Indlæser...

Denne 3. runde i Capital One Cup indeholder flere spændende kampe i programmet, hvoraf den største velnok står på White Hart Lane mellem Tottenham og Arsenal.

Der er tale om første kamp i turneringen for begge mandskaber, og kigger man på de seneste indbyrdes opgør mellem de to store London-klubber, har Tottenham kun formået at vinde ét ud af de seneste fem opgør. Det var dog sidst de to mandskaber mødtes på White Hart Lane tilbage i februar. Det bliver samtidig de to klubbers første møde i den engelske Liga Cup siden 2010. Dengang sluttede kampen 1-1, hvorefter Arsenal sejrede 4-1 efter forlænget spilletid.

Det evige spørgsmål i disse Capital One Cup kampe er, hvor mange af spillere i den normale start-ellever, som får lov at sidde ude fra start. Arsenal kommer helt sikkert til dagens kamp uden Cazorla og Gabrial som begge sidder over med karantæne, mens Coquelin er ude på den defensive midtbane med en knæskade. The Gunners kan dog glæde sig over at have Mertesacker tilbage i det centrale forsvar efter en måneds pause. Derudover forventes det at Arsene Wenger giver spilletid til flere unge spillere, som han har for vane at gøre i denne turnering.

Også hos Tottenham kan der være udskiftninger i start-opstillingen hvor Clinton N’Jie ser ud til at kunne få sin rigtige debut for klubben, efter at have været blevet indskiftet i de seneste to kampe for Spurs. Uanset hvad er Tottenham Manager Mauricio Pochettino stadig uden Bentaleb, Dembele og Ryan Mason på midtbanen, så forvent reserver på banen i aftenens kamp.

Vi har været i stand til at snuse os frem til følgende to startopstillinger, men om der kommer ændringer må vi vente med at se frem til kort før startfløjtet går.

Tottenhams formodede startopstilling:

Vorm – Trippier, Fazio, Wimmer, Rose – Dier, Alli, Townsend, Chadli, N’Jie – Kane

Arsenals formodede startopstilling:

Ospina – Debuchy, Chambers, Mertesacker, Gibbs – Flamini, Arteta, Walcott, Campbell, Oxlade-Chamberlain – Iwobi

 

Indlæser...

 

bet365-580x330