Da de to hold mødtes i Slovenien for to uger siden, endte det med en storsejr til englænderne. Liverpool rejste fra Maribor med en 7-0-sejr i bagagen, og de fører nu Champions League Gruppe E. Gruppen er dog stadig helt åben, da både Liverpool og Spartak Moskva har fem point, imens Sevilla har fire. Maribor ligger sidst med et point og en målscore på 1-11.

Liverpool vandt i weekenden 3-0 på hjemmebane imod Huddersfield Town. Sejren var tiltrængt efter en række svage resultater og præstationer i ligaen. Liverpool er nu på sjettepladsen i Premier League, og de er igen blot tre point fra Champions League og top fire.

Maribor har formået at rejse sig flot efter den håbløse præstation imod Liverpool. Slovenerne har vundet deres seneste to kampe, og de ligger i øjeblikket på andenpladsen i den slovenske liga. I weekenden hentede de en flot sejr på udebane imod topholdet Domzale.

Afklapsningen i det omvendte opgør gør Liverpool til kæmpe favoritter. Hos bookmakeren Betsafe får man odds 1,04 på, at Liverpool vinder, imens en Maribor-sejr belønnes med odds 50. 

Læs vores anmeldelse af Betsafe her.

 

Bookmaker is inactive

 

Optakt: Liverpool – Maribor

Liverpool

Der er en ulmende utilfredshed i Liverpool i øjeblikket. Storklubben har underpræsteret i denne sæson, og de er allerede begyndt at halte bagefter i Premier League. Faktisk er Liverpool 12 point bagefter førerholdet Manchester City, hvilket er voldsomt så tidligt i sæsonen. For to uger siden tabte Liverpool 4-1 til Tottenham Hotspur, og fansene er langsomt begyndt at stille spørgsmålstegn ved manager Jürgen Klopp. Tyskeren er yderst populær på grund af sin bramfrie stil, men fansene vil have trofæer.

I weekenden kom Liverpool lidt tættere på toppen, da de på Anfield Road slog Huddersfield Town med 3-0. Sejren var Liverpools første i Premier League i mere end en måned, og den var dermed tiltrængt. De rødklædte leverede derudover en solid præstation, og det var forløsende at se angriberne Daniel Sturridge og Roberto Firmino komme på tavlen.

Liverpools angribere har nemlig haft utrolig svært ved at finde målet i denne sæson. De har brændt chancer på samlebånd, hvilket i høj grad har hæmmet klubbens chancer for succes. Det ser dog ud til, at de er kommet lidt i gang på det seneste. I de seneste tre kampe har Firmino og Mohamed Salah begge scoret tre gange, imens Sturridge, Philippe Coutinho og Alex Oxlade-Chamberlain alle har scoret en enkelt gang.

Desværre for Liverpool ser det ud til, at de må undvære Coutinho. Brasilianeren døjer med hofteproblemer, og han bliver formentlig sparet. Derudover sidder Sadio Mané, Adam Lallana, Nathaniel Clyne og Dejan Lovren også alle ude med skader.

 

Maribor

De slovenske mestre bør være opsatte på at hævne forrige rundes 7-0-nederlag. Maribor er godt kørende i den hjemlige liga, hvor de stadig er ubesejrede, og de bør derfor have masser af selvtillid. I den slovenske liga har de samlet 34 point sammen i de første 14 spillerunder, og de er á point med ærkerivalerne Olimpija på førstepladsen.

Der er heller ingen tvivl om, at Maribor er den førende slovenske klub. De har vundet 14 slovenske mesterskaber siden den første udgave i 1991, og de sidder dermed tungt på landets fodboldtrone.

Den helt store profil i truppen er den 33-årige brasilianer Marco Tavares. Han kom til klubben i 2008 og er en vaskeægte klublegende. Siden sin debut har han scoret et hav af mål, og han er i dag den højest scorende spiller i både Maribors og den slovenske ligas historie. Siden Tavares kom til klubben, har Maribor vundet syv mesterskaber og fire pokaltitler, og han har tre gange vundet topscorerprisen.

Derudover fortjener klubbens 39-årige målmand Jasmin Handanovic også at blive nævnt. Han er bedst kendt for at være fætter til Inter-målmanden Samir Handanovic, men han er også selv en ganske habil målmand. Han har i alt fået otte landskampe for Slovenien og været en sikker sidste skanse for Maribor siden, han skiftede til klubben i 2011.

 

Spilforslag

Liverpool er kæmpe favoritter hjemme på Anfield Road. Alt andet end en sejr vil være en decideret katastrofe for Jürgen Klopps tropper, men de får det ikke nemt. Maribor er et godt hold, hvilket man blandt andet så, da de spillede 1-1 med Spartak Moskva på hjemmebane. Derfor er det heller ikke garanteret, at Liverpool får en let kamp og tre gratis point.

Maribor kommer selvfølgelig til England med et defensivt udgangspunkt og et håb om at holde nullet så længe som muligt. Da de mødte Sevilla på udebane for nogle uger siden, gjorde de det faktisk ret godt. De holdt længe stand imod spanierne, og selvom det endte med et 3-0-nederlag, var der lovende takter fra Maribors side af.

Man skal også huske på, at Liverpool må undvære nøglespillerne Philippe Coutinho og Sadio Mané. Derfor anbefaler vi, at man spiller (0-5) 2-tallet til odds 1,42 hos Betsafe. Her går spillet hjem, hvis Maribor højst taber med fire mål. 

 

Bookmaker is inactive