Brøndby fik kun 0-0 i første opgør på Vestegnen mod kroatiske Hajduk Split, og nu venter en svær udekamp for Brøndby i Kroatien. Kampen skulle oprindeligt være spillet uden tilskuere som en racismestraf fra UEFA, men dommen er blevet omstødt, så der nu igen spilles for åbne døre på det altid stemningsfyldte stadion i Split.

Ser vi på Hajduk Split vs Brøndby odds, er det kroaterne som er favoritter hos alle bookmakere. Hos bet365 er der f.eks. odds 1.95 på Hajduk Split, mens en sejr til Brøndby giver odds 3.80. Uafgjort er fint for BIF, hvis begge hold vel at mærke kommer på tavlen, for f.eks. 1-1 sender selvfølgelig Brøndby videre på reglen om udebanemål.

Som altid kan du se holdenes startopstilling i kampboxen øverst på siden, og du finder flere odds på BIF mod Hajduk Split hos bookien bet365 via linket forneden. Der er kick off i Kroatien torsdag d. 3. august kl. 20.30, og opgøret kan ses direkte på 6’eren.

Spil på kampen hos bet365.dk >>

 

Optakt: Brøndby vs Hajduk Split

Optakten er skrevet før første opgør i Brøndby.

Torsdag skal de danske hold igen i aktion i Europa League, og for Vestegnens fodboldflagskib betyder det en kamp på Brøndby Stadion mod Hajduk Split fra Kroatien. Det bliver en af sæsonens vigtigste kampe for Brøndby, som satser hårdt på kvalifikation til Europa, men Brøndby har tabt de to seneste kampe og kommer på en hård opgave mod Hajduk Split.

Brøndby kom flyvende fra start i den nye sæson, hvor det bl.a. blev til en storsejr hjemme mod FCM i Superligaen, men de to seneste kampe – nemlig returkampen mod VPS i Finland samt udekampen i Farum mod FC Nordsjælland i weekend – er begge tabt for Brøndby.

BIF-stopperen Hjortur Hermannsson satte i dag ord på Brøndbys seneste kampe og opgaven der venter forude mod de kroatiske bronzevindere fra 2016/17:

“Vi forbereder os, som vi altid gør, men set i lyset af de seneste to nederlag vil vi selvfølgelig gerne tilbage på rette spor. Vi spillede ikke den bedste kamp i Finland, men det var nok til at gå videre til næste runde”, siger Hermannsson til Brøndbys hjemmeside og fortsætter:

“Denne her gang skal det ikke være sådan. Vi vil gøre det på vores betingelser, men det bliver naturligvis en svær kamp. Vi starter hjemme med vores fans i ryggen, og forhåbentlig kan vi rejse til Kroatien med et godt resultat. Vi skal fra første fløjt gøre det klart, at der ikke er noget at komme efter. I europæiske kampe er det ekstra vigtigt at få et godt udgangspunkt. Vi skal som bekendt spille to kampe, og hvis vi får en god start, har vi et godt udgangspunkt i forhold til udekampen”, siger Hermannsson.

 

De kroatiske gæster

Hajduk Split tog som nævnt tredjepladsen og bronzemedaljerne i den bedste kroatiske række i sidste sæson, hvor holdet dog sluttede hele 19 point efter mestrene fra Rijeka. Den kroatiske liga er, som den danske Superliga, startet for denne sæson, og Hajduk Split er startet med en sejr og senest uafgjort i weekenden.

I Europa League-kvalifikationen indtrådte Hajduk Split først i anden runde, hvor det blev til sejre både ude og hjemme mod Levski Sofia fra Bulgarien. Først vandt Hajduk 1-0 i Kroatien og derefter 1-2 i Bulgarien.

I hjemmekampen mod Levski Sofia råbte dele af hjemmepublikummet racistiske ting efter flere af gæsternes spillere, hvilket UEFA takserede til en bøde- og tilskuerstraf der nu betyder, at Hajduk må spille for tomme tribuner i returkampen mod Brøndby d. 3. august.

Spil på kampen hos bet365.dk >>