Opgøret i mellem OB og Brøndby har efterhånden udviklet sig til en klassiker i dansk fodbold. Det er en kamp i mellem to af landets allerstørste klubber, der begge har produceret tonsvis af landsholdsspillere i gennem årene. Det er dog også et opgør i mellem to klubber, der, på trods af store ambitioner, har haft det svært i de sidste mange år. Indenfor de sidste ti år er styrkeforholdet skiftet frem og tilbage flere gange, men i øjeblikket er det Brøndby, der er på toppen.
OB befinder sig nemlig i en dyb krise under cheftræner Kent Nielsen. Det er efterhånden mange år siden, at fynboerne for alvor var med fremme i ligaen, og det ser de heller ikke ud til at komme i denne sæson. OB er i øjeblikket på ottendepladsen, og de oppe på fire ligakampe i træk uden sejr. I midtugen fik odenseanerne dog en smule oprejsning, da de vandt 1-0 imod Dalum IF i pokalturneringen.
Efter en dramatisk sidste dag i transfervinduet er Brøndbys spillere nu klar til igen at fokusere 100 % på fodbolden. Frem til det allersidste forhandlede klubben fra Vestegnen om et salg af målmand Frederik Rønnow, der var på ønskelisten hos både Crystal Palace og Nottingham Forest. I sidste ende takkede sportsdirektør Troels Bech og bestyrelsesformand Jan Bech Andersen dog nej til de engelske klubbers tilbud, og landsholdsmålmanden tager dermed minimum en halv sæson mere i Brøndby.
Bookmakerne har Brøndby som pæne favoritter til at vinde kampen. Hos bet365 får man således odds 1,90 på Brøndby-sejren, imens hjemmesejren er helt oppe i odds 4,00. Læs vores anmeldelse af bet365, den ukronede konge af livebetting, lige her.
Kampen vises på TV3+
Spil på kampen hos bet365 >>
Optakt: OB – Brøndby IF
OB
Selvom Kent Nielsen efterhånden er i gang med sin tredje sæson som OB-træner, er det svært at se, hvor han har udviklet klubben. I Nielsens første sæson sluttede OB som nummer syv, og i sidste sæson blev det til en lidet flatterende 11. plads i grundspillet samt et exit til Randers FC i slutspillet om en Europa League-plads. I denne sæson halser OB allerede gevaldigt efter topholdene, og de har blot vundet to af deres første ligakampe.
Med så dårlige resultater må Nielsens sæde efterhånden begynde at blive varmt, og det kan ikke vare lang tid før, at det bliver vind-eller-forsvind for europamesteren fra 1992. Han har da også fået rig mulighed for at sætte sit præg på OBs hold, da han har hentet flere af sine tidligere AaB-spillere til Ådalen.
Dette har dog ikke hjulpet på resultaterne, og især de offensive forstærkninger Nicklas Helenius og Rasmus Jönsson er milevidt fra deres niveau fra AaB-tiden. Derfor har OB også kun scoret seks mål i indeværende sæson.
Heller ikke sidste uges pokalkamp imod upåagtede Dalum IF gav OB oprejsning. Kampen imod Dalum, der til daglig ligger i bunden af 2. division, lignede på forhånd en perfekt mulighed for OBs offensiv til at få hul på bylden, men de stribede fik i stedet store problemer. OB skulle nemlig helt frem til det 89. minut før, de endelig kom foran. Her scorede 18-årige Julius Eskesen kampens enlige mål.
Til kampen imod Brøndby må OB undvære Casper Nielsen, der blev skadet imod SønderjyskE. Til gengæld ser Jeppe Tverskov, der har været skadet i flere uger, ud til at være klar igen, og han kan komme i spil. Det samme bør Jönsson, der har fået en række indsprøjtninger i sit knæ.
Brøndby IF
Alexander Zorniger og Brøndby har fået en blandet sæsonstart. Der har været glimt af rigtig godt spil, for eksempel i derbysejren imod FC København, men drengene fra Vestegnen har også smidt mange unødvendige point. På trods af gode indkøb er det også tydeligt, at Brøndby endnu ikke er på helt samme niveau som i sidste efterår. Spillet er nemlig mindre flydende, og der bliver ikke produceret ligeså mange chancer.
Netop chancerne har faktisk været et af de helt store taleemner i Brøndby i indeværende sæson. Teemu Pukki, sidste sæsons Superliga-vicetopscorer, har nemlig slet ikke kunnet ramme kassen, og han har brændt den ene kæmpechance efter den anden. Pukki var i løbet af sommeren rygtet til græske Panathinaikos, og de hede transferrygter medførte nærmest øjeblikkeligt et markant formdyk. Han fik dog oprejsning da han tirsdag aften scorede for Finlands i deres 1-0-sejr imod Kosovo i VM-kvalifikationen.
For Brøndby er det vigtigt at fortsætte det fine spil, der blev lagt for dagen i sejren imod AC Horsens. Spillet flyder ganske vist endnu ikke helt, men de ligner trods alt stadig et hold i bedring. Dette gælder især fordi, at klubbens mange nyindkøb stille og roligt er ved at få spillestilen ind under huden.
Til kampen imod OB må Zorniger se bort fra forsvarsspilleren Benedikt Röcker, der er i karantæne efter, at han blev udvist imod AGF.
Spilforslag
Hvis OB skal have en chance, kræver det, at angriberne viser sig fra deres bedste side. Anders K. Jacobsen har haft en fin sæson indtil videre, men han har ikke fået meget hjælp fra sine makkere. Brøndby er derfor med rette favoritter i opgøret her, og Zornigers mænd har formentlig haft rigtig godt af landskampspausen.
Det bliver især spændende at se Pukkis tilstand. Finnen har, scoringskrise eller ej, et vaskeægte fighterhjerte og et gyldent øje for at komme frem til chancer. Vi forventer derfor også, at han nok skal komme frem til en stor chance eller to imod OB. Da han netop har scoret et vigtigt mål på landsholdet, bør han have selvtilliden i orden, især nu, hvor fremtiden er på plads. Bookmakeren udbyder odds 2,25 på Pukki som målscorer, hvilket vi takker pænt “ja tak” til.
Spil på kampen hos bet365 >>