Det serbiske flag VM i fodbold 2018

Schweiz vandt ni ud af ti kampe i kvalifikationen, så der burde være en masse selvtillid i truppen, når det går løs ved VM i Rusland. Det schweiziske landshold har dog lidt af en slutrundeforbandelse. Det bliver derfor spændende at se, om de kan få den brudt. Normalt ryger de nemlig ud i enten gruppespillet eller i en af de første knockout-kampe.

Odds på VM hos Unibet

 

Vejen til VM for Schweiz

Schweizerne var som skrevet før ekstremt tæt på at vinde alle deres ti gruppespilskampe. De måtte dog se sig slået af Portugal i det tiende opgør. Det betød faktisk, at de endte på andenpladsen i gruppen. Derfor skulle ud i to altafgørende playoff-opgør mod Nordirland. I kvalifikationen fik de ellers den perfekte start med en 2-0-sejr på hjemmebane over Portugal. Derefter vandt de 2-3 på udebane over Ungarn. Det blev fulgt op af en 1-2-sejr på udebane over Andorra og en 2-0-sejr på hjemmebane over Færøerne. Herefter slog de Letland på hjemmebane med 1-0, Færøerne på udebane med 0-2, Andorra på hjemmebane med 3-0, Letland på udebane med 0-3 og Ungarn på hjemmebane med 5-2. I den sidste gruppespilskamp blev det dog som skrevet før til et nederlag mod portugiserne på udebane. Johan Djourou scorede selvmål fire minutter før pausen, og Andre Silva sikrede sejren 12 minutter inde i anden halvleg med sin scoring til 2-0.

I de to altafgørende playoff-opgør mod Nordirland var schweizerne dog langt fra imponerende. I Belfast fik de et ekstremt tvivlsomt straffespark for hånd på bolden som Ricardo Rodriguez konverterede. Det var nok til en snæver 0-1-sejr, og da det endte målløst på St. Jakob-Park i Basel, så var Schweiz klar til verdensmesterskaberne for fjerde gang i streg.

Haris Seferović blev schweizisk topscorer i kvalifikationen med sine fire mål og tre assists.

 

Schweiz’ VM-historie

Nyere tid

Det schweiziske landshold er som skrevet før ikke den store slutrundenation. De har nemlig aldrig spillet sig videre fra kvartfinalerne. Ved VM for fire år siden, måtte de rejse hjem efter den første knockoutkamp, da de tabte til Argentina i forlænget spilletid. I 2010 kom de ikke videre fra gruppespillet, selvom de slog Spanien i den første kamp med 0-1 De tabte nemlig 1-0 til Chile og spillede 0-0 med Honduras, og derfor blev de treer i gruppen. Verdensmesterskaberne i 2006 sluttede for Schweiz’ vedkommende efter første knockout-runde, da de blev besejret af Ukraine efter en straffesparkskonkurrence. Både ved VM i 2002 og 1998 var der ingen schweizisk deltagelse.

Fra 1994 til 1930

I 1994 blev første knockoutkamp endnu engang endestationen for det schweiziske landshold, da Spanien sendte dem hjem med et 3-0-nederlag i baggagen. Fra 1990 til 1970 kvalificerede de sig ikke en eneste gang. Både i 1966 og i 1962 røg de ud efter gruppespillet, mens de ikke kom med til VM i 1958. Ved VM i 1954, 1938 og 1934 kom de frem til kvartfinalen, men de tabte til henholdsvis Østrig med 7-5, Ungarn med 2-0 og Tjekkoslovakiet med 3-2. I 1950 måtte de rejse hjem efter gruppespillet, og de var ikke med til det allerførste verdensmesterskab i 1930.

 

Profilen for Schweiz

Xherdan Shaqiri spiller til dagligt for Stoke City i Premier League, hvor han er den helt store profil på holdet. Det er han også på schweiziske landshold, da det er ham som står for nærmest samtlige dødbolde. Derudover har han et fantastisk langskud samt nogle rigtig gode dybdebolde og indlæg. Han er derimod ikke særlig god i den defensive del af spillet, og det skal han forbedre, hvis han vil blive en endnu større stjerne.

Den tidligere Bayern München-spiller bliver dog vital for Schweiz ved slutrunden, og hvis han spiller op til sit bedste, så har de en chance for at komme videre fra gruppen. Hvis den 26-årige midtbanemand derimod ikke præsterer, så får det schweiziske landshold svært ved at komme forbi Brasilien, Costa Rica og Serbien.

 

Schweiz’ største talent

Schalke-angriberen Breel Embolo har været et stort talent i flere år efterhånden. Det store gennembrud kom allerede mellem 2014 og 2016, hvor han scorede en masse mål for Basel i hjemlandet.  Virkelig imponerende når man tænker på, at han er født i februar 1997. Han kan både spille på højrekanten og helt på toppen, og det schweiziske stjerneskud er ekstremt hurtig, selvom han er en rimelig stor gut. Embolo er 185 centimeter høj og vejer omkring 86 kilo, så det er svært at sætte en stopper for ham, når han eksempelvis kommer spurtende ned af højrefløjen.

I Schalke 04 har han fået begrænset spilletid, men på trods af sine unge alder står han allerede noteret for over 20 landskampe og et par mål siden sin debut i 2015. Han kunne sagtens få en masse spilletid til verdensmesterskaberne, og det bliver spændende at se, hvordan han klarer presset.

 

Landstræner for Schweiz

Vladimir Petković har efterhånden været schweizisk landstræner i fire år, og han har gjort et rigtig godt stykke arbejde. De 36 kampe som han har stået i spidsen for Schweiz, er det blevet til 22 sejre, seks uafgjorte og otte nederlag, hvilket betyder, at han vinder over 60 procent af sine kampe. Før jobbet som landstræner var han manager i Lazio fra 2012 til 2014 med blandet succes. Han vandt en Coppa Italia titel i 2012/2013, og det var også en af grundene til, at han overtog efter Ottmar Hitzfeld gik på pension. Hitzfeld var schweizisk landtræner fra 2008 til 2014.

Dette er Vladimir Petković’ anden slutrunde, da han også stod i spidsen for Schweiz ved EM i 2016, hvor de røg ud i første knockout-runde mod Polen efter en straffesparkskonkurrence. Granit Xhaka blev den helt store synder, da han var den eneste som brændte fra 11-meter-pletten.

 

Odds på Schweiz ved VM

Schweiz’ gruppeplacering

Det giver odds 9,50, hvis Schweiz ender med at vinde gruppe E, mens man kan få odds 2,10 på, at de ender i top to. Tror man derimod på, at de storskuffer og ender på sidstepladsen i gruppen, så kan få pengene 4,00 gange igen.

Man kan også spille på, hvor mange point som det schweiziske landshold samler sammen i gruppespillet. Ender det med nul point, belønnes man med odds 15,00, mens et enkelt point giver pengene 7,50 gange igen. To point giver odds 10,50, og ved tre point kan man få odds 4,80. Fire, fem, seks, syv og ni point giver henholdsvis odds 15,00, odds 6,00, odds 14,00 og odds 31,00.

 

Schweiz’ topscorer

Man kan i skrivende stund ikke spille på, hvem der bliver schweizisk topscorer ved VM, men hvis Haris Seferović eller Xherdan Shaqiri bliver topscorer ved slutrunden belønnes det med henholdsvis odds 301 og odds 751.

 

Schweiz’ samlede præstation

Ender Schweiz med at løfte trofæet, kan man få pengene 81,00 gange igen. Taber de VM-finalen, så kan man få odds 35,00. En top otte-placering til det schweiziske landshold giver odds 6,00.

 

Odds på Schweiz i top otte hos Unibet

 

Truppen for Schweiz

Se Schweiz’ VM-trup her.

 

Schweiz’ startopstilling

(4-2-3-1): Sommer – Rodriguez, Akanji, Schar, Lichtsteiner – Xhaka, Zakaria – Zuber, Dzemaili, Shaqiri – Seferović.

 

Fravær

Schweizerne er taget til VM uden to rutinerede spillere i Eren Derdiyok og Admir Mehmedi. De var begge med i bruttotruppen men blev siet fra.

 

Odds VM her