Årets AFC Championship-finale står mellem New England Patriots og Jacksonville Jaguars. Kampen spilles på Gillette Stadium i Foxborough, og hjemmeholdet forventes at snuppe sejren. Et populært NFL-ordsprog siger dog, at forsvar vinder mesterskaber, og Jaguars har formentlig ligaens allerbedste defensiv. Dette beviste de blandt andet i sidste uge, da de smadrede Pittsburgh Steelers på udebane. På trods af Jaguars imponerende resultater og forsvar har bookmakerne kæmpe tiltro til Patriots. Hos 888sport gives der blot odds 1,25 på en Patriots-sejr, imens Jaguars udbydes til odds 4,20.

 

Bookmaker is inactive

 

Optakt: New England Patriots – Jacksonville Jaguars

New England Patriots

Tom Brady og resten af Patriots levede op til favoritværdigheden, da de i divisional playoff-runden smadrede Tennessee Titans på hjemmebane. Hele 34-14 vandt hjemmeholdet, og på trods af et sløjt første quarter, var sejren aldrig for alvor i fare. I løbet af kampen producerede Patriots offensiv samlet hele 438 imod Titans’ 261, og hjemmeholdet fik i gennemsnit 5,5 yards per spil, imens Titans måtte nøjes med 4,4.

Før kampen spekulerede flere i, hvorvidt Titans gode defensiv kunne lukke Patriots’ offensiv ned, men den snak forstummede hurtigt. Patriots dominerede både i luften og på jorden, og de understregede, hvorfor mange har dem som favorit til at vinde endnu en Super Bowl-titel. Den helt store profil var wide receiver Danny Amendola, der havde 11 catches for 112 yards fra sin plads i slotten. Derudover returnerede han også tre punts for samlet 27 yards.

I løbet af ugen op til Titans-kampen diskuterede amerikanske medier heftigt de interne forhold på Patriots-holdet. Baggrunden var en dybdeborende artikel fra sportsmediet ESPN, der afslørede, at head coach Bill Belichick havde overvejet at bænke Brady til fordel for backuppen Jimmy Garoppolo. Dette fik angiveligt Brady til at forlange, at holdejer Robert Kraft tradede Garoppolo, hvilket skete ved slutningen af regular season. Traden af Garoppolo ødelagde eftersigende forholdet mellem Belichik, Brady og Kraft, men dette var ikke til at se imod Titans. Patriots spillerne viste ingen tegn på uenighed eller intern splid, hvilket efterlod en del fans af Patriots’ rivaler skuffede.

Med sejren er Patriots nu i den syvende AFC Championship-kamp i træk, og det er femte gang indenfor de seneste syv sæsoner, at Patriots spiller på hjemmebane. I alt er Patriots 9-4 i AFC Championship-kampen, og de er 6-1 på hjemmebane. Søndag er i øvrigt Patriots’ 14. deltagelse i en conference-finale, og de nærmer sig dermed Steelers’ rekord på 16.

 

Jacksonville Jaguars

Der var næppe ret mange, der havde forudset, at Jaguars ville være en kamp fra Super Bowl før sæsonen. Holdet fra Jacksonville har overrasket alt og alle i denne sæson, og søndagens brag imod Patriots er holdets vigtigste kamp i lang tid.

Jaguars helt store styrke er naturligvis forsvaret, men i divisional playoff-kampen præsterede offensiven også til perfektion. Hele 45 point satte jaguarerne på tavlen, og de gik dermed toe-to-toe med Steelers’ sprængfarlige offensiv. Før kampen havde flere sat spørgsmålstegn ved quarterback Blake Bortles, men han viste ingen slinger i valsen. Faktisk spillede han næsten fejlfrit, og undervejs leverede han endda flere store spil. I alt blev det til 214 yards og en touchdown fra Bortles’ hænder. Det var bestemt godkendt fra holdets “svageste led”.

Den primære ære for Jaguars flotte sejr bør dog tilfalde runningback Leonard Fournette. Rookien var inde i en sløj periode før kampen på Heinz Field, men den fik han lagt bag sig med stil. I alt løb Fournette for 109 yards, 4,4 yards per løb, og hele tre touchdowns. Dermed overskyggede han Le’Veon Bell på Steelers-stjernens egen hjemmebane, hvilket ikke er mange forundt.

For at slå Patriots skal Fournette fortsætte den stil. Jacksonville bliver nødt til at holde bolden væk fra Bortles så længe som muligt, og derfor skal de have succes på jorden. Udover at minimere risikoen for fejl vil dette også betyde, at Brady får mindre tid med bolden. Samtidig skal forsvaret holde kampen tæt og ikke tillade Brady og co. nemme yards.

 

Stats om kampen

Patriots Jaguars
Record 13-3 10-6
Yards fået i alt 6.307 5.855
Yards per kamp 394,2 (1. i NFL) 365,9 (6)
Løbeyards per kamp 118,1 (10) 141,4 (1)
Kasteyards per kamp 267,1 (2) 224,6 (17)
Points per kamp 28,6 (2) 26,1 (5)
Yards tilladt i alt 5.856 4.578
Yards tilladt per kamp 366,0 (29) 286,1 (2)
Løbeyards tilladt per kamp 114,8 (20) 116,3 (21)
Kasteyards tilladt per kamp 251,3 (30) 169,9 (1)
Point tilladt per kamp 18,5 (5) 16,8 (2)
Takeaway/giveaway +6 (11) +10 (5)

 

Spilforslag

Søndagens kamp bliver den absolutte test af, hvorvidt forsvar rent faktisk vinder mesterskaber. Hvis Jaguars kan lukke Tom Brady, Dion Lewis, Rob Gronkowski og Patriots andre stjerner ned, fortjener de uden tvivl at stå i Super Bowl. Imod Steelers scorede Jaguars hele 45 point, men det kommer de næppe til imod Patriots. Faktisk bør man ikke regne med mere end en håndfuld touchdowns fra Bortles og Fournette, og derfor er det altafgørende, at deres forsvar holder kampen tæt. Samtidig skal offensiven undgå fejl fuldstændig ligesom imod Steelers.

Der er altså mange faktorer, der skal gå Jaguars’ vej, hvis de skal have en chance. Det er svært at se Jaguars’ offensiv levere på samme niveau som imod Steelers, og det er endnu sværere at se Bortles være fejlfri endnu en gang. Hele Patriots’ defensive strategi bliver bygget op omkring, at Bortles skal tvinges til at kaste bolden så ofte som muligt for netop at få ham til at lave fejl.

Samtidig har Patriots måske ligaens allerbedste offensiv, og det er svært at se Brady og co. blive lukket helt ned på hjemmebane. Jaguars tillod Steelers at score hele 42 point i sidste kamp, og Patriots er offensivt på nærmest samme niveau.

Havde Jaguars haft en bedre quarterback, kunne de meget vel snuppe sejren, men det er svært at forestille sig med Bortles under center. Derfor peger det meste altså på, at Patriots tager sejren på hjemmebane, og vi anbefaler, at man spiller på en Patriots -5,5-sejr til odds 1,60 hos 888sport. Er man mere risikovillig, indeholder -7,5 til 1,88 hos 888sport også værdi.

 

Bookmaker is inactive

 

888sport logo