Skal Danmark til EM næste sommer? Og hvordan kommer man i så fald det med to så bærende kræfter som Christian Eriksen og Rasmus Højlund parkeret, skadet, foran TV-skærmen?

Det er blandt spørgsmålene, der trænger sig på forud for det skæbnesvanger opgør mod Slovenien i Parken fredag aften.

Begge hold står med 19 point i hånden inden det indbyrdes opgør, og mens Danmark slutter kvalifikationen i Belfast et par dage senere, venter der slovenerne en hjemmekamp mod Kasakhstan.

Vinderen af dette opgør er klar til EM-slutrunden i Tyskland til sommer. En eventuel taber må bide negle lidt endnu og hente et brugbart resultat i 10. og sidste runde. Der er for længst meldt udsolgt i Parken, så det bliver endnu en vild kulisse, der venter spillerne.

Odds på Danmark – Slovenien

  • Gratis livestreaming
  • Betal med MobilePay
  • Officiel Superliga-partner
Total bonus
600 DKK

Indbetal 100 – 600 kr., placér et væddemål og modtag et freebet svarende til indbetaling. Kun nye spillere. Min. indsats er 100 kr. til odds 1,80. Kvalificerende væddemål skal placeres senest 7 dage efter indbetaling. Maks. freebet op til 600 kr. Aktiveres ved indbetaling under “mine tilbud” og skal bruges inden for 60 dage.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

  • Dansk hjemmeside
  • Licens fra Spillemyndigheden
  • Ny bookmaker
Total bonus
1.000 DKK

Indbetal 100 – 1.000 kr. og få 100% i bonus | Gælder kun nye spillere | Omsætningskrav: 5 x (indbetaling + bonus) | Eksempel: Indbetal 1.000 kr., få 1.000 kr. og omsæt 5 x (1.000 kr. + 1.000 kr.) = 10.000 kr. | Min. odds: 1,50 | Opfyld omsætningskrav indenfor 60 dage | Kan ikke kombineres med andre velkomsttilbud

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

  • Dansk hjemmeside
  • Betal med Trustly
  • Boosted odds
Total bonus
500 DKK

Placér ét væddemål på op til 500 kr. og få et freebet på 100% af indsatsen | Gælder kun nye verificerede spillere | Gælder kun for første væddemål | Minimum odds 1,80 for kvalificerende singlevæddemål | Minimum odds 1,50 for kvalificerende kombinationsvæddemål | Spil for minimum 40 kr. | Freebet udløber 60 dage efter tildeling

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

Holdnyheder

Danmark

Det er et afbudsramt dansk mandskab, der er mødt ind i lejren i Helsingør i starten af denne uge. Ud af de 22 oprindelige spillere, der blev udtaget d. 7. november, har store navne som Christian Eriksen, Rasmus Højlund, Robert Skov og Andreas Skov Olsen måtte melde fra med skader.

Fraværet af Højlund i front kan især gøre ondt, da kun verdensstjerner som Romelu Lukaku, Cristiano Ronaldo og Harry Kane har scoret flere mål i denne EM-kvalifikation end danskeren.

Først blev Matt O’Riley fra Celtic, Mohamed Daramy fra Reims og Morten Hjulmand fra Sporting efterudtaget, og så stødte Jesper Lindstrøm og Jens Stryger Larsen til et par dage senere.

Så med tre af de normale startere i offensiven ude, hviler der noget af et pres på skuldrene af Jonas Wind og Kasper Dolberg, der er med igen efter noget af et efterår i Anderlecht med scoring i sine 7 seneste kampe.

Kasper Hjulmand kan ligeledes glæde sig over at have en stærkt spillende Jannik Vestergaard tilbage i truppen. Leicester-stopperen har oplevet et par sæsoner uden alt for mange kampe, og tometermanden har derfor ikke været i aktion på landsholdet siden Nations League-kampene mod Frankrig og Østrig i sommeren 2022.

Nu spiller han fast for Leicester i toppen af Championship, og ventes af mange at starte inde i Parken i et tremandsforsvar med Joachim Andersen og Andreas Christensen.

Slovenien

Landstræner Matjaz Kek har udtaget 3 mulige debutanter til denne samling; Martin Turk, David Zec og Nino Zugelj.

Skal missionen i Parken lykkes, hviler øjnene dog nok mest på stjerner som Jan Oblak på mål, Jaka Bijol i bagkæden, Sandi Lovric på midten og Benjamin Sesko i front. Det er stammen på det slovenske mandskab, krydret med folk som Andraz Sporar fra Panathinaikos, Miha Zajc fra Fenerbahce og Jon Gorenc Stankovic fra Sturm Graz.

Oblak kommer ind til opgøret i fin form, hvor han og Atlético Madrid har vundet 7 af deres seneste 8 La Liga-kampe. Dog har Oblak, der nærmer sig 200 clean sheets for hovedstadsklubben, svært ved at holde tæt bagtil, og den store målmand har således kun oplevet at holde nullet i 2 af de føromtalte 8 kampe.

Head-to-Head

Danmark har endnu ikke tabt, når modstanderen har heddet Slovenien. I de foregående 5 møder er det blevet til 4 danske sejre og 1 uafgjort.

Den uafgjorte kamp kom tidligere i denne kvalifikation, da det tilbage i midten af juni endte 1-1 i Ljubljana efter mål af Andraz Sporar og Rasmus Højlund.

Af andre gældende opgør har Danmark besejret Slovenien i kvalifikationen til VM i Frankrig i 1998 med resultater på 2-0 ude og 4-0 hjemme.

Og så mødtes de to nationer også til en venskabskamp i Parken tilbage i 2001. Danmark vandt 3-0 på mål af Jesper Grønkjær, Jon Dahl Tomasson og Ebbe Sand, i hvad der var Peter Schmeichels sidste kamp i rødt og hvidt.

Nuværende form

Danmark

V-V-V-V-U

Der har været sagt og skrevet meget om den danske form på det seneste, og selvom spillet langt fra har været berusende eller opløftende, så har Danmark sejret de seneste 4 gange, de er gået fra banen.

Det uafgjorte resultat i Slovenien i juni måned er blevet fulgt op af pligtsejre på 4-0 over San Marino, 1-0 i Finland, 3-1 mod Kasakhstan og senest den famøse 2-1 sejr på mod verdens dårligste fodboldnation, San Marino.

Det seneste danske nederlag kom i marts måned, da en 2-0 føring blev sat over styr i Astana og de rødhvide endte med at tabe kvalifikationskampen mod Kasakhstan med 2-3.

Slovenien

V-T-V-U-T

Meget lig danskerne, befinder Slovenien sig i en resultatmæssig god stime. Og også de har hentet 4 sejre på stribe siden det uafgjorte resultat mod Danmark i sommer. 

12 mål har slovenerne scoret i sejrene over Nordirland, San Marino, Finland og Nordirland. Og målene kommer fra mange kanter. Hele 10 spillere har fået netmaskerne til at blafre i denne kvalifikation, hvor kun Zan Vipotnik (2 mål), Andraz Sporar (3 mål) og angrebstalentet Benjamin Sesko (4 mål) har prøvet det mere end én gang.

Slovenien befinder sig aktuelt på 54.-pladsen på FIFA’s officielle verdensrangliste.

Iøjefaldende statistikker

  • Danmark kan med en sejr kvalificere sig til deres 10. EM-slutrunde. Danmark debuterede ved EM i 1964 og har deltaget i 9 slutrunder. Dermed er vi det land, der har deltaget 7.-flest EM-slutrunder.
  • Slovenien har tidligere deltaget ved 3 slutrunder. EM i 2000 og VM-slutrunderne i 2002 og 2010. Ved alle 3 slutrunder stoppede eventyret efter gruppekampene.
  • Dommeren til opgøret er spansk og hedder José María Sánchez. Han er 40 år og har i denne sæson passet fløjten i 7 La Liga-kampe, hvor han har uddelt 34 gule kort samt 3 udvisninger og dømt 2 straffespark. I sine foregående 3 kampe i denne EM-kvalifikation har Sánchez langet hele 30 advarsler over disken, så der kan godt komme gang i kortene fredag aften i Parken.
  • Slovenien kan for første gang i nationens historie vinde 5 kampe på stribe. 4 gange tidligere har de, som nu, præsteret at vinde 4 kampe i streg.
  • Danmark er suveræne på hjemmebane i kvalifikationskampe til enten EM eller VM i nyere tid. Således er de seneste 12 kampe alle blevet vundet – med en samlet målscore på 42-4.
  • Slovenernes højreback, Petar Stojanovic, vandt fra 2011 til 2021 intet mindre end 9 mesterskaber mod først NK Maribor og sidenhen Dinamo Zagreb. Kun i sæsonen 2016/17 oplevede Stojanovic ikke at blive mester med sin klub.

Nøglespillere

Joakim Mæhle (Danmark)

Med kreative kræfter som Christian Eriksen og Andreas Skov Olsen ude, skal det offensive komme fra andre kanter fredag aften. Joakim Mæhle imponerede alt og alle med sine raids, da han strøg ind på landsholdet for et par år siden.

Det er dog blevet hverdag for den 26-årige back, der i denne sommer skiftede italienske Atalanta ud med en tilværelse i Bundesliga-klubben Wolfsburg. Her har Mæhle både spillet til højre og venstre, men Danmark har brug for “den gamle Mæhle” mod Slovenien, hvis EM-billetten allerede skal indløses fredag aften i Parken.

Benjamin Sesko (Slovenien)

Selvom det kun er blevet til 297 minutter og sporadiske indhop for klubholdet RB Leipzig i denne sæson, er det svært at komme uden om Benjamin Sesko, når snakken falder på det slovenske landshold.

Den 20-årige angriber har allerede i løbet af sin korte karriere scoret en række fantastiske mål, både på klub- og landsholdsplan, hvilket har gjort ham til én af klodens mest eftertragtede frontløbere. Med sine 194 centimeter rager han godt op i landskabet, men med fødderne og rent teknisk er angriberen også en nydelse.

Sesko kom på måltavlen mod Young Boys i Champions League tilbage i september, og står allerede noteret for 9 mål på landsholdet efter bare 23 kampe. 4 af målene er kommet i denne kampagne mod henholdsvis San Marino, Nordirland og Finland i 3-0 sejren for godt en måned siden.

Betsson Odds på Danmark – Slovenien

Gælder kun nye spillere | Gyldigt i 60 dage efter oprettelse | Placer et væddemål hvor indsatsten er minimum 500 kr. og et valg er til min. odds 1,8 og få et freebet på 500 kr. | Gevinster du vinder fra dit freebet udbetales til din konto uden omsætningskrav. | Indsatsen fra dit freebet udbetales ikke.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

Kenneth Hansen
Kenneth Hansen Fodboldekspert

La Liga, Serie A, Champions League, EM Fodbold