Kommer Zlatan Ibrahimovic med til VM? Odds her!

Zlatan Sverige

Af katatonia82/Shutterstock

Efter EM i 2016 sagde Zlatan Ibrahimovic farvel til det svenske landshold, men forud for VM i Rusland spøger superstjernen alligevel. Faktisk begyndte spekulationerne umiddelbart efter Sverige slog Italien ud i kvalifikationen, og siden er de kun blevet heftigere og heftigere. Zlatan har brugt meget tid på at skyde de mange rygter om et comeback ned, men på det seneste er han blødet lidt op. Faktisk udtalte han for nyligt, at han savner landsholdet og, døren til et comeback stadig er åben. Hos Danske Spil kan man oddse på, hvorvidt Zlatan vender tilbage til landsholdet eller ej. Danske Spil er faktisk optimistiske på Sveriges vegne, da de vurderer, at chancerne for et comeback er 50/50.

 

Odds på hvorvidt Zlatan kommer til VM her

 

Det taler for et Zlatan-comeback

Zlatan Ibrahimovic er med 62 mål og 116 kampe for Sverige en af landets største fodboldspillere nogensinde. Han vil kunne vade direkte ind i landsholdets startopstilling, og han vil virkelig forstærke truppen. Sverige har rigtig mange dygtige spillere, men de mangler i høj grad en god angriber. Med Zlatan på banen bliver Sverige pludselig til en seriøs outsider til VM-titlen.

Selvom Zlatan har vundet rigtig meget i gennem sin lange karriere, mangler han stadig den helt store triumf med landsholdet. Denne har han tørstet efter i hele sin karriere, og VM i Rusland er hans sidste mulighed for at forløse den ambition. Derfor må det virkelig friste ham at vende tilbage i den gul-blå trøje.

Netop dette har Zlatan da også selv givet udtryk for. I et interview med Reuters udtalte han i starten af marts, at godt kunne tænke sig at vende tilbage til landsholdet.

– Jeg vil følge, at jeg kan præstere og tilføre noget. Jeg vil ikke bare møde op, fordi jeg har et navn. Døren er ikke lukket for noget, fortalte han dengang.

Siden Zlatan vendte tilbage fra sin langvarige skade, har han haft svært ved at få spilletid hos Manchester United. I skrivende stund har han blot startet en enkelt kamp, og det er endnu ikke blevet til mål i Premier League. Zlatan viser dog stadig fra tid til anden, at han er en angriber i absolut verdensklasse. Derfor er der heller ingen tvivl om, at han kan bidrage med noget til landsholdet.

– Jeg savner landsholdet. Når man har spillet for landsholdet i 20 år, og man ikke er der mere, og man kan se holdet spille videre, så er det hårdt, uddybede Zlatan.

Skulle angriberen få lyst til at returnere, bør svenskerne byde ham velkommen med åbne arme. Dette lader han også selv til at vide.

– Jeg tror ikke, at nogen behøver at ringe til nogen. Hvis jeg ønsker at være der, så er jeg der. Sådan er det, afslutter stjernen.

Zlatans agent, den magtfulde Mino Raiola, vil i øvrigt gøre alt for at få Zlatan til VM. Efter Sveriges kvalifikation fortalte han Expressen, at han personligt vil aflevere angriberen ved VM, hvis det er, hvad det kræver at få ham med.

 

Det taler imod et Zlatan-comeback

Selvom VM formentlig trækker gevaldigt i Zlatan, har han været meget kontant i sine udmeldinger. Forud for kampen imod Italien udtalte han for eksempel:

– Jeg tænker slet ikke på Sverige eller VM. Jeg tænker kun på at komme så hurtigt tilbage i form som overhovedet muligt. Min historie med det svenske landshold er afsluttet. Måske kunne jeg have gjort mere. Måske kunne jeg have gjort mindre, men min tid er overstået. Det kunne dog være meget smukt, hvis Sverige kom med til VM.

Samtidig er det tydeligt, at Zlatan ikke længere er på det samme høje niveau som tidligere. Han døjer konstant med mindre skader, og han lader til at være meget langt fra Manchester Uniteds startopstilling for tiden. Zlatan er ikke en type, der går ind og gør noget halvt, og han kan næsten kun skuffe i tilfælde af et comeback.

Det vil også være svært for Zlatan at gå ind i en trup, der netop har kvalificeret sig til VM. Det vil nemlig betyde, at han skubber en spiller ud, der har kæmpet for Sverige i kvalifikationen, hvilket er ilde set. Landstræner Janne Andersson risikerer endda, at ødelægge harmonien i truppen ved at hive Zlatan tilbage.

Sidst men ikke mindst skal man også huske på, at det svenske landshold er inde i en god udvikling for tiden. Landsholdet var fremragende i kvalifikationen, og der er mange lovende unge spillere. At bringe en gammel mand som Zlatan tilbage, kan ses som et tilbageskridt. I stedet bør Andersson fokusere på at udvikle sine lovende folk yderligere og dermed forberede sig på fremtiden.

 

Det bør du spille på

Der findes næppe mange fodboldfans, der ikke vil se Zlatan Ibrahimovic ved VM. Det skulle da lige være dem fra Sydkorea, Mexico og Tyskland, der i så fald kan møde ham ved VM. Alligevel må man dog også være realistisk. Alt fornuft siger, at Zlatan holder sig væk fra VM i fodbold. Angriberens ego er enormt, og han har ikke tænkt sig at tage til en slutrunde, hvor han ikke er i topform. Samtidig er det ved at være sidste udkald for Zlatan, hvis han vil med til slutrunden.

Om få dage udtager Janne Andersson sin landsholdstrup til forårets venskabskampe imod Chile og Danmark. De to kampe er hans sidste mulighed for at se spillerne an inden, han skal udtage sin endelige bruttotrup i maj. Her kommer Zlatan næppe med, og derfor bliver det svært for ham at overbevise Anderson, medspillerne og fansene om, at han fortjener en plads ved VM.

Alt i alt er der for meget, der taler imod, at Zlatan kommer med til VM. Derfor anbefaler vi, at man spiller på, at han ikke kommer med til odds 1,85 hos Danske Spil.

 

Følg spilforslaget hos Danske Spil

 

Danske Spil