A, og for første gang i sæsonen, vil du kunne se med i TV.
TV 2, som ellers havde valgt at droppe den italienske topliga, har nemlig generhvervet rettighederne til Serie A i løbet af ugen.
Det er dog langt fra alle kampe fra ligaen, der bliver sendt i fjernsynet.
I weekendens runde er der kun blevet plads til én kamp i sendeplanen; aftenens møde mellem Inter og Atalanta, der spilles 20:45 og sendes på TV 2 Sport X.
Generhvervelse kommer efter tilbageslag
Med den suveræne sejr til Inter i sidste sæson udløb TV 2’s rettigheder til Serie A – og TV-stationen valgte ikke at forlænge aftalen.
De udtalte i løbet af sommeren, at intet var afgjort, men nåede tilsyneladende senere frem til, at omkostningerne ikke stod mål med fordelene.
I hvert fald begyndte sæsonen uden, at nogen danske udbydere havde budt ind på Serie A.
En analyse foretaget af svenske Mediavision indikerer, at der skulle være omtrent 250.000 danskere, der interesserer sig for den italienske fodboldliga.
Derfor var det ikke overraskende, da de danske TV-seere udtrykte utilfredshed med manglen på Serie A i TV.
Det har nu givet pote, for TV 2 kunne tirsdag annoncerer, at de har forlænget aftalen med Lega Serie A til og med 2025/26-sæsonen.
Sportsdirektør hos TV 2, Frederik Lauesen, udtaler: ”Vi har kunnet mærke på vores seere og brugere, at de savnede den bedste italienske liga.”
Begrænset dækning i TV
Trods forlængelsen af Serie A-rettighederne, kommer du til at måtte spejde langt efter italiensk fodbold i dit TV.
Der er nemlig mange kampe, der skal dækkes på TV 2, der også har rettigheder til Superligaen og La Liga, samt en række andre sportsgrene.
Derfor skal de fleste Serie A-kampe ses på TV 2 Play. Det kræver et sportsabonnement, der i skrivende stund koster 219 kroner om måneden med reklamer og 249 kroner om måneden uden reklamer.
Streaming af Serie A uden abonnement
Som det hele tiden har været tilfældet, kan du fortsat streame Serie A uden abonnement med bet365 Livestream og Unibet BetStream.
Begge bookmakere har rettigheder til at vise Serie A i Danmark, og tilbyder det som en ekstra funktionalitet til deres brugere.
Livestream af Serie A kan hos både bet365 og Unibet tilgås så snart, at du er logget ind på en konto med et indestående.
Der er ingen krav om, at pengene på kontoen skal benyttes, men blot, at de står der. Du kan derfor lave en indbetaling, streame Serie A og udbetale pengene igen.
Alle kampe er tilgængelige til streaming på begge sider – både på computeren og på mobilen via browser eller app.
Ønsker du at se på fjernsynet, understøttes Apple AirPlay og Google Chromecast af både bet365 og Unibet.