Det er Sydamerika mod Nordamerika i 1/8-finalerne ved VM, når Brasilien og Mexico skal krydse klinger. Brasilianerne klarede sig igennem gruppespillet uden de store problemer. Mexicanerne skulle bruge et mirakel fra Sydkorea for lige akkurat at klare skærene. Crusier det brasilianske landshold videre mod kvartfinalen, eller skal det mexicanske landshold endelig have brudt deres slutrundeforbandelse?

Brasilien har overhovedet ikke rullet sig helt ud endnu, men de har så sandelig nok stjernespillere til at gøre det. Det er nok også bare et spørgsmål om tid, før Tites tropper lige pludselig topper. Når de gør det, så bliver det bestemt ikke sjovt for deres modstandere.

Mexico startede ud som fyr og flamme med en sejr over de regerende verdensmestre fra Tyskland, men det er lige så langsomt blevet hverdag for dem igen. Mod Sverige blev de nemlig banket sønder og sammen med hele 3-0, og svenskerne kunne endda sagtens have scoret flere mål.

Neymar og co. er kæmpestore favoritter hos samtlige bookmakere. Hos NordicBet er der eksempelvis odds 1,52 på en brasiliansk sejr, mens en sejr til mexicanerne belønnes med odds 8,00. Uafgjort giver pengene 4,20 igen.

 

NordicBet Spil på Brasilien - Mexico her

Gælder kun nye spillere | Gyldigt i 60 dage efter oprettelse | Placer et væddemål hvor indsatsen er minimum 500 kr. og mindst ét valg er til min. odds 1,8 og få et freebet på 500 kr. | Gevinster du vinder fra dit freebet udbetales til din konto uden omsætningskrav. | Indsatsen fra dit freebet udbetales ikke

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Optakt: Brasilien – Mexico

Brasilien skal spille sambabold

Det brasilianske fodboldforbunds logoEfter at have spillet 1-1 med Schweiz i deres første kamp, og derefter været i store problemer mod Costa Rica, selvom kampen blev vundet, så er der kommet bedre styr på det brasilianske spil. Mod Serbien var der således ingen slinger i valsen, og det blev til en stensikker 2-0-sejr på scoringer af Paulinho og Thiago Silva. Det er dog en smule bekymrende, at Neymar endnu ikke har spillet op til sit bedste, selvom han allerede har noteret sig for mål og assist. Han bruger dog for meget tid på at diskutere med dommerne og rulle rundt på græsset, når han bliver tacklet. Verdens dyreste fodboldspiller skal fokusere mere på sit hold og mindre på sig selv, fordi så bliver brasilianerne endnu bedre.

En der til gengæld virkelig har vist sit værd er Philippe Coutinho. Først huggede han et fantastisk flot langskud i kassen mod schweizerne, og det var også ham som scorede det vitale 1-0-mål mod Costa Rica i de døende minutter af opgøret. Mod serberne var han igen på pletten – denne gang i oplæggerens role. Det var nemlig ham som slog en knivskarp dybdebold til Paulinho, som kvitterede med at lobbe kuglen i kassen. Der er vist ikke den store tvivl om, at han har indtil videre har været Brasiliens bedste spiller ved denne slutrunde. Han kunne også sagtens blive kampafgørende og udslagsgivende mod Mexico.

Der var dog også skår i glæderne efter sejren mod Serbien. Det stensikre valg på venstrebacken Marcelo måtte nemlig lade sig udskifte allerede efter ti minutter på grund af problemer med ryggen. Han er derfor tvivlsom til 1/8-finalen ligesom Danilo og Douglas Costa.

Forventet startopstilling

Alisson – Danilo, Silva, Miranda, Marcelo – Casemiro, Paulinho – Willian, Coutinho, Neymar – Jesus

Se hele Brasiliens VM-trup lige her

 

Mexico skal forsvare sig med næb og kløer

Det mexicanske fodboldforbunds logoEfter på imponerende vis at have slået tyskerne med 1-0 i åbningskampen, og derefter sikret sig en 2-1-sejr over Sydkorea, så gik gassen totalt af ballonen mod det svenske landshold. Et enkelt point var ellers nok til at vinde gruppen, men den mexicanske defensiv sejlede rundt og lavede rigtig mange fejl. De kunne sådan set allerede have været bagud i første halvleg, da Chicharito tog hånden til hjælp inde i eget felt, men efter at have set situationen igennem på VAR valgte dommeren på forunderlig vis ikke at dømme straffe.

Fem minutter inde i anden halvleg var den dog gal igen. Ludwig Augustinsson stod totalt umarkeret ved bagstolpen, og det skulle vise sig at være en dum idé, da han huggede 1-0-målet i kassen. Blot 12 minutter senere kunne Andreas Granqvist fordoble den føring fra 11-meter-pletten. Med et kvarter tilbage af kampen lavede Edson Álvarez et klodset selvmål, og så var der ligesom lukket og slukket.

Der er ikke råd til så store personlige fejl, når modstanderen hedder de femdobbelte brasilianske verdensmestre. Så er der nemlig ikke den store tvivl om, at de bliver sendt hjem til Mexico med et stort nederlag i bagagen. Mexicanernes defensiv skal altså tage skeen i den anden hånd og finde storspillet frem, som de gjorde mod Tyskland. Det er deres eneste chance for at gå ud og skabe en kæmpestor overraskelse. De lider dog af en 1/8-forbandelse, som ser ud til at fortsætte. De sidste seks slutrunder i streg, er de således blevet sendt hjem, da der var 16 hold tilbage. Det kunne sagtens blive samme scenarie i år. Særligt når man tænker på, hvor rystende usikker deres fire-back-kæde så ud mod Sverige.

Forventet startopstilling

Ochoa – Salcedo, Ayala, Moreno, Vasconcelos – Herrera, Guardado – Layún, Vela, Lozano – Chicharito

Se hele Mexicos VM-trup lige her

 

Spilforslag til Brasilien – Mexico

Vi synes, at det her opgør lugter langt væk af mange mål. Den mexicanske defensiv var hullet som en si mod svenskerne, mens brasilianernes offensiv ser rigtig skarp ud. Det er en kombination, som godt kunne gå hen og give en rigtig underholdende kamp mellem de to mandskaber.

Både Neymar, Coutinho, Willian, Jesus og Paulinho kan komme på tavlen for Brasilien, mens Mexico også har et par målscorere i både Chicharito og Lozano. Vi sætter vores lid til, at der kommer minimum tre scoringer hvoraf vi regner med, at det brasilianske landshold skal stå for størstedelen af dem.

Derfor anbefaler vi at spille på, der kommer over 2,5 mål i kampen til odds 2,02 hos NordicBet.

 

NordicBet Spil på Brasilien - Mexico her

Gælder kun nye spillere | Gyldigt i 60 dage efter oprettelse | Placer et væddemål hvor indsatsen er minimum 500 kr. og mindst ét valg er til min. odds 1,8 og få et freebet på 500 kr. | Gevinster du vinder fra dit freebet udbetales til din konto uden omsætningskrav. | Indsatsen fra dit freebet udbetales ikke

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Nordicbets logo og slogan på blå baggrund