I aftes blev weekendens FA Cup-runde i England kickstartet med en overbevisende Manchester City-sejr på 0-5 i West Ham. Dermed er der for alvor taget hul på en fantastisk FA Cup-weekend, hvor du kan se hele seks kampe på dansk TV.
I denne optakt til FA Cup-kampene, ser vi nærmere på odds på TV-kampene i weekenden.
Vi lægger ud lørdag med Zlatan og Co., som tager imod undertippede Reading. Herefter er der pokalbold fra de lavere rækker på programmet, når Sutton Utd. vs AFC Wimbledon stjæler billedet fra England, og sidst på eftermiddagen kan du følge Preston North Ends kamp for et resultat hjemme mod Arsenal.
Søndag kan du se både Liverpool, Chelsea og Tottenham i aktion mod henholdsvis Plymouth, Peterborough og Aston Villa. Spring til bet365.dk med det samme for det komplette overblik over odds på weekendens FA Cup-kampe.
Spil på FA Cup hos bet365.dk >>
Manchester United vs Reading
Vises på 6’eren lørdag kl. 13.30
Manchester United tager imod Reading i den tidlige TV-kamp lørdag. Reading er pt. nr. 3 i Championship, hvor holdet er ubesejret i de fire seneste kampe. Selv om Manchester United selvfølgelig med god grund er store favoritter her, skal man ikke 100% afskrive en overraskelse fra det formstærke tophold fra Englands næstbedste række.
Reading har vundet deres to seneste udekampe i Championship med 2-3 mod Blackburn og Bristol City. Manchester United har dog aldrig tabt en betydningsfuld kamp til Reading før, hvor Readings bedste resultat mod Man Utd. ligger tilbage til 2007, hvor de to hold spillede 0-0 på Old Trafford i Premier League.
Sutton Utd. vs AFC Wimbledon
Vises på 6’eren lørdag kl. 16.00
Dette opgør er hvad FA Cup’en i virkeligheden handler om. Et brag mellem National League-mandskabet Sutton Utd. og AFC Wimbledon fra League 1.
Sutton Utd. indtager en samlet 14. plads i den engelske 5. division, og har en hjemmebanestatistik på 9-2-3 for sæsonen på Borough Sports Ground. Sutton slog Cheltenham fra League 2 med 2-1 hjemme i sidste runde d. 3. december, og går indtil opgøret mod AFC Wimbledon med en dugfrisk 2-0 sejr over Bromley i bagagen.
AFC Wimbledon ligger nr. 13 i League 1, hvor holdet har tabt de sidste tre udekampe i streg uden selv at komme på tavlen. AFC Wimbledon gør det fornuftigt hjemme, hvor holdet for nyligt slog Port Vale med 4-0, og senest spillede 2-2 med Millwall d. 2. januar.
Der er et flot odds på underdogs’ne fra Sutton, som måske laver en rigtig FA Cup-overraskelse her?
Preston North End vs Arsenal
Vises på 6’eren lørdag kl. 18.30
Preston er nr. 11. i The Championship og får uden tvivl deres sag for, når The Gunners fra London lægger vejen forbi Deepdale. Arsenal er selvfølgelig store favoritter her, men det er dog kun få dage siden der skulle et fabelagtigt comeback til at få 3-3 i hus mod Bournemouth på udebane.
Preston er inde i en god stime med kun ét nederlag i de seneste seks Championship-kampe, og vandt sågar i klubbens seneste opgør ude mod Burton med 0-1. Vi får med stor sandsynlighed dansk islæt i kampen, da både keeper Anders Lindegaard og angriberen Simon Makienok tørner ud for Preston. Manager Simon Grayson råder nemlig over en fuld trup, bortset fra Calum Woods og John Welsh, og kan derfor stille i noget nær stærkeste opstilling.
Arsenal kan give spilletid til Welbeck, men er uden Coquelin, Cazorla, Elneny, Mertesacker og Kieran Gibbs, mens også Özil, Theo Walcott og Lucas er tvivlsomme til kampen.
Liverpool vs Plymouth Argyle
Vises på 6’eren søndag kl. 14.30
Plymouth fra League 2 lægger vejen forbi Anfield Road søndag i den tidlige TV-kamp på 6’eren kl. 14.30. Her lægges der op til en nedsabling af Plymouth, som skal op imod Premier Leagues mest scorende hold i øjeblikket. Ydermere på udebane.
Dertil kommer, at Plymouth tabte deres seneste kamp med 1-0 ude mod Barnet. Plymouth indtager dog en andenplads netop nu i Englands fjerde bedste række, og opnåede tidligere på sæsonen en flot stime på 14 kampe med 12 sejre og to uafgjorte. Men det ligner en kamp mod overmagten her, selv om Liverpool angiveligt bringer flere reserver i spil til kampen.
Liverpool er nemlig uden Philippe Coutinho, Jordan Henderson og Joel Matip mod Plymouth, mens Daniel Sturridge og James Milner er tvivlsomme. Liverpool bossen Jürgen Klopp siger desuden, at Joe Gomez kan gøre comeback i kampen efter mere end et års pause.
Chelsea vs Peterborough
Vises på 9’eren søndag kl. 16.00
Der er nok ikke blevet jublet på kontoret hos Peterborough, da Chelseas navn røg op af hatten som modstanderen her i tredje runde af FA Cup’en. Peterborough – som frister en tilværelse som nr. 8 i League 1 – skal en tur til Stamford Bridge og møde Premier Leagues suveræne tophold, og det ender formentligt ikke godt for gæsterne.
Chelsea tabte senest med 2-0 ude til Tottenham, og dét skal revanceres. Det kan meget vel komme til at gå ud over Peterborough, som måske ikke kunne møde Chelsea på et værre tidspunkt. Peterboroughs seneste sejr kom fire dage før jul, og siden da har holdet spille tre ligakampe som alle er endt 1-1. To hjemme og en “on the road”.
Der er gode odds på Chelsea-målscorer at hente hos bet365, ligesom det er værd at svinge forbi bookmakeren og kigge på handicap-odds på Chelsea, hvis man vil spille på kampen.
Tottenham vs Aston Villa
Vises på 6’eren søndag kl. 17.00
Premier Leagues nr. 3. møder Championships nr. 12, når det går løs på White Hart Lane mellem Tottenham og Aston Villa i den sene TV-kamp fra FA Cup’en søndag.
Tottenham imponerede stort med deres 2-0 sejr over Chelsea, hvor Christian Eriksen bl.a. var i hopla med to assists. Han er nu inde i billedet som månedens spiller i Premier League, hvilket også siger lidt om, hvor godt Tottenham trods alt har spillet på det seneste.
Der venter en svær opgave for sidste års suveræne bundprop i Premier League. Aston Villa skrabede sølle 17 point sammen i sidste sæson, og det går ikke meget bedre i år, hvor holdet indtager en 12. plads i den næstbedste række. Villa har ikke vundet mange kampe i denne sæson heller, og da slet ikke på fremmed græs, hvor Birmingham-klubben kun har vundet to i 13 forsøge i ligaen.
Nu skal de en tur til White Hart Lane, hvor Tottenham endnu ikke har tabt i denne sæson, og hvor “uovervindelige Chelsea” forleden blev tildelt æg. Det ligner en sikker sejr til Spurs, og du kan se alle odds på kampen, og de øvrige kampe i 3. runde, hos bet365.
Spil på FA Cup hos bet365.dk >>