Er du skarpere end landstrænerne, så kan du sætte dit eget VM-drømmehold hos Holdet.dk og deltage i konkurrencen om præmier. Vi giver dig her gode råd til, hvad du skal være opmærksom på og kommer med et bud på, hvilke spillere skal du vælge til dit VM 2022 managerhold for at slå vennerne.

VM i fodbold 2022 bliver sparket i gang den 20. november, hvor værterne Qatar møder sydamerikanske Ecuador i åbningskampen på det nye Al Bayt Stadium.

Bookmaker is inactive

Skal du have Messi, Mbappé eller måske Eriksen på dit VM 2022 hold?

Med managerspil hos Holdet.dk står der hele 50 milllioner kr. klar til dig, som du kan benytte til at købe dine 11 VM-spillere. De største stjerner som Neymar, Harry Kane, Kylian Mbappé og Lionel Messi er naturligvis også de dyreste spillere, så man kan være strategisk og vælge omhyggeligt for at sætte det helt rigtige VM 2022 hold.

Missionen er så at få holdet til at stige i værdi ved at dine spillere scorer point i løbet af VM-slutrunden. Det er gratis at oprette et basishold hos Holdet.dk, men du kan også vælge at oprette Guldhold til 49 kr. eller Guld+ til 69 kr.

Her er det perfekte VM 2022 managerhold

Verdensstjernerne samlet i Qatar og der er rigtig mange gode spillere at vælge imellem, når du skal sætte dit VM 2022 hold. Er Kasper Schmeichel det rette valg i buret eller skal man hellere se mod Alisson hos de brasilianske VM-favoritter?

Der er primært to ting, man skal holde øje med, når man laver VM 2022 drømmehold; forventede startopstillinger og kampprogrammet.

Det er vigtigt at holde godt øje med forventede startopstillinger, og her man kan hente informationer om trupperne, taktik og startopstillinger i den store VM 2022-optakt. Der er dog en del forskellige bud på holdenes startopstillinger, og man kan med fordel tjekke et par forskellige sider for at tjekke for opdateringer af skader og sikre, at ingen af dine 11 spillere sidder på bænken.

Kommer en spiller ikke på banen, får du nemlig -5000, og det er der simpelthen ikke plads til. Det skal dog tilføjes, at har vi at gøre med en ekstrem billig midtbane/angriber, KAN man i helt unikke situationer overveje en periferispiller. Men hvis spilleren kun får 15-25 minutter på banen mindskes sandsynligheden for mål og assist betragteligt, og det kan i henhold til min algoritme ikke svare sig.

I forsvaret er det i hvert fald helt givet, at du altid bør gå efter spillere, der er stensikre på at være i startopstillingen. Det kræver minimum 60 minutter på banen, for at din forsvarsspiller får en Clean Sheet-bonus. Derfor kan det aldrig komme på tale at vælge en forsvarsspiller, der forventes at være bænkevarmer.

Vores VM manager 2022 drømmehold

Kampprogram og matchups

Du bør undgå at tilføje spillere til dit hold, som du planlægger kun at have med på holdet til den første runde i gruppespillet. Du risikerer at drukne i transfergebyr, da man skal betale 1% af spillerens værdi hver gang, man laver en transfer.

For at undgå en masse spillerhandler og transfergebyr bør man skele til gruppernes styrke og placeringen af de på papiret “lette” kampe.

Til dette VM hælder jeg kraftigt til de 9 forhåndsfavoritter (Brasilien, Argentina, Frankrig, England, Spanien, Tyskland, Holland, Portugal og Belgien), selvom de naturligvis er på disse hold, at vi finder de dyreste spillere.

Årsagen er, at alle disse favorithold har fået fornuftige lodtrækninger til gruppespillet, og samtidig har jeg svært ved at finde lavererangerende hold med mindst to gode kampe på programmet.

Danmark og Uruguay har deres svære kamp i anden runde, hvilket fjerner meget af deres appel, da man ender med for stort gebyr på at skifte dem ud. Danmark møder Frankrig, mens Uruguay skal op imod Portugal i anden spillerunde af gruppespillet.

Baseret på kampprogrammet er Kroatien et bedre bud, da de har deres nemme kampe i R1 og R2, hvor de møder først Marokko og derefter Canada. Det er det ideelle scenarie, men Kroatien er dog ikke kæmpefavoritter mod hverken Marokko eller Canada, så det er et svært valg.

Ethvert VM-hold skal have en kaptajn og kampprogrammet er også vigtig i forhold til at have en fornuftig kaptajn-strategi.

Din kaptajn tjener dobbelt til dit hold!
Hvis din kaptajn stiger i værdi i runden, får du et tilsvarende beløb i kaptajnbonus. Beløbet sættes direkte i din bank.

Giuseppe CACACE / AFP

Vælger du en spiller, der scorer to mål i runde 1, kan han inklusiv kaptajnbonus nemt give 600.000 i vækst. Tager du omvendt et sats på en mere lunken anfører med en svær førsterundekamp (det kunne f.eks. være Brasilien, der møder Serbien), risikerer du at ende med en anfører der får 0 i vækst. Tænk fra start af over, hvem der er dit kaptajnvalg i alle de tre første runder (Det kan sagtens være den samme spiller)!

VM fodbold manager – Transferstrategi

Jeg vil mene, at managerspil kan inddeles i to overordnede transferstrategier:

  1.  Set-and-forget: Du sætter et hold til hele turneringen. Du ændrer kun, hvis dine spillere ryger ud, bliver skadede eller sat af.
  2. Du skifter efter hver spillerunde for at have de bedste spillere til hver runde.

Begge strategier kan være fornuftige – i forskellige managerspil, afhængig af lodtrækning og kampprogram – og spillets længde.

Bookmaker is inactive

Ud over transfergebyret koster det en ‘kontrakt’ for hver spiller der udskiftes. Det vil sige for hver spillerhandel, der gennemføres, hvor man sælger en spiller for at købe en ny, bruger man en kontrakt. Dette gælder dog ikke inden kampene i runde 1, hvor der frit kan udskiftes spillere uden brug af kontrakter. Det koster ikke kontrakter, når der skiftes kaptajn.
Basishold har 3 kontrakter til hele spillet, mens Guldhold ikke er begrænsede af kontrakter. Basishold kan under hele spillet opgraderes til Guldhold og kan dermed få fjernet kontraktbegrænsningen.
Til VM 2022 managerspil koncentrerer vi os først og fremmest om gruppespillet; med et lille øje på at nogle spillere vil gå ind til ottendedelsfinalerne som favoritter, mens andre vil være undertippede.

I gruppespillet mener jeg helt klart, at strategien med set-and-forget er den korrekte strategi ved dette VM. Det skyldes favoritternes lodtrækning.

Skulle man gå med strategien med hyppige spillerhandler, så kunne man være fristet af spillere fra Kroatien, der møder Marokko i første runde, men også Danmark, der skal op imod Tunesien. Det er også fristende at se mod Schweiz, der møder Cameroun eller endda Ecuador i åbningskampen mod Qatar.
Fælles for alle disse hold er dog, at selvom de er favoritter i runde 1 er sejren langt fra givet. Og med transfergebyret in mente, mener jeg ikke, det er en god strategi.

Jeg går derfor uden at vakle med første strategi – dog kan der dukke en enkelt spiller op, der er prissat alt for billigt, og så må vi fravige strategien og købe den spiller ind for én eller to runder i gruppespillet.

Belgien VM 2022 Lukaku
FRANCK FIFE / AFP

VM managerspil – Formations- og spillervalgsstrategi

Helt generelt vil jeg sige, at jeg ikke for alvor tror på, at der er én formation- eller spillervalgstrategi, der er decideret rigtig eller forkert. Min algoritme udregner alle spillernes forventede vækst henover spillet og foreslår ofte forskellige strategier. Jeg synes, man skal passe på med at sætte for mange regler op for sig selv, da man risikerer at gå glip af en masse værdi, hvis ens strategi ikke lige passer ind.

Omkring formation vil dog jeg sige, at midtbanen typisk er meget svag, da holdet.dk’s vurdering af spillernes positioner gør, at midtbanespillere oftest er centrale midtbanespillere uden stor værdi.

Derfor har jeg som regel kun tre midtbanespillere på mit hold i en 4-3-3-formation.

I angrebet finder man typisk sin anfører, og her er det vigtigt ikke at spare. Jeg vælger i udgangspunktet ALTID en anfører, jeg forventer vil være blandt de tre mest vækstende i runden – uanset pris.

Derudover mener jeg ikke nødvendigvis, man skal bruge alle sine penge i angrebet, selvom dette er en strategi, som mange ofte benytter.

Ser man f.eks. på managerspil til denne sæsons Premier League, så vil man opdage, at de spillere, der har størst værdi (sorter efter “index”), er spillere på alle positioner og i alle prislag.

Uden det er en bevidst strategi, ender jeg som oftest med et hold med en enkelt af de dyreste spillere (eventuelt to dyre spillere, hvis det giver mening at kunne skifte kaptajn) suppleret med mellemspillere til 3,5 – 5 millioner. Jeg er ikke fan af, at man sælger en position ved at købe en billig 2 millioner-spiller, der ikke starter inde. Man opgiver for meget potentiel vækst i forhold til, hvad man vinder.

På målmandsposten mener jeg ikke, der er så meget at diskutere i denne omgang. Det må være en af de dyre målmænd fra top-9-holdene.

Jeg har f.eks. Hugo Lloris fra Frankrig, der koster 5.5 millioner til at vækste 250.000 i gruppespillet, mens den mexicanske keeper Guillermo Ochoa til 3,5 millioner er bedste valg blandt de billige målmand. Ochoa forventes at stige med 133.000.

Med kun to millioner i prisforskel ser jeg klar værdi i, at man køber den dyre Lloris. Særligt da Mexico sagtens kan ryge ud, og derved skal Ochoa alligevel sælges efter gruppespillets runde 3.

VM manager 2022 tips

  • Det er vigtigt, at du sætter dig godt ind i reglerne, før du vælger dit hold.
  • Vær opmærksom på ikke at skifte alt for meget ud. Der er et transfergebyr på 1% af spillerens værdi, så det kan ikke nødvendigvis svare sig at gå efter det “bedste hold til runden”. Gå efter mere langsigtede investeringer.
  • Vær omhyggelig med at tjekke holdenes forventede startopstillinger og hold dig opdateret på skader.
  • Sæt dig ind i kampprogrammet og se på gode match-up. Særligt skarpe angribere fra de favorithold, der møder nogle af de undertippede hold. Men vær fremadsynet og overvej også mulige gode matchups i ottendedelsfinalerne.
  • Vær opmærksom på, at nogle hold allerede vil have muligheden for at have sikret sig førstepladsen i deres gruppe efter to kampe og derfor eventuelt sparer de store stjerner i sidste gruppekamp.
  • Søg efter billige spillere, som alligevel har en chance for at bidrage med point. Det kan eksempelvis være en forsvarsspiller, der tager straffespark eller offensive backs, som ofte kommer til indlæg og kan lave flere assists.
  • Dit valg af anfører er vigtig. De ekstra anførerpoint kan være helt afgørende. Hold øje med odds for kampene og målscorere for at finde den rette anfører til dit hold.

Reglerne til VM managerhold 2022

Det er vigtigt at sætte sig godt ind i reglerne, før der vælges spillere til dit VM-drømmehold. Hvornår må man lave spillerhandler? Hvad koster det at sælge/købe spillere? Hvor mange minuspoint giver et gult kort? Og hvor mange point scorer man på mål fra en forsvarsspiller?
Du kan finde svarene på alle dine spørgsmål i Holdet.dk´s regler for VM-managerspillet.

Der er virkelig mange måder at score point, og det er eksempelvis nok, hvis bare en af dine spillere har en afslutning indenfor målrammen. Der er selvfølgelig langt flere point, hvis bolden går i nettet og endda ekstra point, hvis det er en kampafgørende scoring. Samtidig får din målmand point, for hver redning og man får også point for at have spillere, der er på banen, vinder en kamp eller scorer et mål.

Hold øje med ‘Star of the Match’ bonus
Der er blevet tilføjet en ekstra bonus på 33.000 for “Star of the Match”. Denne gives efter kampens afslutning til den officielt kårede kampens spiller; oftest til en afgørende målscorer eller en målmand med afgørende redninger.

Portugal VM2022 Cristiano Ronaldo
PATRICIA DE MELO MOREIRA / AFP

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at man også kan få minuspoint; f.eks. hvis en spiller ikke kommer på banen, eller taber en kamp, scorer selvmål, får et kort eller misbruger et straffespark.

Jeg håber, du har fået lyst og mod på at kaste dig over at oprette et VM 2022 managerhold.

Held og lykke!

Ofte stillede spørgsmål om VM managerspil

🔎Hvor kan man oprette et VM 2022 drømmehold?
Du kan oprette dit VM 2022 hold hos Holdet.dk. Du skal have oprettet dit hold inden åbningskampen den 20. november. Indtil da kan du ubegrænset ændre på dit hold.

🔎 Hvad koster det at deltage i VM managerspil?
For basishold er det gratis at deltage, men her er du begrænset til kun at kunne foretage tre spillerhandler under VM-slutrunden. Med Guld eller Guld+ kan du ubegrænset købe og sælge spillere.

🔎Hvordan opretter man et VM 2022 managerhold?
Man starter med at få tildelt 50 millioner, og så skal man købe 11 spillere og sætte sit hold. Efter hver runde vil der være mulighed for spillerhandler. Der er i alt 7 runder under VM-slutrunden startende fra 20. november.

🔎Hvad kan man vinde i VM 2022 managerspillet?
Der er kontantpræmier til de 250 bedste VM 2022 drømmehold med en førstepræmie på 75.000 kr. Der er også præmier til både 1. 2. og 3. -pladserne i hver runde i præmiepuljen. For at være med i kampen om præmierne skal du have et Guld+ hold.

🔎Hvad koster Guld og Guld+ hold?
Man kan købe et Guld-hold for 49 kr., mens et Guld+ hold koster 69 kr. hos Holdet.dk.

🔎 Hvad er en Miniliga i VM 2022 managerspillet?
I VM Manager 2022 kan du også oprette en Miniliga og invitere vennerne til at spille managerspil til VM. Det kræver et Guld-hold for at oprette en Miniliga, men basishold kan deltage.