De danske mestre fra FC København skal forsøge at hale ind på de øvrige tophold, når de tager en tur til DS Arena for at møde Hobro IK. Hjemmeholdet har ikke vundet en fodboldkamp siden den 17. november, hvor de slog FC Helsingør med 0-1 på udebane. Udeholdet har fået kæmpet sig tilbage i top fire, og nu vil de gøre alt for at hente FC Nordsjælland på tredjepladsen, så de kan spille europæisk fodbold til næste sæson.

Hobro var lige ved at snuppe point fra førerholdet FC Midtjylland i søndags på hjemmebane. Marc Dal Hende bragte gæsterne i front efter en fejl fra Jesper Rask allerede efter fem minutter. Frank Onyeka blev sendt tidligt i bad efter en times tid. Det var Marc Dal Hende dog ligeglad med, da han scorede sit andet mål kort derefter. I slutminutterne fik Frans Dhia Putros reduceret for Thomas Thomasbergs tropper. Selvom de pressede på til sidst, så holdt FCM stand. Hobro ligger på en delt sjetteplads i Superligaen med 28 point – samme antal som OB og AaB.

FCK snuppede sejren i Parken mod OB i søndags. Det lignede ellers længe en nulløsning, men en skidt spillende Robert Skov huggede et fantastisk flot frispark i kassen efter en times tid, og det var nok til at vinde opgøret med 1-0. Ståle Solbakkens mandskab er nummer fire i ligaen med 32 point – 11 mindre end FCN som ligger nummer tre.

Udeholdet er favoritter til at tage alle tre point hos samtlige bookmakere. En udesejr giver odds 1,75 hos Unibet. En hjemmesejr belønnes med odds 4,90. Et uafgjort resultat giver pengene 3,70 gange igen.

Vores anmeldelse af Unibet kan findes lige her.

 

Unibet Odds på opgøret hos Unibet

Få 100 % op til 1.000 kr. i bonus | Kun nye spillere | Bonussen skal gennemspilles 8 x til min. odds 1,40 indenfor 60 dage | Minimumindbetaling: 40 kr.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Optakt: Hobro IK – FC København

Hobro IK

Efter en rigtig god sæsonstart så er Hobro kommet ned på jorden igen. De har ikke vundet i deres seneste seks kampe, hvor det er blevet til fire nederlag og to uafgjorte med en samlet målscore på 4-10. Det betyder også, at deres top seks placering er ved at være væk igen. Hvis de ikke snart får sat point ind på kontoen, så kommer de til at slutte blandt de otte nederste hold i denne sæson. Det hænger måske sammen med, at deres brandvarme norske angriber Pål Alexander Kirkevold er stoppet med at score mål på samlebånd. Efter at have bombet Superligaen i stykker, så har han ikke været på måltavlen de sidste syv kampe for klubben.

Efter at have siddet over med karantæne i kampen mod FC Midtjylland, så vil Thomas Thomasberg håbe på, at Mål-Pål igen kan få netmaskerne til at blafre. Når han ikke scorer, så vinder Hobro ikke, og det er en rigtig dårlig kombination for klubben. SønderjyskE, Silkeborg og AGF er nemlig ved at hale ind på dem, så de kan lynhurtigt melde sig ind i nedrykningskampen, hvis de taber et par kampe i streg. Det bliver heller ikke nemt mod de danske mestre. Hvis de taber igen, er der kun tre kampe tilbage af grundspillet at hente point i.

Emmanuel Sabbi er tvivlsom, da han er på vej tilbage efter en skade. Nicholas Gotfredsen er forsat ukampdygtig på grund af sin lyskenskade.

 

FC København

De danske mestre er ude af både Europa League og DBU Pokalen, så nu kan de fokusere fuldt ud på Superligaen. Det er nok også en god ting, da de er rigtig langt bagefter både FC Midtjylland, Brøndby og FC Nordsjælland. Der er 21 point op til FCM på førstepladsen og 18 point op til ærkerivalerne BIF på andenpladsen, så de kommer helt sikkert ikke til at genvinde det danske mesterskab i den her sæson. Der er derimod en lille chance for, at de kan kæmpe sig ind i top tre, men der skal en sindssyg sejrsstime til. Deres top seks-placering virker sikker nu, så de har 13 kampe til at hente 11 point på Kasper Hjulmands mandskab.

Pieros Sotiriou er topscorer for klubben med sine 11 ligescoringer, og han har allerede scoret tre gange i foråret. Det er altså blandt andet ham, som det skal komme fra, hvis løverne skal score mange mål på DS Arena. Det ligner dog også, at de to nyindkøb Viktor Fischer og Robert Skov er ved at finde topformen, så kan måske komme på tavlen mod Thomas Thomasbergs tropper. Man skal heller ikke glemme, at Federico Santander er tilbage igen efter sin skade, så der bliver nok at se til for Hobro-forsvaret. Det ligner, at de kommer på overarbejde i denne kamp, og at Jesper Rask bliver passeret mindst en enkelt gang.

Erik Johansson er tilbage på træningsbanen efter sin korsbåndskade. Mikael Antonsson og Aboubakar Keita kommer ikke i aktion, da de døjer med henholdsvis en knæskade og en meniskskade.

 

Spilforslag

Vi synes, at det ligner en udesejr på DS Arena. Hjemmeholdet har som skrevet før ikke vundet en ligakamp siden midt-november, og de danske mestre ligner et hold som er på vej tilbage på rette spor.

Ståle Solbakken burde kunne trække sig sejrrigt ud af denne duel med Thomas Thomasberg, og hvis han formår det, er der ganske god værdi i det.

Derfor anbefaler vi at spille på, FC København vinder kampen til odds 1,75 hos Unibet.

 

Unibet Odds på opgøret hos Unibet

Få 100 % op til 1.000 kr. i bonus | Kun nye spillere | Bonussen skal gennemspilles 8 x til min. odds 1,40 indenfor 60 dage | Minimumindbetaling: 40 kr.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Unibet officielt logo