Det er bund imod top i gruppe fire af UEFA Nations League, når Irland og Danmark støder sammen på Aviva Stadium i Dublin. Sidst de to mandskaber mødtes i den irske hovedstad for cirka 11 måneder siden endte det med en dansk sejr på hele 1-5. Blandt andet på et hattrick af en toptændt Christian Eriksen.

De danske drenge fik den bedst tænkelige start på gruppespillet med en 2-0-sejr hjemme i Parken over Wales. Christian Eriksen stod for begge scoringer, da han knaldede kuglen i kassen på et indlæg fra Henrik Dalsgaard kort før pausen. Efter en times tid var han så sikkerheden selv fra 11-meter-pletten.

Irerne fik derimod ikke et ben til jorden i deres opgør mod waliserne på Cardiff City Stadium. Allerede inden der var spillet 40 minutter, var de således bagud med 3-0 på scoringer af Tom Lawrence, Gareth Bale og Aaron Ramsey. Ti minutter inde i anden halvleg gjorde Connor Roberts det til 4-0. Derfor var det en ringe trøst, at Shaun Williams fik pyntet på resultatet til sidst.

Danskerne er blevet gjort til favoritter hos diverse online bookmakers. Hos betfair er der eksempelvis odds 2,45 på dansk sejr. En irsk sejr belønnes med odds 3,00. Uafgjort giver pengene tre gange igen. Nye kunder hos betfair kan i øvrigt få odds 14 på Danmark slår Irland.

 

betfair Sportsbook Odds på Irland - Danmark hos betfair

Indbetal og spil for minimum 100 kr. og få et freebet på 100 kr. | Kun for nye spillere | Bonuskode: ZDK10M | Kvalificerende væddemål skal være til minimum odds 1,50 | Kvalificerende væddemål skal være afgjort senest 90 dage efter oprettelse | Freebet udløber 90 dage efter tildeling

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Optakt: Irland – Danmark

Kan vi score kasser uden Kong Christian?

Det danske landsholds officielle logoDer er ikke den store tvivl om, at Danmarks defensiv er bundsolid. Rent faktisk har de danske drenge kun lukket to mål ind i hele dette kalenderår. Det var begge på straffespark ved sommerens slutrunde i Rusland. Både mod Australien og Kroatien pegede dommeren på pletten, og Kasper Schmeichel kunne ikke gøre noget mod hverken forsøget fra Mile Jedinak eller Luka Modrić. Vi har altså ikke indkasseret en eneste scoring imod i åbent spil, hvilket må siges at være dybt imponerende. Åge Hariede har virkelig fået styr på forsvaret. Det helt store spørgsmål er dog, hvem der skal score vores mål, nu når Christian Eriksen sidder ude med en maveskade.

Kong Christian har nemlig scoret halvdelen af vores otte mål i 2018, og derudover har han lagt op til yderlige to. Han har altså været involveret i intet mindre end 75 procent af alle vores scoringer. Nu er det på tide, at Andreas Cornelius, Kasper Dolberg, Pione Sisto, Yussuf Poulsen og resten af Danmarks offensiv viser, at de godt kan få netmaskerne til at blafre uden vores absolut største stjerne. Særligt den unge angriber fra Ajax Amsterdam er der store forhåbninger til. Han har da også været i fin form for sit klubhold det sidste stykke tid. Tre mål i de seneste fire kampe er det blevet til, og selvom han nok starter på bænken i dette opgør, så kunne han godt komme på måltavlen alligevel.

Pione Sisto skal derimod snart til at bevise noget overfor både sig selv, de danske roligans og landstræneren. Den dygtige tekniker fra Celta Vigo har således hverken scoret eller assisteret i sine sidste otte landskampe. Mod Wales blev han endda flået ud i pausen på grund af en forfærdelig indsats. Der skal helt sikkert andre boller på suppen mod irerne.

 

Danmarks trup

Målmænd: Kasper Schmeichel (Leicester City), Jonas Lössl (Huddersfield Town), Frederik Rønnow (Eintracht Frankfurt)

Forsvarsspillere: Andreas Christensen (Chelsea), Henrik Dalsgaard (Brentford), Jannik Vestergaard (Southampton), Jonas Knudsen (Ipswich Town), Mathias ‘Zanka’ Jørgensen (Huddersfield Town), Jens Stryger Larsen (Udinese Calcio), Peter Ankersen (FC København)

Midtbanespillere: Lasse Schöne (Ajax Amsterdam), Lukas Lerager (Girondins de Bordeaux), Mike Jensen (Rosenborg), Pierre Emile Højbjerg (Southampton), Thomas Delaney (Borussia Dortmund), Anders Christiansen (Malmø)

Angribere: Andreas Cornelius (Girondins de Bordeaux), Kasper Dolberg (Ajax Amsterdam), Martin Braithwaite (Middlesbrough), Pione Sisto (Celta de Vigo), Yussuf Yurary Poulsen (RB Leipzig), Christian Gytkjær (Lech Poznań)

 

Irland har problemer i begge felter

Siden deres samlede 1-5-nederlag til Danmark i VM-playoff, så har der virkelig ikke været meget at smile over i den irske landsholdslejr. Rent faktisk har de kun vundet en enkelt fodboldkamp i dette kalenderår. Det var mod USA den 2. juni, hvor Graham Burke og Alan Judge sørgede for en 2-1-sejr i venskabskampen mod amerikanerne. Derudover har de tabt 1-0 til Tyrkiet og 2-0 til Frankrig, mens de formåede at spille 1-1 med Polen for cirka en måneds tid siden. De har altså ikke formået at holde buret rent endnu. Når man tænker på, at Irland byggede deres succes op omkring en stabil defensiv i VM-kvalifikationen, så må det siges at være en stor skuffelse. Blot seks mål indkasserede de i ti gruppespilskampe.

Særligt i sidste måneds opgør mod waliserne kunne man se, hvor rystende usikkert deres forsvar er blevet. I de første 45 minutter så deres forsvarsspil fuldstændig forfærdeligt ud. Det var til tider ren gavebod for Gareth Bale og co., og de walisiske spillere havde absolut ingen problemer med at få bolden forbi Darren Randolph i det irske mål. Den eneste grund til, at de ikke tabte større var faktisk fordi, Wales slap foden fra speederen i anden halvleg. Ellers kunne de sagtens have indkasseret mere end fire scoringer imod.

Derudover er det også meget svært at se, hvem af irerne som skal komme på måltavlen. I den nuværende landsholdstrup er det nemlig kun midtbanespilleren fra Millwall, Shaun Williams, og angriberen fra samme klub, Aiden O’Brien, som har noteret sig for en scoring i 2018. Der er altså problemer i begge felter. Det kan sagtens komme til at koste dem dyrt imod de danske drenge.

 

Irlands trup

Målmænd: Darren Randolph (Middlesbrough), Colin Doyle (Heart of Midlothian), Sean McDermott (Kristiansund)

Forsvarspillere: Ciaran Clark (Newcastle United), Shane Duffy (Brighton & Hove Albion), Cyrus Christie (Fulham), Richard Keogh (Derby County), Kevin Long (Burnley), Matt Doherty (Wolverhampton Wanderers), John Egan (Sheffield United), Enda Stevens (Sheffield United), Darragh Lenihan (Blackburn Rovers), Derrick Williams (Blackburn Rovers)

Midtbanespillere: James McClean (Stoke City), Jeff Hendrick (Burnley), David Meyler (Reading), Harry Arter (Cardiff City), Callum O’Dowda (Bristol City), Conor Hourihane (Aston Villa), Shaun Williams (Millwall), Alan Browne (Preston North End)

Angribere: Shane Long (Southampton), Seán Maguire (Preston North End), Callum Robinson (Preston North End), Aiden O’Brien (Millwall), Scott Hogan (Aston Villa)

 

Irland – Danmark spilforslag

Først og fremmest synes vi helt sikkert, at man skal gøre brug af det forhøjede odds hos betfair. Danmark burde vinde dette opgør, og når der er odds 14 på dansk sejr, er det bare at tage pengene.  Hvis man ikke allerede har en konto hos dem naturligvis. Det normale odds på 2,45 er dog også ganske pænt og helt sikkert også anbefalesværdigt. Særligt når man tænker på de store defensive problemer, som Irland har.

Her på redaktionen har vi fundet frem til et mere alternativt spil, hvis man vil have et lidt højere odds. Som skrevet i vores optakt er den danske defensiv bundsolid, mens den irske offensiv er ekstremt uskarp. Det ville overhovedet ikke undre os, hvis Kasper Schmeichel formår at holde buret rent igen-igen.

Derfor anbefaler vi at spille på, Irland ikke scorer i kampen til odds 2,67 hos betfair.

 

betfair Sportsbook Odds på Irland ikke scorer hos betfair

Indbetal og spil for minimum 100 kr. og få et freebet på 100 kr. | Kun for nye spillere | Bonuskode: ZDK10M | Kvalificerende væddemål skal være til minimum odds 1,50 | Kvalificerende væddemål skal være afgjort senest 90 dage efter oprettelse | Freebet udløber 90 dage efter tildeling

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

bookmakeren betfairs logo på gul baggrund