184_100_logo_superligaenEfter endnu et nederlag til FC Vestsjælland kan fyraftensprofferne fra Hobro så småt begynde at lægge champagnen på køl. Bookmakeren NordicBet lægger sig fladt ned og erkender, at det var en fejl at dømme Hobro ude på forhånd.

Lige som de fleste andre bookmakere og eksperter var NordicBet helt klar i mælet før sæsonen: Hobro ville rykke ned med et brag! Ifølge NordicBet endda som det dårligste Superliga-hold i 14 år.

Nu har piben fået en ganske anden lyd. Efter FC Vestsjællands nederlag til OB har Hobro 12 point ned til vestsjællænderne og en markant bedre målscore. Det har fået NordicBet til at ønske fyraftensprofferne tillykke med endnu en sæson i landets bedste række, selv om der stadig resterer hele 13 spillerunder. Før sæsonen var der odds 1,05 på, at Hobro ville rykke ud, mens en sensationel overlevelse gav pengene hele 7,75 gange igen. Nu er oddsene lige omvendt.

“Det er hinsides al sund fornuft, at en flok halvtidsprofessionelle spillere kan ligge midt i Superligaen på nuværende tidspunkt. Vores vurdering er, at de to smalle sejre i foråret har bragt Hobro meget tæt på endnu en sæson i den bedste række. Vi må bare erkende, at vi tog fejl af Hobros bundsolide råstyrke, mens vi også må tage hatten af for klubbens ledelse, der ramte fuldstændig plet med købene af Quincy Antipas og Emil Berggreen i sommer.

Der skal virkelig ske mærkelige ting, hvis Hobro rykker ned nu,” siger NordicBets oddssætter Tonni Munk Jensen og bemærker i den forbindelse, at bookmakerens kunder heller ikke havde forudset Hobros succes. Der var således kun ganske få spillefugle, som nåede at placere sparepengene på Hobro, før oddset på overlevelse styrtdykkede i løbet af sæsonen.

 

Odds på Superligaen hos NordicBet her ->

Rykker Hobro ned fra Superligaen?

Ja               7,75

Nej             1,05