Dansk Melodi Grand Prix 2021: Hør alle sangene lige her
Lørdag den 6. marts går det løs. Her skal det danske Melodi Grand Prix afholdes i DR Byens Studie 5 i København. Her skal det afgøres, hvilken af de otte sange, der til maj skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest i Rotterdam.
Det er blevet offentliggjort, hvilke otte sange der skal dyste om den ære. I denne artikel vil vi guide dig gennem deltagerne og ikke mindst deres vinderchancer. Du finder også en YouTube-playlist med samtlige otte sange i den korrekte rækkefølge. Dermed kan du varme helt optimalt op til showet.
Odds på Dansk Melodi Grand Prix
Odds på vinderen af Melodi Grand Prix
Hvem er de ti deltagere
Vi vil nu gå mere i detaljer med hver enkelt af de deltagende sange. Derudover vil vi naturligvis også komme med vore bud på, hvad der ligner en realistisk slutplacering for hver af de otte sange, som deltager ved Melodi Grand Prix 2021.
Chief 1 & Thomas Buttenschøn – Højt over skyerne
Chief 1 og Thomas Buttenschøn har allerede haft succes sammen og hver for sig. De to musikere hittede for to år siden sammen med “Alt er godt.”
Denne gang stiller de op med nummeret “Højt over skyerne.” Det er en sang, som gerne skal sætte gang i tankerne hos seerne. “Vi vil gerne minde folk om, at de holder af hinanden. Sangen er en venlig reminder om, at folk skal huske på dem, de er nær, og hvor meget de egentlig betyder for dem, siger Thomas Buttenschøn ifølge DR.
Hans makker Chief 1 (Lars Pedersen) har tidligere skrevet sange til tre vindere af Melodi Grand Prix. Den seneste af disse var “The Way You Are” med Anti Social Media. Duoen har skrevet denne sang sammen med Nermin Harambasic.
Bud på slutplacering: 3-4
Claudia Campagnol – Abracadabra
Jazzmusikeren Claudia Campagnol deltager med sit nummer “Abracadabra.” Hun er 34 år, født i Ungarn og opvokset i Sverige, hvor hun er uddannet ved Malmö Academy of Music.
Sangen handler om at miste, og om det fortsatte kærlighed man har til det, som man har mistet. “Det kan være familie og venner, men også en drøm eller passion, man har haft. Selvom man har mistet nogen eller noget, stopper man jo aldrig med at elske. Det er en sang om evig kærlighed,” fortæller 34-årige Claudia Campagnol.
“Abracadabra” er skrevet af Louis Jarto, Melanie Wehbe og Emil Adler Lei. Adler Lei har skrevet de seneste to vindere af Melodi Grand Prix, så han er på jagt efter et hattrick i år.
Bud på slutplacering: 5-8
The Cosmic Twins – Silver Bullet
Som navnet på gruppen antyder er der her tale om et tvillingepar bestående af Chris og Alec Andreev fra Aarhus. De stiller op med en sang om ulykkelig kærlighed krydret med saxofon.
“Man får lyst til at feste, men også lidt lyst til at græde. Det er en sang, der kan gøre en i godt humør, men det gør også lidt ondt indeni,” siger Chris Andreev til DR.
Silver Bullet er skrevet af Gisli Gislason, Rasmus Duelund, August Emil og Lise Cabble. Cabble har været med til at skrive hele fire vindere, hvoraf den sidste var “Only Teardrops,” der som bekendt endte med at vinde Eurovision i 2013.
Bud på slutplacering: 1-2
Emma Nicoline – Står lige her
Emma Nicolines “Står lige her” er et godt bud på en lille overraskelse. Modsat flere af de øvrige deltagere bliver dette hendes første optræden på tv.
Hun er en af få deltagere, som selv har været med til at skrive sin sang. Hun har dog fået hjælp af Jeppe Pilgaard, Jacob Jørgensen, Adam Kalwa og Patricia Namakula Mbabazi.
Bud på slutplacering: 3-4
Fyr og Flamme – Øve os på hinanden
De store forhåndsfavoritter er duoen Fyr og Flamme bestående af Laurits Emanuel og Jesper Groth. Emanuel er musiker, mens Groth er sanger og skuespiller. Han har spillet med i “Sygeplejeskolen” og “Klaphat.”
Deres sang “Øve os på hinanden” handler om en mand og en kvinde, som mødes på et dansegulv. Den er skrevet af Laurits Emanuel.
“Sangen udspiller sig på et dansegulv, hvor en mand og en kvinde må prøve sig frem for at se, hvilke trin der virker. Den seance kan også bruges som et billede på, hvordan vi for eksempel gebærder os, når vi gør kur til en anden, eller hvordan man nogle gange må korrigere i livet lidt henad vejen, når tingene ikke går, som vi havde planlagt,” siger Emanuel til DR.
Bud på en slutplacering: 1-2
Jean Michel – Beautiful
Man ser ofte i forbindelse med Melodi Grand Prix, at der er en eller flere deltagere, som tidligere har været med i X Factor. I år er dette segment repræsenterede ved Jean Michel, som var med i X Factor i 2012.
Han deltager med sangen “Beautiful,” som er skrevet af Clara Sofie Fabricius, Johannes Nymark, Andreas Jensen og Jesper Hjersing Sidelmann.
“Beautiful” handler om, at folk ikke skal være bange for at føle sig anderledes, og at vi alle er gode nok, som vi er.
Bud på en slutplacering: 4-6
Mike Tramp – Everything Is Alright
Mike Tramp har været et stort navn i den danske musikbranche de sidste seks årtier. Han har været med i bands som Mabel og White Lion. I 1978 var han med til at vinde det danske grand prix med førstnævnte med ikoniske “Boom boom.”
Nu er den 60-årige rockstjerne tilbage med nummeret “Everything Is Alright,” som han naturligvis selv står bag.
Ifølge Tramp selv er der ikke tale om en klassisk Grand Prix-sang, men den kommer fra hjertet, og han lover at give sig 100%, når det går løs.
Bud på slutplacering: 5-8
Nanna Olivia – Hvileløse hjerter
Nanna Olivia deltog som barn i programmet All Stars, som også sangeren Anna David har medvirket i. Netop Anna David har sammen med Nicolai Levring og Casper Sørensen været med til at skrive sangen “Hvileløse Hjerter.”
Sangen beskrives som en form for mental peptalk. Den handler om den process, som man gennemgår, når man slår op med en, som man troede var den eneste ene.
Bud på slutplacering 5-8
Odds på Dansk Melodi Grand Prix