Ungarn – Danmark odds: Kan de danske kvinder følge op på EM-succes?

Dansk kvindefodbold har i de seneste par uger trukket overskrifter på grund af alle de forkerte ting. I stedet for at bygge ovenpå den begejstring, der blev skabt for kvindelandsholdet efter sommerens imponerende EM-slutrunde, hvor det blev til sølvmedaljer, har landsholdet været involveret i en langvarig konflikt med DBU. Konflikten skyldes, at landsholdet, der bliver repræsenteret af Spillerforeningen, og DBU ikke kan blive enige om spillernes forhold.

På grund af konflikten har spillerne ikke kunnet slutte sig til landsholdet, hvilket betød, at man måtte aflyse en træningskamp imod Holland i sidste måned. Denne kamp var der ellers set frem til, da det netop var Holland, der slog Danmark i EM-finalen.

Konfliktens kerne er, hvorvidt DBU skal stå som arbejdsgivere for landsholdsspillerne eller ej. Dette mener Spillerforeningen, at forbundet skal, imens DBU kategorisk afviser.

Netop konflikten var også ved at koste landsholdet den vigtige VM-kvalifikationskamp imod Ungarn. Der blev spekuleret i, hvorvidt landstræner Søren Randa-Boldt måtte nøjes med spillere, der ikke var medlem af Spillerforeningen, hvilket ville betyde enten helt unge talenter eller pensionister.

Mandag formiddag blev dette dog aflyst, da DBU og Spillerforeningen nåede til enighed om en såkaldt delaftale. Dette betyder, at landsholdet nu kan spille kampen imod Ungarn i stærkeste startopstilling, hvorefter forhandlingerne begynder igen.

Kampen starter klokken 18, og den vises på DR3.

 

Spil på kampen hos bet365 >>

 

Røddik, Harder og Nadim er alle med

Når landsholdet tirsdag aften løber på banen i Ungarn, bliver det dermed med alle stjernerne på holdkortet.

Nils Nielsen, der var landstræner under EM, er ganske vist blevet skiftet ud med Randa-Boldt, men dette har ikke ændret det store i trupsammensætningen. Stjernerne er stadig folk som FC Barcelonas Line Røddik Hansen, Vålerengas Theresa Nielsen, Rosengårds Sanne Troelsgaard samt selvfølgelig de to verdensklasse angribere Nadia Nadim og Pernille Harder.

Landstræner Randa-Boldt var da også lettet, da delaftalen blev offentliggjort.

– Det er rigtig godt. Jeg er glad for, at de fik lavet den delaftale, så vi kan komme afsted med de 18, jeg har udtaget til at starte med. Det er rigtig godt for alle i danske fodbold, udtalte Randa-Boldt til DR.

På trods af at delaftalen er kommet i land, har konflikten naturligvis påvirket landsholdet. Spillerne har for eksempel ikke haft mulighed for at træne sammen med deres nye træner. Dette lader dog ikke til at have gået ud over deres selvtillid.

– Begge parter er glade for delaftalen, så nu glæder vi os til at spille kampen. Det har selvfølgelig ikke været optimalt, men jeg håber ikke, at det påvirker os. jeg er sikker på, at vi kan få tre point siger Nadim for eksempel til TV2 Sporten.

Dette er hendes anfører Harder enig i.

– Vi kan ikke gøre noget ved forberedelsen, så det tænker jeg ikke på. Jeg tror, vi har gode chancer for at vinde. Ungarn er et hold vi skal slå, fortæller Harder til DR.

 

Landsholdets trup:

Målvogtere: Stina Lykke Pedersen, Maria Lindblad Christensen

Forsvarsspillere: Cecilie Sandvej, Janni Arnth Jensen, Line Røddik Hansen, Stine Ballisager Pedersen, Theresa Nielsen

Midtbanespillere: Katrine Veje, Maja Kildemoes, Nanna Christiansen, Nicoline Sørensen, Sanne Troelsgaard, Sofie Junge Pedersen

Angribere: Frederikke Skjødt Thøgersen, Nadia Nadim, Pernille Harder, Signe Bruun, Stine Larsen

Spilforslag

Under normale omstændigheder burde Danmark vinde denne kamp stort, men omstændighederne har langt fra været normale. Optakten til kampen har været yderst kaotisk, og spillerne har endnu ikke haft mulighed for at træne sammen siden EM. Derudover er der kommet en ny landstræner til, som ikke kender spillerne på samme måde som den forrige.

Derfor er vi også påpasselige med vores spil på kampen her, da der er mange ubekendte faktorer i øjeblikket. Hos bet365 er der odds 1,20 på, at Danmark vinder, hvilket er rigtig flot. Til sammenligning ligger resten af markedet omkring odds 1,10 med enkelte helt nede i odds 1,06.

Læs vores anmeldelse af bet365, Danmarks måske allerbedste bookmaker, lige her.

 

Spil på dansk sejr hos bet365 >>