Indlæser...

Ventetiden er forbi når der d. 10. juni fløjtes gang i EM 2016 med åbningskampen Frankrig vs Rumænien på Stade de France i Paris-bydelen Saint-Denis. Stadion vil være fyldt til bristepunktet, og forventningerne til det franske landshold vil være skyhøje. Intet mindre end en sejr gælder her for franskmændene, som er blandt de største favoritter til at vinde EM 2016 sammen med Tyskland og Spanien.

Spil på åbningskampen hos bet365 >>

bet365 har selvfølgelig odds på alle kampe ved EM 2016, og her kan du se odds på åbningskampen Frankrig vs Rumænien, hvor Frankrigs favoritrolle skinner tydeligt igennem som en brændende sommersol.

Således tilbyder bet365 odds 1.30 på Frankrig, mens der er astronomiske odds 13.00 på Rumænien. Bliver det ikke til fransk sejr her, vil det formentlig ende i en uafgjort, og her er oddset 4.75 på pointdeling i åbningskampen.

Se også: Odds på EM 2016 vinderen

Indlæser...

 

Optakt: Frankrig vs Rumænien

FrankrigMan kan ikke just sige, at det franske landshold har fået den mest optimale optakt til EM 2016, hvor der har været en masse ballade omkring non-udtagelsen af Karim Benzema og Hatem Ben Arfa, som ellers er to af Frankrigs bedste spillere. Benzema menes at være blevet vraget ovenpå en sag om afpresning, hvor Benzema skulle have afpresset landsholdskollegaen Mathieu Valbuena (som dog heller ikke er udtaget til EM) omkring eksistensen af en komprimerende sexvideo, men Benzema mener selv, at han er blevet offer for racisme fra landstræner Didier Deschamps side, da Real Madrid-stjernen og Ben Arfa ikke blev udtaget til EM-truppen. Angiveligt fordi de to spillere har rødder i Nordafrika.

At Benzema spillede racisme-kortet fik Frankrigs sportsminister, Patrick Kanner, til at stille sig i landstrænerens ringhjørne:

“Jeg kan forstå Hr. Benzemas skuffelse, men hans udtalelser om Didier Deschamps beslutninger og personlighed, er under ingen omstændigheder acceptable”, sagde sportsministeren iflg. ritzau.

Dermed er der lagt i kakkelovnen til et drama, hvis det franske landshold mod forventning ikke præsterer under denne slutrunde på hjemmebane, for når man udelader en af verdens bedste angribere fra sin EM-trup, må det give anledning til debat, hvis det skulle knibe med at indfri franskmændenes forventninger til A-landsholdet denne sommer.

Det bugner dog stadig med kvalitet i den franske EM-trup, og det er ikke svært at få øje på, hvorfor Frankrig er favoritter til at vinde EM på eget græs. Med folk som Martial, Griezmann, Giroud og Payet i front, skulle der være masser af potentielle målskytter i den franske lejr, trods fraværet af Benzema, og med Juventus’ Paul Pogba til at styre den franske midtbane sammen med bl.a. Kingsley Coman og Leicesters stjerneskud Kante, bliver det svært at nedkæmpe Frankrig i kampen om boldbesiddelse.

Frankrig var selvskrevet til deltagelse qua rollen som EM-vært, og har derfor ikke været i aktion i EM-kvalifikationen. I stedet spillede Frankrig to venskabskampe i marts mod Holland og Rusland som blev vundet med henholdsvis 3-2 og 4-2. D. 30. maj var Frankrig igen i kamp mod Cameroun, og her vandt franskmændene igen med 3-2. I skrivende stund venter der én testkamp mere mod Skotland, men uanset udfaldet af denne, tyder meget på at Frankrig er i stand til at lave mål. Dog har man tilsyneladende også svært ved at forsvare sit eget mål, selv mod på papiret overkommelige modstandere som Cameroun. Hvor godt det franske forsvar reelt er, får vi en smagsprøve på mod Rumænien i åbningskampen.

 

Rumænien gik ubesejrede gennem kvalifikationen

RumænienRumæniens EM-trup tæller en håndfuld spillere fra klubber som Napoli, Fiorentina og Rayo Vallecano, men ellers spiller de fleste for én af de to store Bukarest-klubber i hjemlandet. Navnene på det rumænske landshold får formentlig ikke klokkerne til at bimle ude i de danske tv-stuer, men man skal aldrig undervurdere disse østeuropæiske mandskaber, som naturligvis kommer til EM med målsætningen om at komme videre fra puljen.

Rumænien kan tanke selvtillid ved, at være gået igennem kvalifikationen uden nederlag. I Gruppe F var Rumænien oppe imod Nordirland, Ungarn, Grækenland, Finland og Færøerne, hvor det blev til fem sejre og fem uafgjorte. Mod slutningen på gruppen gik gassen dog af den rumænske ballon, og fire af de fem sidste kval-kampe sluttede uafgjort – tre af dem med cifrene 0-0.

I opvarmningen til EM har rumænerne indtil nu spillet to kampe i maj, hvor det blev til 1-1 mod Congo og senest 3-4 nederlag til også EM-klare Ukraine.

Der venter Rumænien endnu en kamp d. 3. juni mod Georgien før det går løs mod Frankrig d. 10. juni på Stade de France.

Spil på åbningskampen hos bet365 >>

 

EM_2016_Frankrig