Det portugisiske flag VM i fodbold 2018

De forsvarende europamestre deltog i 2017 ved Confederations Cup i Rusland. Her røg Portugal ud i semifinalen til Chile, og Cristiano Ronaldo og co. måtte derfor nøjes med en skuffende tredjeplads. Turneringen gav dog portugiserne en prøvesmagning på, hvad der venter dem i Rusland, hvilket nok skal blive nyttig.

Portugiserne tager da også til Rusland med store forventninger. Det bliver formentlig den sidste store VM-slutrunde for folk som Pepe, Joao Moutinho, Ricardo Quaresma, Nani og Cristiano Ronaldo, der har kendetegnet landsholdet i en årrække. Derfor bør de også være opsatte på at slutte af med stil og måske endda sikre landets første VM-medalje siden 1966.

Unibet Odds på Portugals chancer ved VM

Få 100 % op til 1.000 kr. i bonus | Kun nye spillere | Bonussen skal gennemspilles 8 x til min. odds 1,40 indenfor 60 dage | Minimumindbetaling: 40 kr.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

Portugals vej til VM

Det portugisiske landshold havde held i sprøjten, da der blev trukket lod til VM-kvalifikationen. I kvalifikationen mødte de Schweiz, Ungarn, Færøerne, Letland og Andorra, og det lignede derfor på forhånd en formsag for portugiserne at snuppe gruppens førsteplads. Sådan skulle det dog ikke gå.

I allerførste spillerunde tabte portugiserne dog 2-0 på udebane til Schweiz, og de haltede derfor efter fra starten af. Efter åbningskampen vandt både Schweiz og Portugal de næste otte kampe, og der var dermed lagt op til et brag af en gruppefinale, da de mødtes i Lissabon i sidste spillerunde. Uafgjort var nok for Schweiz til at snuppe førstepladsen, imens Portugal skulle op og vinde.

Foran små 62.000 tilskuere på Estadio da Luz snuppede Portugal en 2-0-sejr, og dermed fik de førstepladsen i gruppen.

Portugal sluttede som det fjerdehøjest scorende mandskab i hele kvalifikationen. Kun Belgien, Tyskland og Spanien lavede flere mål end Ronaldo og resten af portugiserne. 32 mål scorede Portugal, og Ronaldo tegnede sig for hele 15 af dem.

Portugals VM-historie

Portugal kvalificerede sig til VM i 1966 for første gang. Anført af legendariske Eusebio sikrede portugiserne sig dengang en tredjeplads. Undervejs spillede portugiserne flere underholdende kampe, og det blev blandt andet til en 3-1-sejr over Brasilien i gruppespillet, hvilket sendte sydamerikanerne med det første fly hjem.

Den mest legendariske kamp var dog kvartfinalen imod Nordkorea. Nordkoreanerne var ved at lave en af de største sensationer i fodboldhistorien, da de kom foran 3-0 i løbet af de første 25 minutter. Herefter tog Eusebio dog over, og med fire mål skaffede han Portugal føringen. Portugal endte med at vinde kampen 5-3, og den var med til at sikre Eusebio en plads i de portugisiske fodboldhistoriebøger.

Efter den flotte tredjeplads forsvandt Portugal dog fra VM-scenen, og i mellem 1966 og 2002 var de blot med en enkelt gang. Da Portugal kvalificerede sig til slutrunden i 2002, markerede det en tilbagekomst til fodboldens elite. Portugal sendte en fremragende trup til slutrunden i Japan og Sydkorea, der bestod af den såkaldte gyldne generation. I truppen var folk som Rui Costa, Luis Figo, Joao Pinto, Sergio Conceicao og Nuno Gomes, og forventningerne var høje. Portugal røg dog ud allerede i gruppespillet.

Den dag i dag mangler Portugal stadig at følge op på gennembrudet i 1966, og befolkningen er begyndt at blive utålmodig. Portugal blev ganske vist nummer fire i 2006, men befolkningen vil have medaljer, og gerne af ædel karat.

Profilen: Cristiano Ronaldo

Den store stjerne i Portugals trup er Cristiano Ronaldo. Real Madrid-profilen bombede i kvalifikationen, og han vandt i 2017 Balon d’Or igen. På det seneste er alderen dog begyndt at indhente 32-årige Cristiano Ronaldo, der virker både udkørt og frustreret. Dette har især været tydeligt i kampene for Real Madrid, hvor Ronaldo slet ikke har levet op til sit vanlige høje niveau.

En stor del af Portugals spil er bygget op omkring Ronaldo, og holdet er derfor afhængige af, at han præsterer. Lever han op til sit bedste, kan han bære portugiserne rigtig langt, men der er også en fare for, at han tynger holdet, hvis ikke tingene kører.

Talentet: Concalo Guedes

21-årige Concalo Guedes har været fremragende for Valencia i denne sæson. Den unge fløjspiller har spillet på lån fra Paris Saint-Germain, og det er tydeligt, at han går en stor fremtid i møde. Guedes’ tekniske evner, hans blik for medspillerne og hans gåpåmod bringer tankerne hen på en ung Ronaldo. Guedes har selvfølgelig meget at lære før, han når Ronaldos niveau, men han er godt på vej.

VM kan meget vel gå hen og blive Guedes’ helt store gennembrud, og i ham har de en værdig arvtager til Ronaldo, Quaresma og Nani, når de endda overlader fløjene til den næste generation.

Landstræneren: Fernando Santos

Fernando Santos har stået i spidsen for Portugal siden 2014, og han sikrede sig legendestatus, da han førte holdet frem til EM-triumfen i 2016. 63-årige Santos har en lang og flot karriere bag sig, og han er en af de mest rutinerede landstrænere ved slutrunden.

Som spiller var han kendt som en taktisk klog og dygtig forsvarsspiller, der spillede hele sin karriere i hjemlandet. Her repræsenterede han de mindre klubber Estoril og Maritimo. Det var også hos netop Estoril, at han fik sit første cheftrænerjob i 1988. Siden dengang har han trænet flere sydeeuropæiske storklubber, og hans CV tæller klubber som FC Porto, AEK Athen, Panathinaikos, Sporting, Benfica og PAOK. Med disse har han vundet et enkelt portugisisk mesterskab og to portugisiske pokaltriumfer samt en græsk pokalsejr. Han er derudover blevet kåret til årets træner i Grækenland fire gange og som årets træner i Grækenland i 00’erne.

Santos’ store succes i Grækenland landede ham i 2010 jobbet som græsk landstræner. Han formåede at kvalificere holdet til VM i 2014, hvor Grækenland for første gang nogensinde gik videre fra gruppespillet. Efter VM blev han ansat som portugisisk landstræner, og det job har han altså holdt ligesiden.

Santos’ første kamp som portugisisk landstræner var i øvrigt en EM-kvalifikationskamp imod Danmark, der blev vundet med 1-0.

Odds på Portugal ved VM

Hvordan går det Portugal ved VM?

Som regerende europamester er der naturligvis pæne forventninger til Portugal. Det er dog tydeligt, at portugiserne på papiret mangler en del i forhold til de helt tunge drenge. Dette gælder især i bredden.

Derfor er Portugal også mere afhængige af profilerne end nogle af de andre mandskaber, da de ikke har særlig mange spillere på det højeste niveau. Portugal har dog fordel af, at de er i en relativt nem gruppe, og det vil være en decideret fadæse, hvis de ikke slutter foran både Marokko og Iran. Disse to kampe bør give seks point, men spørgsmålet er, hvordan Portugal klarer sig imod Spanien. Hos Unibeter der odds 5,00 på, at Portugal får sekspoint, imens der er odds 6,00 på, at de får syv point.

Går de videre, skal de i ottendedelsfinalen møde et hold fra Gruppe A, der indeholder Rusland, Uruguay, Saudi Arabien og Egypten. Her bør Portugal ligeledes være favorit, og dermed er vejen banet til i hvert fald kvartfinalen. Her kan Portugal dog løbe ind i nogle stærke modstandere, og det kan meget vel blive Ronaldo og Santos’ endestation.

Odds på Portugals chancer ved VM fra Unibet

  • Bliver slået ud i gruppespillet: 4,50
  • Bliver slået ud i ottendedelsfinalen: 2,90
  • Bliver slået ud i kvartfinalen: 3,75
  • Bliver slået ud i semifinalen: 7,00
  • Taber finalen: 15,00
  • Vinder: 23.00

Unibet Odds på, hvor langt Portugal kommer

Få 100 % op til 1.000 kr. i bonus | Kun nye spillere | Bonussen skal gennemspilles 8 x til min. odds 1,40 indenfor 60 dage | Minimumindbetaling: 40 kr.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

Portugals topscorer

Cristiano Ronaldo er den åbenlyse stjerne hos Portugal og dermed også et godt bud på en topscorer. Ronaldo har dog vist alderdomstegn på det seneste, og han er ikke så dominerende som tidligere.

I kvalifikationen scorede AC Milans Andre Silva ni kasser, og han sluttede dermed som gruppens vicetopscorer efter Ronaldo. Silva har for længst etableret sig på Portugals landshold, og han bør få masser af spilletid under VM. Han er derfor et frækt bud på en portugisisk topscorer.

Portugals trup

Se hele Portugals trup her.

Portugals idealopstilling

Fernando Santos foretrækker normalt en klassisk 4-4-2-formation med pasningsstærke midtbanespillere og offensive backer. Portugal er et hold, der foretrækker at få bolden hurtigt frem og afslutte angrebene hurtigt.

Patricio – Cedric, Fonte, Pepe, Guerreiro – Mario, Moutinho, Carvalho, B. Silva – Ronaldo, A. Silva

Skader og fravær hos Portugal

Fernando Santos har valgt at se bort fra vidunderdrengene Renato Sanches. Den unge midtbanespiller var en af de helt store oplevelser ved EM i 2016, men siden har han ikke levet op til forventningerne. Derudover har Fabio Coentrao meldt afbud på grund af træthed, imens rutinerede Eliseu ikke længere er god nok.

Unibet Odds på Ronaldo som VM-topscorer

Få 100 % op til 1.000 kr. i bonus | Kun nye spillere | Bonussen skal gennemspilles 8 x til min. odds 1,40 indenfor 60 dage | Minimumindbetaling: 40 kr.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+