vuelta_2013I 2013 udgaven af Vuelta a España køres der mod uret rundt i Spanien. Rytterne lægger ud med 4 etaper i bakkerne og dalene i Galicien, før de kører sydpå gennem Extremadura og Andalusien, østpå igennem Catalonien, Andorra og Frankrig, før de igen vender snuden mod nord, og den altafgørende afslutning på Angliru – en af Europas hårdeste stigninger – hvor Juan Jose Cobo vandt 2011 udgaven af Vueltaen ved at sætte Chris Froome og Bradley Wiggins til dørs.

Selvom Vueltaen starter med en holdtidskørsel, som noget utraditionelt sættes i gang på en ”batea” – en slags tømmerflåde brugt til at fiske skaldyr, skal rytterne kun vente én dag før de møder løbets første afslutning på en stigning, på den lange, men ikke særligt hårde, Alto da Groba.

Den næste afslutning opad kommer allerede på etapen efter hvor der sluttes på Mirador de Lobeira, og såmænd er den 4. etape også en krævende en af slagsen, inden løbet begynder at bevæge sig sydpå. Det var ventet at Vueltaen i de første dage også ville bevæge sig ud på VM ruten for 2014, men det har arrangørerne noget overraskende udeladt.

Mens den svære start i Galicien helt sikkert har ryddet lidt ud i toppen af klassementet, vil den helt store udskilning nok først komme på de 3 bjergafslutninger i Andalusien, når løbet vender tilbage til de helt sydlige egne af Spanien efter at have undladt at besøge regionen i 2012 udgaven af løbet. En 16km opstigning af Peñas – Blancas uden for Estepona, og to dage senere den 6.5km lange Haza Grande ved foden af Sierra Nevada, er to stigninger der aldrig før har været brugt i Vueltaen. Ind imellem skal rytterne dog op ad Valdepecas de Jaén som feltet sidst var oppe af i 2011, og en stigning så kort og stejl at den er kendt som den spanske Mur de Huy.

Kombineret med den velkendte andalusiske augusthede – sidst Vueltaen var her i 2011 var temperaturen tæt på de 40 grader – kan vi godt forvente store afstande i klassementet når feltet forlader det sydlige Spanien.
Efter en ulidelig lang transport til Aragon når løbet halvvejs, og det bliver markeret med løbets eneste tidskørsel, og derefter 2 flade etaper inden vi går i gang med den næst bjergmenu – Pyrenæerne.

Mens afslutningen på Coll de la Gallina næppe kan anses som en nem start, kommer Peyragudes – en fortsættelse af den mere kendte Peyresourde stigning med en 3km nedkørsel inden den lidt nemmere stigning op til mål – efter en lang hård etape over flere Pyrenæ-bjerge.
Som en markering af løbets historie slutter den sidste Pyrenæ etape på Formigal, hvor Vueltaen havde sin første bjergafslutning i 1972, med en sejr til den legendariske Jose Manuel Fuente.

På det her tidspunkt kunne man næsten fristes til at tro at Vueltan ville være afgjort, hvis det ikke var fordi vi stadig manglede det 3. sæt af 3 bjergetape, denne gang igennem Kantabrien og Asturien – Fuentes hjemegn. Først komer Peña Cabarga, hvor vi i 2011 så den senere 1er og 2er i Vueltaen, Chris Froome og Juan Jose Cobo i en spektakulær duel, som endte med Froomes første etapesejr i en af de 3 store rundture. 24 timer senere slutter rytterne i Asturien med en opkørsel af Naranco.

Mens Pyrenæ etapen til Peyragudes helt sikkert er den hårdeste etape i Vueltaen, har arrangørerne gemt den hårdeste stigning til den sidste rigtige etape i Vueltaen. Den 13km lange stigning, sidst benyttet i 2011, har ofte afgjort hvem der vandt det største spanske løb, og med kun en ceremoniel etape til Madrid efter Angrilu, vil vi også se den have en meget vigtig betydning i årets løb.

Favoritterne

Vincenco Nibali

Nibali er den store favorit til at vinde løbet. Han vandt Giroen ganske suverænt, og med hans gode evner på tidskørsler, nedkørsler og stigninger er han den fødte etapeløbsrytter. Nibali har derudover, i modsætning til de andre favoritter, ikke kørt Tour de France i år, og må formodes at være lidt mere frisk på nuværende tidspunkt – noget der specielt kan være en fordel i starten af løbet.
Hans eneste svaghed er måske de helt skarpe afslutninger som på Angrilu, men vi regner alligevel med at Nibali, med danske Jakob Fuglsang i en vigtig hjælperolle, kan gøre op for det lille handicap med hans gode evner i alt terræn.

Du kan få odds 3.0 på Nibali som vinder på Bet 365.

Alejandro Valverde

Alejandro Valverde har flere gange før kørt på podiet i Vueltaen, og det er et løb der altid ligger godt til ham. Han kan godt li’ de stejle afslutninger, og det faktum at der ikke er mange enkeltstartskilometer passer ham godt.
Det som måske kan tale lidt imod Valverde er at han stillede op i Tour de France for at køre om sejren, og det er ikke sikkert at han har kunnet forberede sig optimalt til Vueltaen oven på hans skuffende Tour.

Du kan få odds 5.25 på Valverde hos Bet 365

Joaquin Rodriquez

Det er ikke rigtigt til at vide hvor Rodriguez står i forhold til Vueltaen. Efter et meget hårdt Tour de France har vi ikke set ham køre løb, så det er uvist om han er kommet sig ovenpå strabadserne.
Ruten ligger tilgengæld fantastisk godt til Rodriguez, og vi ved at han altid kører for at vinde, så derfor er han selvfølgelig at regne blandt favoritterne.

Du kan få odds 3.5 på Rodriquez hos Bet365

Outsiderne

Rigoberto Uran

Uran er efter sin 2. plads i Giroen efter en suveræn Nibali tilbage på holdet til Vueltaen, og selvom Henao officielt er kaptajn for Team Sky tror vi alligevel på et godt resultat til Uran. Hvis en af de 3 favoritter skuffer er Uran, ligesom Henao og Kreuziger, et godt bud på en podieplads.

Du kan få odds 3.5 på Uran i top 3 hos Bet365

Sergio Henao

Henao er officielt Team Skys kaptajn, og efter en 5. plads i Polen Rundt hvor han var en af de 3 bedste klatrere i feltet, må man sige formen er i top. Det eneste der får os til at tvivle lidt på Henao er at han aldrig har slået helt i gennem i en af de store rundture, hvor han har en 9.plads fra årets Giro som sidst bedste resultat.

Du kan få odds 3.5 på Henao i top 3 hos Bet365

Roman Kreuziger

Roman Kreuziger er officielt Team Saxo-Tinkoff kaptajn i en meget stærk opstilling, og han har kørt sit livs sæson. Med en sejr i Amstel Gold Race, en 3. plads i Schweitz Rundt, og en 5. plads i et Tour de France hvor han ofrede sine chancer for Alberto Contador, virker det som om skiftet til det danske hold har givet tjekken lidt ekstra. Den store ubekendte er selvfølgelig om den lange sæson har tæret hårdt på ham, men vi synes alligevel at oddset på Kreuziger er for godt til at undlade.

Du kan få odds 8.0 på Kreuziger i top 3 hos Bet365

Holdkonkurrencen

Vi er nødt til at have holdkonkurrencen med her. Den bliver afgjort at den samlede tid for de 3 bedste ryttere på hver etape, og her må Team Saxo-Tinkoff være store favoritter. Med Nicolas Roche, Chris Anker Sørensen, Roman Kreuzigerog Rafael Majka, alle ryttere der er i stand til at køre i top 10-12 i en af de store rundture, bør det være en formsag for holdet at vinde holdkonkurrencen.
Du kan få odds 3.0 på at Team Saxo-Tinkoff vinder holdkonkurrencen hos Bet365