Der 32. moderne OL skydes i gang den 23. juli 2021 og afholdes i Japans hovedstad, Tokyo. Det er anden gang, at Japan afholder et sommer-OL. Første gang var i 1964. Der skulle også have været OL i Tokyo i 1940, men dette blev aflyst på grund af 2. Verdenskrig. Det bliver det fjerde OL, som skal afholdes i Asien. Foruden Japan er der tidligere afholdt Olympiske Lege i den sydkoreanske hovedstad Seoul i 1988 og i Kinas hovedstad, Beijing i 2008.

OL bliver startskuddet til tre intense uger fyldt til randen med sport i dit TV. Du kan naturligvis følge fodbold, håndbold, tennis, atletik, svømning og alle de øvrige sportsgrene, der skal til for at skabe et underholdende OL. Du kan naturligvis også odds på disse sportsgrene samt specifikke ting omkring de Olympiske Lege.

Odds på guld i herrehåndbold

Indlæser…
Disse odds leveres af bookmakeren bet365

En af Danmarks bedste muligheder for at løbe med guld er ikke overraskende i herrehåndbold. Danmark er ikke blot regerende olympiske mestre, men har også vundet hele to verdensmesterskaber siden da.

Danmarks medaljemuligheder

Ved sidste OL hentede de danske atleter hele 15 medaljer, hvoraf de to var af guld. Det er langt fra sikkert, at Danmark kan matche den høst, men der er faktisk gode muligheder, for at de kan hente flere guldmedaljer denne gang.

Danmark er eksempelvis forhåndsfavoritter, når det kommer til herrernes håndbold. Derudover er der også gode muligheder, når det kommer til Anne-Marie Rindom, som sejler Laser Radial. Der er også roeren Sverri Nielsen, som også er blandt favoritterne i sin disciplin.

Der er naturligvis også de danske badmintonstjerner Viktor Axelsen og Anders Antonsen, som begge er blandt favoritterne i herresinglen. På svømmebanerne skal Pernille Blume blandt andet forsøge at forsvare sit OL-guld i 50 meter fri fra Rio.

Derudover har Danmark også gode muligheder med en stribe øvrige atleter i sportsgrene som dressur, sejlsport og roning. Der hvor der umiddelbart ligger flest danske medaljer, kan dog meget vel være på cykelbanen.

OL er en enorm begivenhed

De fleste er naturligvis klar over, at de Olympiske Lege er en voldsomt stor begivenhed. Under legene i Rio i 2016 så 3,6 milliarder med verden over. Samme antal så med i 2012, da Legene forgik i London. Det viser, hvilken kraft OL har til hvert fjerde år at samle mennesker over hele verden om det samme arrangement. Den globale interesse er altid større ved sommer-OL. Det skyldes, at flere nationer kan gøre sig gældende. Ved vinter-OL er det selvsagt en fordel at være et land med sne. Ved sommer-OL kan alle være med.

Sommer-OL er en ikke bare en stor sportsbegivenhed for værtsnationen og atleterne. Det rækker langt ud over sportens verden. For værtsnationen handler det mest af alt om at brande sig selv. Et af værtsnationerne primære mål er at genere langsigtet økonomisk vækst via turisme, som legene skal medføre.

Det koster mange penge at afholde et OL – især hvis værtsnationen ikke allerede har stadions og faciliteter, som der kan tages i brug. Derfor er selve OL faktisk tit en underskudsforretning for mange værtsbyer. Dette er også en af grundene til, at den Internationale Olympiske Komité efterhånden har svært ved at finde byer, som gerne vil hus legene. Da man skulle finde værter for 2024-legene stod det hurtigt klart, at kun Los Angeles og Paris var interesserede og kvalificerede. Derfor besluttede man at give Paris værtskabet for 2024 og Los Angeles for 2028.

Man anslår, at Japan kommer til at bruge 113 milliarder på at afholde OL. Det faktiske tal kan sagtens ende med at blive højere, da der sikkert vil være omkostninger, som ikke er indberegnet i dette tal. Japans håb er som nævnt langsigtet i den forstand, at man håber, at mange af de besøgende vil bruge tid på at rejse rundt og opleve Japan. Desuden håber man naturligvis også, at tv-seere verden over vil få lyst til at tage på ferie i Japan.

Kampen om OL

Når man har at gøre med en stor begivenhed som OL, skal planlægningen naturligvis sættes igen flere år i forvejen. Derfor begyndte udvælgelsesprocessen med hensyn til at finde værten for 2020-legene allerede i 2011. Det lå fast, at de kommende lege ville blive London 2012 og Rio 2016. Seks byer fra interesserede i 2020-legene. Her var foruden Tokyo tale om: Rom i Italien, Baku i Aserbajdsjan, Istanbul i Tyrkiet, Doha i Qatar og Madrid i Spanien. Rom trak sig dog tidligt i processen.

Doha og Baku søgte også om værtskab for 2016-legene, men dengang nåede de ikke langt nok i processen til at blive kandidater. Det gjorde til gengæld Tokyo og Madrid. Kampen stod dengang mellem Chicago, Madrid, Rio og Tokyo. Chicago røg først ud, herefter Tokyo og til sidst blev Rio foretrukket fremfor Madrid.

2020-budene

Kort før starten på OL 2012 offentliggjorde IOC, at Istanbul, Madrid og Tokyo ville blive de tre kandidater til værtskabet i 2020. Dermed var Baku og Doha altså ude. Tokyo skulle første gang have været vært tilbage i 1940, men 2. Verdenskrig aflyste legene, som efter krigen blev flyttet til Helsinki. Tokyo afholdte efterfølgende deres første OL i 1964. Japan har desuden været vært for vinter-OL i 1972 i Sapporo og 1998 i Nagano. Spanien var vært ved OL i 1992, hvor det blev afholdt i Barcelona. 2020-legene var tredje gang i træk, at Madrid forsøgte at legene til byen.

IOCs medlemmer skulle finde frem til en værtsnation ved organisationens møde i Buenos Aires, Argentina. Processen forløber således, at 94 medlemmer i runde 1 stemmer på, hvilken by de mener skal være vært for 2020. Den by med færrest stemmer er ude og herefter gentages processen mellem de to flest stemme, hvor de som stemte på taberen fra runde 1 altså skal ændre deres stemme.

I første runde modtog Tokyo 42 stemmer, men Istanbul og Madrid hver fik 26. Det betød, at de to skulle ud i et omvalg for at bestemme, hvem der skulle konkurrere med Tokyo. Her vandt Istanbul med 49 stemmer mod Madrid 45. I anden og sidste runde skulle 96 medlemmer stemme på enten Istanbul eller Tokyo. Det blev til en knusende sejr til Tokyo, som modtog hele 60 stemmer mod Istanbuls 36.

Tokyo som værtsby

Tokyo er med sine omkring 14 millioner indbyggere naturligvis en af de største i verden. Byen er kendt for sine mange ikoniske kvartere som Akihabara, Roppongi, Shibuya, Shinjuku og Uneo. Det er en by, hvor der er noget for enhver smag. Ueno har parker og diverse museer og parker. Akihabara, som ligger lige syd for Ueno, er et virvar af mennesker og fyldt med anime-kultur.

Shinjuku og Shibuya er nok de kvartere som folk tænker på, når man nævner Tokyo. Her er også flere ikoniske bygninger og områder. Blandt disse kan nævnes Shibuya Crossing – det berømte fodgængerfelt felt, hvor et hav af mennesker bevæger sig på kryds og tværs for at krydse gaden. Roppongi er det mest kendte sted at gå i byen i Tokyo, og derfor fyldt med barer og restauranter.

 

Varmen fremtvang ændringer

Der vil være events under OL, som ikke kommer til at foregå i Tokyo. Det er blevet besluttet at rykke maratonløbet og kapgang til Sapporo. Denne beslutning er taget på baggrund af, at det godt kan risikere at være omkring 30 grader, når OL skal afholdes til juli og august. Luftfugtigheden kan desuden ventes at være ret så høj i disse måneder. Derfor er det bedre, at disse langdistance begivenheder rykkes til Sapporo, som ligger på Japans nordlige ø, Hokkaido. De øvrige events vil foregå i og omkring Tokyo – bortset fra fodbold, hvor der spilles kampe flere andre steder end Tokyo.

The New National Stadium

I 2015 blev det gamle olympiske stadion fra OL 1964 (National Stadium) revet ned for i stedet at gøre plads til The New National Stadium. Man påbegyndte konstruktionen af det nye stadion i december 2016. Det stod færdigt omkring tre år senere. Første sportsbegivenhed på det nye stadion var finalen i den japanske pokalturnering Emperor’s Cup. Denne blev vundet af Vissel Kobe. Stadionet skulle have været klar til at huse kampe under sidste års VM i rugby, men uenigheder omkring budgettet forsinkede processen.

Ved begivenheder som fodbold, rugby og atletik er der plads til 68.000 tilskuere. Det er dog muligt at forøge kapaciteten ved at dække løbene til med midlertidige sæder. Stadionet er designet af den berømte japanske arkitekt Kengo Kuma. Kuma er også manden bag Eventyrhuset i Odense, som bliver en del af byens H.C. Andersen-museum.

Nye sportsgrene

Fra OL til OL sker der stort set altid ændringer i begivenhedens sportsgrene. Nogle gange i form af sportsgrene som fjernes andre gange i form af nye eller tilbagevendende sportsgrene. Helt nye sportsgrene ved OL vil være Karate, sportsklatring, surfing og skating. Desuden vender baseball og softball tilbage på det olympiske program.

Relaterede artikler