Indlæser...

Ungarn vs Portugal er på plakaten onsdag d. 22. juni kl. 18.00 i Lyon, hvor det sidste slag om avancement til 1/8-finalerne skal stå. Samtidigt møder Island Østrig på Stade de France i Paris, og når klokken slår 20, har vi fået afgjort placeringerne i Gruppe F.

Når vi ser på odds på Ungarn vs Portugal er det Ronaldo og Co. som er klare favoritter til at vinde opgøret, og Portugal er da også pisket til at hente tre point, hvis man vil være sikre på at gå videre fra gruppen. Slutter kampen uafgjort, hænger Portugals EM-liv i en tynd tråd.

Hos Ungarn er incitamentet til at gå efter alle tre point ikke stort, da ungarerne allerede nu er så godt som sikre på videre avancement ved EM, og ét point vil endegyldigt sende ungarerne videre.

Spil på kampen hos bet365.dk >>

Ungarn giver odds 11.00 til at vinde kampen, mens der er odds 1.40 på Portugal. Uafgjort vil sende Ungarn videre som enten 1’er eller 2’er i gruppen, og uafgjort giver odds 4.50.

Kampen vises direkte på DR1 fra kl. 18.00, og herunder kan du læse optakt til Ungarn vs Portugal samt se flere udvalgte odds på kampen.

Indlæser...

 

Stillingen i Gruppe F

gruppe_f_stillingen

 

Optakt: Ungarn vs Portugal

Ungarn flagUngarn var ikke spået noget stort EM i Frankrig, hvor man ankom til vinlandet som favoritter til at slutte sidst i gruppen. Det var endda til trods for, at man var landet i gruppe med EM-debutanterne fra Island, som heller ikke var spået et stort EM. Ungarn har dog gjort de mest pessimistiske spådomme til skamme, for i åbningskampen mod Østrig spille Ungarn en god kamp, hvor de østrigske angribere blev holdt i en skruetvinge gennem hele kampen. Da det ydermere lykkedes for Ungarn at lukrere på deres giftige kontraspil – og Østrig blev reduceret til 10 mand – var vejen til en 2-0 sejr banet.

I den anden kamp røg Ungarn op mod Island, hvor islændingene tog føringen efter et kontroversielt straffespark, og hvor Ungarn havde store problemer med at bryde igennem den islandske defensiv, ligesom også Portugal havde haft det i 1-1 kampen mellem Portugal og Island. Til sidst lykkedes det for indskiftede Nikolic at komme til baglinjen på højrefløjen, og med et knaldhårdt indlæg i det lille felt fik Nikolic fremprovokeret et selvmål af islandske Sævarsson. Målet sikrede reelt Ungarn en plads i 1/8-finalerne, da man med fire point og en solid målscore på 3-1 er i betragtning som en af de bedste 3’ere, medmindre det bliver til et stort nederlag mod Portugal.

Ungarns forsvar har dog stået godt på banen i de første to kampe, og Portugal har haft problemer med at åbne forsvar som står dybt i banen, så vi forventer ikke en storsejr til Portugal i dette opgør. Hvis Ungarn spiller frit og tør gribe chancen, behøver vi ikke megen fantasi, for at se en overraskelse for os i dette opgør. Til odds 11.00 på Ungarn, er det måske værd at overveje.

 

Portugal har kniven for struben

Portugal flagRonaldo har stjålet overskrifterne for Portugal ved dette EM, og det er i og for sig ikke unormalt for CR7 at pryde avisernes forsider dagen efter en kamp. Hvad der derimod er unormalt er, at det ikke er for noget positivt. Efter Portugals 1-1 blamage mod Island i EM-åbneren, kritiserede Ronaldo Island for deres defensive strategi, og det var en kritik der bestemt ikke klæder verdensstjernen.

Ronaldos frustrationer over Islands kompakte defensiv var åbenlyse, men disse frustrationer må have nået nye højder efter den seneste 0-0 kamp mod Østrig. Ronaldo spillede ellers en udmærket kamp, hvor han skabte flere store målchancer, men på tavlen kom “CR7” aldrig, og da han ydermere brændte et straffespark kort før tid, blev han med ét syndebuk i pressen.

Ronaldo vil føle han har noget at revanchere, og den super ambitiøse Real Madrid-stjerne får chancen for at bevise sig selv i denne kamp mod Ungarn. Portugal er nu på en skuffende tredjeplads i gruppen med kun to point for to kampe, og det er med EM-livet som indsats, at portugiserne løber på banen mod Ungarn. Taber Portugal denne kamp, er EM endegyldigt slut – selv hvis Island skulle besejre Østrig i den anden kamp. En tredjeplads med kun to point er nemlig formentlig ikke nok til at sende Portugal videre som én af de fire bedste 3’ere i grupperne.

Bliver det kun til ét point for Portugal i denne kamp, vil Ungarn sætte sig på førstepladsen, mens Island kan tage andenpladsen med ét point mod Østrig.

 

Indbyrdes kampe og form

Ungarn og Portugal har mødt hinanden ti gange gennem historien, og Portugal har aldrig tabt. Syv sejre til Portugal og tre uafgjorte er det blevet til siden det første opgør blev spillet mellem de to lande d. 26. december 1926. Det seneste opgør blev spillet i VM-kvalifikations regi i 2009 og her vandt Portugal med 3-0.

Ungarn har kun tabt to af deres 14 seneste kampe. Det var 4-3 til Grækenland (EM-kval) og 2-0 til Tyskland (venskabskamp). Seks af disse 14 kampe er endt uafgjort, mens seks er vundet.

Portugal har vundet ni af deres 15 seneste kampe, men sjældent med mere end ét mål. Fire gange har Portugal tabt (alle venskabskampe og alle med 1-0) mens to er endt uafgjort – nemlig de to kampe mod Island og Østrig ved EM 2016.

 

Spil på EM-kampene hos bet365.dk >>

 

Ungarn-Portugal-flag