Det er nummer 3 og nummer 6 i Serie A, der her til aften mødes i pokalturneringen, Coppa Italia. Vi er fremme ved kvartfinalerne, og der skal findes en vinder – og altså semifinalist – på dagen.
Bliver det Milan, der har vundet turneringen fem gange tidligere? Eller Atalanta, der kun har oplevet at stryge til tops i Coppa Italia én gang, tilbage i 1963? Det får vi svar på onsdag aften kl. 21:00 på San Siro i Milano.
Bookmakere med odds på Milan – Atalanta
- Gratis livestreaming
- Betal med MobilePay
- Officiel Superliga-partner
Indbetal 100 – 600 kr., placér et væddemål og modtag et freebet svarende til indbetaling. Kun nye spillere. Min. indsats er 100 kr. til odds 1,80. Kvalificerende væddemål skal placeres senest 7 dage efter indbetaling. Maks. freebet op til 600 kr. Aktiveres ved indbetaling under “mine tilbud” og skal bruges inden for 60 dage.
Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+
Få 100% op til 1.000 kroner ved første indbetaling | Gælder kun nye spillere | Min. indbetaling: 100 kr. | Maks. bonus: 1.000 kr. | Omsætningskrav: 1 x indbetaling + 5 x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage | Eksempel: Indbetaler du 100 kr. og laver et kvalificerende væddemål for 100 kr., modtager du 100 kr. i bonus og skal efterfølgende omsætte for (100 kr. + 100 kr.) x 5 før eventuelle gevinster kan udbetales | Min. odds ved singlevæddemål: 2,00 | Min. odds ved kombivæddemål: 1,50
Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+
Placér ét væddemål på op til 500 kr. og få et freebet på 100% af indsatsen | Gælder kun nye verificerede spillere | Gælder kun for første væddemål | Minimum odds 1,80 for kvalificerende singlevæddemål | Minimum odds 1,50 for kvalificerende kombinationsvæddemål | Spil for minimum 40 kr. | Freebet udløber 60 dage efter tildeling
Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+
Holdnyheder
Milan
Milaneserne meldes tæt på tilgangen af den 18-årige tysker, Matija Popovic fra Partizan. Aftenens kamp kommer dog noget tidligt for offensivspilleren, der nok må indstille sig på at se med fra tribunen. Det samme gælder for Filippo Terracciano, som Milan lige har hentet i Verona.
Det ventes i stedet, at folk i udkanten af truppen som tilbagevendte Matteo Gabbia og unge Alex Jimenez, er at finde i Stefano Piolis startopstilling her til aften. Det ventes også, at danske Simon Kjær spares til opgøret, og at han først skal i aktion i weekenden, når Milan møder Roma i Serie A.
På skadeslisten finder man stadig spillere som Fikayo Tomori, Malick Thiaw, Pierre Kalulu, Tommaso Pobega og Noah Okafor, ligesom Ismael Bennacer og Samuel Chukwueze er afsted til de afrikanske mesterskaber.
Atalanta
Det forlyder, at den Milan-ejede belgier, Charles De Ketelaere, er ude af opgøret grundet en mindre muskelskade, ligesom også Sead Kolasinac i bagkæden har problemer.
Det vides allerede, at Atalanta må stille til start uden topscoreren Ademola Lookman, der er af sted med Nigeria til AFCON, og Hans Hateboer, Rafael Toloi og El Bilal Toure fra henholdsvis forsvaret og angrebet.
Juan Musso kan få en chance i målet hos gæsterne, efter den tidligere Udinese-stjerne i denne sæson har mistet sin plads i buret til Marco Carnesecchi, der også stod flot mod Roma senest.
Head-to-Head
Der skulle en sen hælscoring af Luis Muriel til, for at finde en vinder, da Milan og Atalanta senest tørnede sammen. Det var i Serie A i starten af december, hvor Bergamo-klubben altså vandt med cifrene 3-2.
På eget græs har Milan været godt kørende mod netop Atalanta på det seneste med 2-0-sejre i 2022 og 2023.
Nuværende form
Milan: V-V-V-U-V
Med fem sejre i holdets seneste seks kampe, har Milan navigeret sig fri af krisesnakken mellem mange skader og dårlige resultater.
De seneste sejre er kommet mod Sassuolo og Empoli i Serie A, og så 4-1 mod Cagliari i forrige runde af pokalturneringen.
Atalanta: U-V-V-T-V
Efter 0-3-nederlaget til Torino i starten af december, har Gian Piero Gasperinis mandskab kun tabt én af sine seneste syv kampe. Det nederlag var et ærgerligt af slagsen, da det var mod Bologna, som man gerne skulle indhente i toppen af tabellen.
Før det uafgjorte resultat i Rom i weekenden slog man Sassuolo med 3-1 på hjemmebane.
Iøjefaldende statistikker
- Christian Pulisic er kommet på efterårets hold i Serie A hos data-leverandøren, Opta.
- Atalanta har ikke vundet den italienske pokalturnering i hele 61 år, og smagte senest sejrens sødme efter en 3-1-sejr over Torino i 1963. Angrebslegenden Angelo Domenghini stod for alle tre mål.
- Olivier Giroud fra AC Milan har scoret et tocifret antal mål i alle sine seneste 14 sæsoner – som den eneste spiller i de største europæiske ligaer i det tidsrum.
- Atalanta er blevet ekspederet ud i Coppa Italia-kvartfinalerne i syv af deres seneste ti forsøg – senest i fjor, da man tabte 0-1 til Inter.
- Milan tabte Coppa Italia-finalerne i 2016 og 2018 til Juventus, mens Atalanta var i finalen i 2021, hvor selvsamme Juventus blev bødlen i nederlaget på 2-1. Kun Marten de Roon fra det opgør ligner en starter her til aften hos Gasperini.
Nøglespillere
Luka Jovic (AC Milan)
Med Luka Jovic på vej i form, har Milan efter lang tids søgen fået et alternativ til Olivier Giroud på toppen.
Giroud skal derfor op på tæerne, hvis ikke den serbiske skarpretter skal gå forbi ham i køen hos Pioli. Det ventes, at Jovic får chancen fra start i dag, og den tillid har han grebet med bravour på det seneste med fem mål siden begyndelsen af december på kun ganske få minutter.
Jovic stod også for to af målene, da Milan senest gik videre efter 3-1 over Cagliari.
Teun Koopmeiners (Atalanta BC)
Mens russiske Aleksei Miranchuk på det seneste har grebet chancen i fraværet af Lookman, har Teun Koopmeiners formentlig været Atalantas bedste mand i indeværende sæson.
Den energiske hollænder bidrager i begge ender af banen, og i søndags kom han på måltavlen i 1-1 opgøret i Rom mod AS Roma. Han var også blandt banens bedste spillere, da Atalanta tidligere på sæsonen slog Milan med 3-2. I den kamp var han i oplæggerens rolle.