Indledning
Velkommen til det første af 8 NFL division previews. Hver division vil blive nøje gennemgået, hvilket indebærer en grunding gennemgang af hvert holds situation, vigtigste ændringer og outlook for den kommende sæson samt en vurdering af styrkeforholdet holdene imellem.
Hvad jeg skriver er på ingen måde den eneste og altoverskyggende sandhed, og der vil således være ting I ikke vil være enige i. Jeg vil dog bestræbe mig på ikke at skrive noget der er faktuelt forkert eller ikke subjektivt velargumenteret. Tanken bag mine indlæg er, at de skal bruges som informativ og interessant læsning for den gængse NFL seer og på samme tid som vel argumenterede debatoplæg for andre på samme nørd-niveau som jeg selv. Jeg forsøger at inkludere en del stats, men på en måde hvor subjektive holdninger og observationer ikke drukner.
Før jeg går i gang med det, som det egentlig skal handle om, vil jeg lige slå endnu et slag for 2 musts for sande NFL fans (samme slag der blev slået i mit Super Bowl preview):
1) Anskaf dig et NFL GAMEPASS så du kan se alle kampe (og op til 4 ad gangen) med de dygtigste amerikanske kommentatorer når som helst. At se kampene med de dygtigste kommentatorer i verden højner kvaliteten af NFL oplevelsen så meget, at de ca. 1.300kr. det koster, vil være den bedste investering du kommer til at gøre i år.
2) Besøg mmqb.si.com og gør det ofte. Uden tvivl det bedste sted for dybdegående og interessante NFL-reads. Peter King er en sand HOF’er.
Nu til det vigtige – gennemgang og analyse af den første af de 8 NFL divisioner; AFC East.
Måden artiklen er bygget op på, er med et overblik over hvert holds vigtigste tilføjelser og tab (rangeret efter forventet impact), og et kig på hvordan det gik dem sidste år, samt hvorfor det kommer til at gå anderledes, eller ligesådan, i år.
For en liste over de forskellige holds rosters henvises til deres officielle hjemmesider (men også nfl.com, profootballfocus.com samt andre har oversigter og bud på Depth Charts).
God fornøjelse!
AFC EAST
New England Patriots
Hvad skete der sidste år?
2013 Regular Season: 12-4
2013 Playoffs: Tabte til Denver I conference finalen (16-26)
Off. Rank: 3rd in points, 7th in yards (10th in pass, 9th in rushing), 15th in +20 plays (meget lavt for pats), 9th in rushing yards, 2nd in rushing TD’s!
Def. Rank: 10th in points, 26th in yards (18th in pass, 30th in rushing), 5th in sacks, 8th in passer rating allowed
For at danne sig et billede af hvor et hold skal hen, er det en god idé at starte med at tage et kig på hvor det kommer fra. Det billede der ret hurtigt danner sig i mit hoved er i sandhed skræmmende. I en sæson hvor Brady skulle få det til at fungere med Julian Edelman som eneste pålidelige våben igennem hele sæsonen, Gronkowski på sidelinjen i over 50% af reg. Season kampene, Welker erstatet af en dygtig men ny og fragil go-to guy i slotten, samt 2 rookies poserende som outside trusler, lykkedes det alligevel at gå 12-4.
Tyg lige lidt på den. 12-4 med de offensive udfordringer er intet mindre end fantastisk. Der er snak rundt omkring om, at Brady er forbi sin peak og ProFootballFocus har ham sågar ikke engang rangerende som Elite i deres Depth Chart gennemgang. Det er da også usandsynligt, at vi får en 2007 sæson at se fra Brady igen, men i min bog er han stadig en af de yperste QB’s i ligaen, og der ikke mange jeg hellere ville have til at lede mit hold i crunch time.
Pats forsvar har helt sikkert også hjulpet til med den fine sæson. På trods af en elendig rangering i tilladte yards, ligger de i den pæne ende i de kategorier der betyder mest. Top 10 i tilladte point og passer rating er solidt, og top 5 i sacks er imponerende. Jeg har ikke tal på det, men man kan også sagtens forestille sig, at den elendige placering i tilladte yards kunne skyldes, at Pats oftest har været komfortabelt foran og derfor været i mere prevent-ish formationer.
Ud over forsvaret nød Brady også godt af et sneaky godt RB corps. På trods af skades problemer til Vereen og fumbling issues for Ridley formåede de alligevel at producere 9. flest yards, og endnu mere imponerende; 2. flest TD’s på jorden.
Hvad er der så sket siden?
Vigtigste tilføjelser:
1. Darelle Revis – CB
2. Re-signing af Julian Edelman – WR
3. Brandon Browner – CB
4. Brandon LaFell – WR
5. Dominique Easley (Rookie, 1st round) – DT
6. Jimmy Garoppolo (Rookie, 2nd round) – QB
Største tab:
1. Aqib Talib – CB
2. Brandon Spikes – LB
3. LeGarette Blount – RB
Her er det ikke så meget andet at sige end; wow. Patriots er normalt ikke et af de hold der tager del i FA splashingen, men det var som om, at Denvers oprustning satte skub i tingene. Deres re-signing af Julian Edelman er vigtig, men i min bog er deres signing af Revis Island uden tvivl det bedste FA move i år. De mister godt nok Talib, hvilket er et stort tab, men tilføjelsen af Revis er endnu større. Hvis han bliver brugt ordenligt, alene på modstandernes bedste WR og ikke i zone-schemes, er det ikke usandsynligt at han kan genfinde sit pre-skade niveau, hvor han var ligaens ubestridte bedste CB.
Med Revis på den ene side, Browner på den anden, Kyle Arrington i slotten og Dennard som 4th string er pats officielt loaded på CB positionen. Læg dertil en af ligaens bedste og mest undervurderede free safeties, Devin McCourty, og du har et potentielt top-5 defensive backfield.
Tabet af Brandon Spikes er ikke sjovt, men med en Hightower der bare bliver bedre og bedre, en Jerod Mayo man håber kan genfinde sit pro-bowl niveau fra før sin skade og en Jamie Collins der for alvor rullede sig ud i PO mod Colts ser Pats LB corps bestemt ikke dårligt ud!
Udover Revis og Browner tilføjer Pats også red-zone våbnet Brandon LaFell samt 1st round rookie DT, Dominique Easley. Førstnævnte er ikke nogen ubetinget stud, men han er forholdsvis stor og kan sagtens gå hen og blive et stærkt våben for Brady i red-zone sets. Easley er et typisk Belichick pick kommende af en skade, der formegentlig har fået ham til at slide af draftboards ligaen over, men ikke Belichicks. Kan han komme sig ordenligt over sin skade, bør han springe direkte ind i rotationen på en Patriots DL med kun en lille svaghed; Tommy Kelly. De 3 andre startere; Ninkovich, Wilfork og Jones er solide startere, hvis ikke mere.
Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger
Jeg er på ingen måde Patriots fan, men hvis jeg var, ville jeg være tæt på ekstatisk i forhold til holdets potentiale i næste sæson.
Hvis Gronkowski og Amendola kan holde sig skadesfri (er selvfølgelig et forholdsvist stort hvis), Dobson eller Thompkins tage det næste skridt og Edelman holde niveau, er det et skræmmende våbenskab Brady har til rådighed. Skulle LaFell derudover udvikle sig til det red-zone target, som han har potentialet til og Ridley endelig komme sig over sine fumble issues og spille op til niveau sammen med Vereen (som er super giftig ud af backfielden – hvilket han også viste i de 6 kampe, hvor han for alvor var rask sidste år) har Pats O potentiale til at ligge helt i toppen af ligaen. Det er selvfølgelig ikke nok med en elite QB og nogle gode våben, hvis ikke man har en OL der kan holde said QB oprejst og åbne huller for sine backs, bliver et O aldrig elite. Heldigvis for Brady og Patriots fans er der kun én egentlig svaghed på linjen; deres center Ryan Wendell. Ham har de dog givet en ny 2-årig kontrakt, så de ser formegentlig noget udviklings potentiale i ham. Foruden ham har de en af ligaens bedste tackle-tandems i Solder og Vollmer samt en solid inside med Mankins og Connolly (hvis vi ser bort fra hans sidste sæson).
For at opsummere deres O; Hvis tingene flasker sig bliver Pats O downright deadly, hvis ikke se sidste år (3. i points…).
På den anden side af bolden er der absolut heller ingen grund til at Pats ikke skulle være forbedret. Som nævnt er signingen af Revis enorm, og Browner skal man heller ikke kimse af, selvom han nok er lidt overvurderet fra sin tid i Seattle.
Med en potentielt top-3 defensiv backfield og en front-7, der producerer sacks én masse (hvilket bliver endnu nemmere med en forbedret backfield), holder Pats D bestemt deres i forhold til det skræmmende O. Hvis de bruger Revis som han er bedst og holder sig nogenlunde fri af skader, har det defense top-5 potentiale. Dette er ganske ulækkert for alle andre end Pats fans, når deres O samtidig har top-2 potentiale.
Det eneste jeg kan se komme i vejen for en kanon sæson fra Pats, er hvis de løber ind i for mange skader. Deres start 11’er på begge sider af bolden er skræmmende, men ligeså skræmmende for dem selv, er deres bredde. En skade til én eller måske to af deres vigtigste spillere (-Brady) kan de leve med, men med +3 skader til vigtige spillere, kan det blive svært.
Prediction for 2014: 11/14-5/2 – med en nogenlunde skadesfri sæson er det utrolig svært at se Pats gå under 11 sejre, og hvis alt flasker sig ligner det mest af alt en 14W sæson.
Buffalo Bills
Hvad skete der sidste år?
2013 Regular Season: 6-10
2013 Playoffs: Langt fra
Off. Rank: 22nd in points, 19th in yards (28th in pass, 2nd in rushing), 10th in rushing TD’s, 30th in passing TD’s (kun 1 TD mere end INT’s)
Def. Rank: 20th in points, 10th in yards (4th in pass, 28th in rushing), 2nd in INT’s, 3rd in passer rating allowed, 2nd in sacks
For Bills fans var sidste sæson ikke noget at råbe hurra for. Godt nok starter man ud 2-2 med gode takter fra rookie EJ Manuel, men i uge 5 mod Cleveland skete det, som bare ikke må ske. EJ måtte udgå med en skade, og Bills tabte en kamp de formegentlig ellers havde vundet.
EJ var tilbage i uge 10 efter at have set sit hold gå 1-3 uden ham, men det var en meget shaky tilbagevenden der kun resulterede i en 2-3 record, indtil han i uge 16 igen måtte sidde uden for.
Med sin startende QB ude i tæt på halvdelen af sæsonen er det næsten dømt til at gå galt, hvilket det gjorde. De sluttede i bunden af ligaen i både passing yards og passing TD’s og havde kun 1 enkelt TD mere end de havde INT’s. I modsætning til deres elendige kaste angreb, fungerede deres angreb på jorden rigtig fint. Her sluttede de således 2nd i yards og 10th in TD’s. Det på trods af, at de ikke havde en back på over 1000 yards. Der var rigtig store forventninger til C.J. Spiller inden sæsonen, og han har da også et kæmpe potentiale og en uhyggelig fart, men han var ikke i stand til rigtigt at indfri dem. Kombinationen af ham og Jackson fungerede til gengæld, som sagt, ganske fint.
På forsvar var billedet fuldstændig vendt om. Her fungerede løbe aspektet slet ikke, og modstandernes backs var gang på gang i stand til at inddrive yards. Til gengæld var deres kasteforsvar et af ligaens bedste med 4. færrest yards tilladt, 2. flest interceptions, 2. flest sacks og 3. værste tilladte passer rating. Det solide kaste-forsvar kan i stor grad tilskrives fantastiske safety Jairus Byrd (som nu er væk), et par gode unge corners i Gilmore og Robey samt et monster af en DL med Kyle Williams, Marcell Dareus, Mario Williams og Manny Lawson.
Med sådan en D-line og rookie Kiko Alonso (længe kandidat til DROY) sværmende bagved, skulle man tro de ville kunne fremvise bedre rush-defense stats, men det var altså ikke tilfældet.
Hvad er der så sket siden?
Vigtigste tilføjelser:
1. Sammy Watkins (Rookie, 1st round) – WR
2. Brandon Spikes – LB
3. Jim Schwartz – DC (HC i Lions sidste år)
4. Corey Graham – CB
5. Mike Williams – WR
6. Cyrus Kuandijo (Rookie, 2nd round) – OT
7. Cyril Richardson (Rookie, 5th round) – OG
8. Seantrel Henderson (Rookie, 7th round) – OT
Største tab:
1. Jairus Byrd – S
2. Kiko Alonso – LB
3. Stevie Johnson – WR
4. Alex Carrington – DT
5. Arthur Moats – LB
Bills lavede et stort splash I draften da de tradede up for tage Sammy Watkins. Ingen tvivl om at han har et vanvittigt potentiale, men prisen var stejl og bliver af mange kaldt for stejl. Jeg synes det er lidt omsonst at debattere hvorvidt de gav for meget endnu, lad os se hvordan han gør det først. Er han Randy Moss right out of the gate og EJ tager et stort skridt frem, kan deres angreb blive deadly. Problemet er bare, at vi forholdsvist sjælendt ser WR’s være studs som rookies, og med den risiko der er for at EJ måske ikke er ”the-guy”, er det et meget risikabelt move. Either way bliver det spændende at se, om Bills’ front-office ender med at se gale eller geniale ud.
Udover at tilføje Watinks til reciever corpset, tradede de sig også til store Mike Williams fra Tampa. Han er svingende, men stor og fysisk og kan blive et godt supplement til den lynhurtige Watkins og sophmore Robert Woods i slotten. Til gengæld tradede de deres bedste WR (Stevie Johnson) væk, så overall er forbedringen af WR corpset måske ikke SÅ stort, som det ellers kunne have været med tilføjelsen af Watkins.
På den anden side af bolden er der også sket en del for Bills. Her har man taget et kæmpe hit i tabet af Byrd og Kiko Alonso. Uanset om Byrd VILLE væk eller ej, kommer tabet til at kunne mærkes rigtig meget. Placeringen i toppen for deres passing D er i stor fare, og det ville overraske mig meget, hvis de kan blive deroppe uden Byrd. Selvom de har hentet Corey Graham og det kan forventes at Gilmore og Robey bliver endnu bedre, er det utroligt svært at erstatte en elite free safety. Det ser altså derfor ud til, at deres passing D tager et skridt tilbage i den kommende sæson. Hvor stort skridtet bliver afhænger af, hvor meget de talentfulde corners udvikler sig og tager over. Tabet af sidste års rookie sensation Kiko Alonso til en ACL skade er næsten ligeså slemt. Han gjorde super god figur sidste sæson og var en enormt vigtig brik i midten af forsvaret.
Hvor det ikke så alt for positivt ud på passing siden af forsvaret, er der til gengæld blevet foretaget nogle solide forbedringer på rushing siden. Sidste års DC Mike Pettine er hoppet til Cleveland for at være HC og er blevet erstattet af tidligere Lions HC Jim Scwartz. Ud over at være HC for Lions har Scwartz også været DC i Titans i 8 år. I 6 af de 8 år var hans løbe forsvar i top-10 i ligaen og i 4 af de 6 var de i top-5. Jeg formoder, at hans primære formål næste sæson er at få fixet den si Bills’ rushing D var sidste år. Udover Scwartz er også den stærke run-stopping linebacker Brandon Spikes blevet signet, hvilket også er et lovende tegn på en bedre rush-D performance for Bills i næste sæson.
Slutteligt er det også værd at notere sig de 3 OL spillere de har taget i draften. I Bills har man ikke den bedste OL og det har de tydeligvis tænkt sig at gøre noget ved. Cyrus Kouandjio starter formegentlig på RT fra dag 1, men også Cyril RIchardson og Seantrel Henderson har starter potentiale. Sidstnævnte har 1st round talent, men måtte vente helt til 7ende på grund af off-field problemer.
Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger
Hvor man som Patriots fan nok klapper i hænderne over udsigterne til næste sæson, må følelsen for Bills fans være lidt blandet. Holdet har bestemt potentiale, men det føles bare som om de er en sæson eller to fra at det for alvor bliver til noget. Det er endnu uvist om E.J. Manuel udvikler sig til en franchise QB og med tabet af Byrd og Alonso, er der også store spørgsmål på forsvaret.
Scwartz var ikke god som HC i Lions, men han beviste til dels i Tennessee, at han har DC talent. I årene som DC havde han, som nævnt, et rigtig solidt rushing D. Dog havde han også konsistent et af de værste passing D’s i ligaen, hvorfor der kan sættes spørgsmål ved, om han er den rigtige mand til et hold der lige har mistet deres vigtigste kort i secondarien. Sacks skal de nok blive ved med at producere med den D-line, og de har også talentet på CB positionen til at have en god secondary, men jeg tør godt garantere at deres passing D ikke er top-5 næste sæson, med tabet af Byrd.
Med tabet af Kiko Alonso har jeg svært ved at se Scwartz få sat skik nok på løbeforsvaret til at gøre deres overall forsvar bedre end sidste år, når man tager deres forværrede secondary med i betragtningen. Derfor tror jeg at vi kommer til at se Bills i den dårlige halvdel i tilladte point.
På den anden side af bolden kommer det i stor grad til at afhænge af Manuels udvikling og Watkins’ øjeblikkelige impact (eller mangel på samme). Med en rangering som 2. mest rushende angreb sidste år, er det svært at se den store forbedring her. Spiller har potentialet til at have en bedre sæson, men til gengæld er Jackson ved at blive gammel og hans decline udligner Spillers potentielle fremgang.
Med en shaky offensiv linje og store spørgsmålstegn på reciever pladserne; Hvad kan Watkins, hvor store skridt tager Goodwin og Woods – har jeg svært ved at se dem blive meget bedre end sidste år og en placering i top-20 i points skal de nok være glade for.
I min optik er Bills i bedste fald et midter hold og i værste fald et bund hold. Potentialet og talentet er der til at det kan ændre sig, men desværre for Bills fans bliver det bare ikke endnu.
Prediction for 2014: 5/7-11/9 – Hvis EJ kan holde sig skadesfri (da man ellers igen skal trækkes med Lewis og/eller Tuel) og udvikle sig SAMTIDIG med at Schwartz får styr på løbe forsvaret uden at det går for meget ud over kaste forsvaret, er 7 sejre ikke urealistisk – men jeg hælder mest til at det ikke kommer til at ske uden Alonso og Byrd, hvorfor jeg ser 5-6 sejre som det mest realistiske.
New York Jets
Hvad skete der sidste år?
2013 Regular Season: 8-8
2013 Playoffs: Tæt på, men så alligevel ikke.
Off. Rank: 29th in points, 25th in yards (31st in passing, 6th in rushing), 32nd in passing TD’s, 29th in INT’s, 32nd in passer rating, 18th in rushing TD’s
Def. Rank: 19th in points, 11th in yards (22nd in passing, 3rd in rushing), 22nd in INT’s, 6th in rushing TD’s against
Sidste sæson var for Jets fans en regulær rutschebane tur, men desværre ikke den sjove slags der, når den slutter, fremprovokerer et stort smil på læben. Nej, i stedet var det den slags hvor der godt nok er nogle sjove passager i løbet af turen, men hvor den alt overskyggende oplevelse er at kaste op ud over det hele hen mod slutningen, hvorpå den resterende tur så egentlig slet ikke er så slem, men bare føles sådan på grund af kvalmen der ikke vil forsvinde.
I de første 9 kampe skiftede de mellem at vinde og tabe, anført af enormt svingende præstationer af deres rookie QB. På trods af den manglende kontinuitet var man nok egentlig okay tilfredse med at gå ind i bye-week med en 5-4 record, men så kom den knap så sjove del af turen. Jets tabte de 3 kampe der efterfulgte deres bye-week og i de kampe var Geno’s højeste passer rating 22,3(!!). Efter den strækning var sæsonen så godt som ovre, men så vandt de alligevel 3 af de sidste 4, en strækning hvor Geno’s værste passer rating var 68,6, mod et rigtig stærkt Carolina D og ellers var over 80 i de 3 andre kampe.
Det er super nemt at se, på begge sider af bolden, hvor det gik galt for Jets; i kaste-spillet! Deres kaste angreb var et af de 3 dårligste i ligaen (hvis ikke det dårligste) og som resultat heraf kunne de ingen point score. Ligeledes var deres kaste-forsvar også en stor svaghed. Rookie Dee Miliner lignede i starten af sæsonen en utrolig skidt erstatning for Revis og Kyle Wilson og Cromartie gjorde det ikke meget bedre.
Hvad de ikke havde i kastespillet havde de til gengæld, næsten, i løbespillet – på forsvaret. Her var de 3. bedst i tilladte rushing yards og 5. bedst i tilladte rushing TD’s. På angrebet fik de mange yards på jorden, hvilket var en naturlig følge af at spille med en meget usikker QB, da det tvang til at løbe en masse – men de var ikke gode til at løbe den ind over stregen, hvilket jo i sidste ende er det der betyder noget.
Hvad er der så sket siden?
Vigtigste tilføjelser:
1. Erick Decker – WR
2. Chris Johnson – RB
3. Calvin Pryor (Rookie, 1st round) – FS
4. Jace Amaro (Rookie, 2nd round) – TE
5. Dimitri Patterson – CB
6. Breno Giacomini – OT
7. Michael Vick – QB
Største tab:
1. Antonio Cromartie – CB
2. Santonio Holmes – WR
3. Austin Howard – OT
4. Ed Reed – S
5. Mark Sanchez (Ja, han skal jo nævnes) – Butt-fumbler
Det er lidt en blandet følelse jeg sidder med når jeg kigger på de moves Jets har foretaget. På den ene side har de forsøgt at ramme lige nøjagtig de steder hvor det er nødvendigt; de har hentet Decker til at opgradere kasteangrebet, sammen med rookie tight-end Jace Amaro. Derudover har de hentet en back der har vist at han tidligere har været i stand til at få bolden ind over stregen, men som ikke har været meget værd siden hans 2k sæson. Dimitri Patterson er en fin tilføjelse hvis han kan holde sig skadesfri og Calvin Pryor er uden tvivl starter på FS fra dag 1, og en spændende en af slagsen (Ed Reed var ikke meget værd sidste år anyway).
Det at de har skilt sig af med Cromartie og Holmes har jeg egentlig heller ikke noget imod. Cromartie er oppe i årene, til tider en hovedpine og Rex tror på at den udvikling hans unge corners gennemgik i slutningen af sæsonen kan vare ved. Holmes var god engang, men med 23 catches sidste år, var han overgået af 6 hold kammerater – inkl. super inkonsistente Stephen Hill.
Alt det ovenstående er jo som sådan godt, man har skilt sig af med det unødvendige har foretaget upgrades hvor det var nødvendigt. Der hvor den blandede følelse kommer ind er i forbindelse med valget af disse upgrades. Decker har været rigtig solid sammen med Manning, men jeg kunne godt frygte at det i stor grad er Mannings fortjeneste og ikke Deckers. Viser han sig at være ligeså god sammen med Geno, er det et super pick-up, men jeg tror det bare ikke. Chris Johnson blev, efter sin super sæson med over 2.000 yards, kendt som CJ2k, men siden da har han mest af alt været en joke. Jets har andre brikker på RB positionen også, i Ivory, Powell og Richardson, og jeg frygter at CJ’s stjernenykker vil vise sig fra sin grimme side når han skal dele for mange carries med resten af gruppen.
Altså, tror jeg at de bliver skuffet over begge deres high-profile signings. Ydermere forstår jeg slet ikke hvad Vick skulle signes for, når de ikke vil bruge ham. Det er fair nok at de giver Geno længere snor og ser om han kan føre sin gode slutning videre – men hvorfor hive en veteran ind, der har gjort det helt tydeligt at han vil starte og som på ingen måde, i min bog i hvertfald, er mentor materiale.
Det er helt overlagt at jeg ikke har nævnt ”tabet” af Mark Sanchez endnu. Den mand bør aldrig starte en kamp igen og det tvivler jeg også på at han kommer til.
Hvad sker der så næste sæson – mine forventninger
Ifølge Jets lejren er Geno i en rivende udvikling og kommer til at gøre det fantastisk næste år (men hvad skulle de ellers sige?). Uanset om han er i udvikling eller ej, tror jeg ikke på at Jets kommer til at gøre meget væsen af sig igennem luften. De har simpelthen ikke våbnene til det. Selvom Eric Decker skulle vise sig at være ligeså god som i Denver, så ser jeg bare ikke hvem der skal hjælpe på den anden side. Kerley er en OK slot reciever, men jeg har ikke stor tiltro til hverken Hill, Ford eller Nelson på den anden side.
Uanset hvad de siger i Jets lejren, ved de helt sikkert godt at deres yards primært skal komme på jorden. De kommer til at løbe, løbe, løbe OG løbe. Til det formål har de også en ganske udmærket O-line og afhængigt af hvordan CJ projektet forløber, kan de have succes med det. Selvom jeg ikke har meget tiltro til CJ, bør det være muligt for dem at opretholde deres placering i rushing yards fra sidste år, samtidig med at de forbedrer deres rushing TD placering.
Alt i alt, tror jeg deres angreb bliver bedre – men det bliver ikke meget bedre. En placering lige omkring 20th in points (ikke højere) er realistisk. Find de højeste odds på NFL hos bet365, og læs vores optakt.
På den anden side af bolden tror jeg til gengæld på forbedring. Rex Ryan’s specialitet er forsvar og med den D-line han har til rådighed, samt en secondary i udvikling, vil jeg ikke mene at det er urealistisk at deres run-D kommer til at være ligeså godt, samtidig med at deres pass-d bliver markant forbedret. Dee Milliner viste rigtig gode takter hen imod slutningen sidste år og Patterson er solid på den anden side, derudover har jeg også stor tiltro til Pryor på FS positionen.
Prediction for 2014: 6/8-/10/8 – på trods af at jeg tror de bliver bedre i år, tror jeg ikke at deres record gør. 8-8 var højt for dem sidste år og udvikler de sig ikke ligner det en 6W sæson. Får Rex bedre styr på kaste-forsvaret og Geno kommer lidt bedre i gang, kan de spille bedre end sidste år, men desværre for Jets fans kun med en lignende record ud af det.
Miami Dolphins
2013 Regular Season: 8-8
2013 Playoffs: Tæt på, men chokede.
Off. Rank: 26th in points, 27th in yards (20th in passing, 26th in rushing), 30th in TO difference (så også til dels en def. rank), 32nd in sacks allowed, 27th in rushing TD’s
Def. Rank: 8th in points, 21st in yards (16th in passing,24th in rushing), 11th in sacks, 5th in passer rating allowed, 3rd in passing TD’s allowed
På trods af en markant forbedring fra 2.års QB Ryan Tannehill fra hans rookie sæson, endte Miami alligevel ud med at misse playoffs, igen. De havde ellers muligheden for selv at afgøre det. På vej ind i uge 16 var de 8-6 og kunne med sejre i de to sidste kampe (mod allerede eliminerede hold) have indløst billet til det forjættede land. Så vidt jeg husker, med den måde tingene spillede sig ud på, kunne en sejr over divisions-rivalerne fra Jets i sidste spillerunde faktisk have været nok. Sådan skulle det dog ikke gå og Tannehill havde hans 2 værste kampe i sæsonen, på det værst tænkelige tidspunkt. I kampen mod Bills skal hans elendige OL tilskrives en stor del af skylden, da de tillod vanvittige 7 sacks. I sidste kamp smed Tannehill selv 3 INT’s og sluttede sæsonen af med hans dårligste passer rating i hele sæsonen.
Med et top-10 D, i den vigtigste kategori; tilladte point, ligger skylden for den middelmådige sæson umiddelbart på angrebet – og set bort fra Tannehills late-season strugles, især på den offensive linje og på deres RB’s.
Når man tillader 58(!!) sacks er det utroligt svært for en ung QB at blomstre, ja for hvilken som helst QB faktisk. Samtidig hjælper det heller ikke på presset når holdets RB’s produktion er blandt ligaens dårligste.
Vigtigste tilføjelser:
1. Bill Lazor – OC (tidligere QB coach i Philly)
1. Branden Albert – OT
2. Re-signing af Randy Starks – DT
3. Louis Delmas – FS
4. Cortland Finnegan – CB
5. Ja’Wuan James (Rookie, 1st round) – OT
6. Billy Turner (Rookie, 3rd round) – OG
7. Jarvis Landry (Rookie, 2nd round) – WR
8. Knowshon Moreno – RB
9. Earl Mitchell – DT
Største tab:
1. Paul Soliai – DT
2. Dimitri Patterson – CB
3. Off-season skade til Mike Pouncey – C
Hvad gør man hvis ens offense slet ikke fungere? Man finder en ny OC! Hvor følelsen ved Jets’ moves var lidt blandet er den tæt på udelukkende positiv i Miami’s tilfælde.
De signer en offensiv coordinator der fik en af de bedste statistiske sæsoner ud af Nick Foles i Eagles sidste år (som QB coach), til at speede Tannehills udvikling op og få ham over det sidste hump. De signer en af ligaens bedste LT’s, samt endnu en tackle i 1. runde af draften og en guard i 3.
Deres tilføjelse af Finnegan vejer ikke helt op for tabet af Patterson, men det er i det mindste en erstatning. Tilføjelsen af Delmas skaber til gengæld en giftig safety tandem med Reshad Jones, hvis førstnævnte kan holde sig skadesfri. Du kan finde et gratis NFL stream her.
Randy Starks er et monster på den defensive linje og var klart vigtigere at re-signe en Soliai. Earl Mitchell tilføjer lidt ekstra dybde til en rigtig god DL.
Jarvis Landry, deres 2. runde draft pick, ser enormt spænende og tilføjer endnu mere dybde til et i forvejen dybt reciever corps. Det eneste move jeg ikke er specielt imponeret over, er tilføjelsen af Knowshon Moreno – hans super sæson sidste år, er intet andet end et produkt af at være i et super eksplosivt Peyton Manning angreb.
På trods af de gode moves er der alligevel en klar negativ ændring – deres pro-bowl center Mike Pouncey er blevet opereret og misser formegentlig en del kampe tidligt i sæsonen, hvilket bestemt ikke gør det nemt at fikse en elendig OL.
Hvad sker der så næste sæson – mine forventinger
For mig at se kommer næste sæson for Miami helt og aldeles ned til to ting. Om det lykkes Lazor at få Tannehill og om det lykkes ham (og hans assistenter) at fikse den offensive linje – og det første kan ikke ske uden det andet. At fikse den offensive linje bliver ikke nemt, med Pouncey ude i de første uger og op til 3 rookies (!!) startende. Branden Albert er et solidt kort og det er Pouncey også når han er tilbage, men resten af linjen er et stort spørgsmålstegn.
På resten af offense er brikkerne tilstede. Mike Wallace skal gøre det bedre end sidste år (hvor han alligevel havde næsten 1.000 yards), men det tror jeg også han kan efter en hel offseason ekstra sammen med Tannehill. Derudover har de Hartline, som er en stud, Gibson, Rishard Matthews der viste OK takter sidste sæson, Charles Clay på tight-end samt Jarvis Landry, der bestemt har potentiale.
Lamarr Miller og Moreno som running-back tandem er ikke fantastisk, men heller ikke forfærdelig – og hvis den offensive linje bliver fikset og i stand til at åbne huller, er de gode nok.
Deres forsvar var sidste år, som nævnt, i top-10 i den vigtigste kategori; tilladte point. Det ser jeg ingen grund til de ikke kan være igen i år. Deres D-line er skræmmende med Wake, Starks og Odrick – og kan blive endnu mere skræmmende hvis sidste års rookie Dion Jordan stepper sit spil op til det niveau Dolphins forventer af ham. LB corpset var det svageste led på forsvaret sidste år på trods af 2 store signings til netop den unit. Med et helt år under bæltet tror jeg på at Wheeler og Ellerbe kommer til at fungere bedre i Miami’s forsvar og komplementere den stærke D-line rigtig fint. Deres secondary har også potentiale til at blive endnu bedre hvis Delmas kan holde sig skadesfri og Jamar Taylor udvikle sig.
Jeg ser altså således ingen grund til at deres forsvar skulle blive dårlige i år og en top-10 rangering bør være muligt igen – også i flere kategorier.
Prediction for 2014: 7/10-9/6 – Hvis Lazor kan gøre med Tannehill hvad han gjorde med Foles samt få den offensive linje til at fungere bedre, er Dolphins helt sikkert en PO contender med 10 sejre inden for rækkevide. Lykkes det slet ikke er gulvet lavt, men lykkes det bare delvist er deres forsvar godt nok til at 7 sejre som minimum må kunne forventes.
Samlet prediction for divisionen
1. Patriots – PO (11-14 W’s, 5-2 L’s)
2. Dolphins – Wild-card contender (7-10 W’s, 9-6 L’s)
3. Jets (6-8 W’s, 10-8 L’s)
4. Bills (5-8 W’s, 11-8 L’s)
Min forudsigelse ligner rigtig meget det egentlige resultat fra sidste år. Her var Jets og Dolphins bare byttet rundt. Worst-to-first er noget vi forholdvist tit ser i NFL, men det bliver ikke i denne division. Bills er der bare ikke endnu, og Patriots ser skræmmende ud.
Som udgangspunkt har jeg ikke rigtig nogle betting forslag, da jeg ikke bryder mig specielt meget om futures, da værdien typisk ikke opvejer det faktum at man har penge bundet op i lang tid, der kunne forrentes bedre løbende igennem sæsonen.
Det værende sagt kunne Patriots over 10,5 og Dolphins over 7,5 være et kig værd, hvis ikke man deler min aversion imod langtidsbets.
Tak fordi i læste med – jeg håber at i vil gøre det samme når mit preview af AFC North bliver lagt op som det næste!
For spørgsmål, ris/ros etc. er i meget velkomne til at kontakte