Sønderjyske kommer på en svær opgave i opgøret mod Sparta Prag om en plads i Europa Leagues gruppespil. Første kamp spilles i Haderslev torsdag d. 18. august kl. 18.15, og ser vi på odds på Sønderjyske vs Sparta Prag, er det de tjekkiske gæster som er favoritter hos bookmakeren bet365.
Sønderjyske giver odds 3.80 for en sejr, mens Sparta Prag er sat til odds 2.00. Uafgjort kan spilles til odds 3.30.
Kampen vises på TV3+, og du kan spille på det spændende opgør hos bet365, som tilbyder en bred vifte af odds på Sønderjyske mod Sparta Prag.
Spil på kampen hos bet365.dk >>
Find flere udvalgte odds på kampen forneden, og læs optakten til kampen, hvor vi bl.a. ser nærmere på Sønderjyskes tjekkiske modstandere.
Optakt: SønderjyskE vs Sparta Prag
Sønderjyskes sæson har indtil videre været som nat og dag. Mens sønderjyderne stadig er uden sejr i Superligaen efter fem kampe, og i øjeblikket indtager en samlet 12. plads i tabellen, er det gået over alt forventning på den europæiske scene, hvor Sønderjyske har elimineret både Strømsgodset og Zaglebie Lubin for at nå til den afgørende playoff-runde mod Sparta Prag.
Sidste sæsons sølvvindere har tydeligvis fokuseret på at gøre det godt i Europa, hvilket tilsyneladende er gået udover pointhøsten i Superligaen indtil videre, men sæsonen er lang endnu, og Sønderjyske bør selvfølgelig gå all in på at sikre sig en plads i gruppespillet i Europa League i klubbens første europæiske eventyr nogensinde.
Der venter dog en svær modstander i Sparta Prag, som oprindeligt stillede til start i Champions League-kvalifikationen, men måtte se sig slået af Steaua Bukarest og henvist til Europa League-playoff. I kampene mod Steaua fik Sparta Prag først 1-1 hjemme, og tabte dernæst 2-0 i Rumænien.
I modsætning til FCKs-, FCMs og Brøndbys modstandere i Europa-playoffs, har Sønderjyske også trukket et hold som allerede er i gang med den hjemlige turnering. Det betyder flere betydningsfulde kampe i benene, og dermed også en forventelig stærkere modstand.
I Tjekkiet vandt Sparta Prag sidste sæson sølv efter Viktoria Plzen, og i denne sæson er der nu spillet tre kampe, hvoraf Sparta har vundet to og spillet en uafgjort.
SønderjyskE åbner ballet mod tjekkerne hjemme i Haderslev d. 18. august kl. 18.15, og en uge senere – d. 25. august – er der returopgør kl. 20.00 i Tjekkiet.
Spil på kampen hos bet365.dk >>