Trustly & Pay N Play: Bedste betalingsmetode når du spiller på nettet
Trustly er en betalingstjeneste, som i øjeblikket bruges af de største online casinoer på det danske marked. Tjenesten gør det muligt at ind- og udbetale penge direkte fra og til din bankkonto ved hjælp af NemID og Pay N Play. Transaktionerne er lynhurtige, og du kan spare en masse tid ved at benytte dig af denne betalingsmetode. Hos nogle banker kan der til tider være en forsinkelse på et par minutter. Det er dog ikke noget, som sker særlig tit.
Denne Pay N Play-betalingstjeneste kommer til at blive yderst populær indenfor den nærmeste fremtid. Her hos Odds.dk forstår vi godt hvorfor. Det er den hurtigste og mest sikre betalingsmetode på markedet netop nu. Den springer således registreringsprocessen over og i stedet for skaber en direkte forbindelse til bank.
Her kan du bruge Trustly og Pay N Play
De fleste store bookmakere i Danmark tilbyder nu Trustly og Pay N Play som betalingstjeneste. Leo Vegas og Mr. Green var blandt de første til at gøre det, men sidenhen er der kommet mange flere til. En af de bookmakere, som har været særligt gode til at implementere Trustly har været NordicBet. Hos den svenske bookmaker kan du blandt andet få udbetalt dine penge på blot 15 minutter, når du indbetaler med Trustly. De 15 minutters udbetaling er muligt for gevinster helt op til 37.500 kroner, så med mindre du virkelig har skudt papegøjen kan du altså stort set få dine penge med det samme. Hos NordicBet kan du bruge Trustly, hvis du har en af følgende banker Jyske Bank, Alm. Brand, Danske Bank, Djursland Bank, Kreditbanken, Nordea, Nordfyns Bank, Nordjyske Bank, Østjyske Bank, Ringkjøbing Landbobank, Skjern Bank, Sparekassen Sjælland eller Sydbank.
Hvorfor bruge Trustly og Pay N Play?
Helt almindelige bankoverførsler er selvfølgelig fine nok, når du køber produkter eller tjenester på internettet, men når det kommer til at sportsbetting eller casino, så er Trustly og Pay N Play klart at foretrække. Udover at være den hurtigste og mest sikre betalingsmetode, så slipper du endda også for at skulle oprette en konto hos bookmakeren og/eller casinoet. Derudover er der som nævnt tidligere heller ikke nogen afgift eller et gebyr for at ind- og udbetale penge. Normalt vil en udbetaling af penge fra en bookmaker eller et casino tage helt op til en uge, men med Trustly og Pay N Play står pengene på din bankkonto indenfor et kvarter. Det er altså nemt og smertefrit, og der er absolut ingen problemer med hverken at ind- eller udbetale hos diverse online spilvirksomheder.
Få et bedre overblik over dit spilforbrug
En af de største fordele ved at bruge Trustly og Pay N Play er, at det er nemt og lige til at danne sig et overblik over sit spilforbrug. Hvis man benytter sig af flere forskellige betalingstjenester, kan det være svært at få det fulde overblik, men hvis du bruger denne nye betalingstjeneste, er du aldrig i tvivl om, hvor meget du spiller for. Det er altså et godt værktøj til at få styr på din spiløkonomi. På kontoudtoget står der altid klart og tydeligt, at det er Trustly og Pay N Play, som du har ind- eller udbetalt penge med.
Ind- og udbetal penge døgnet rundt
Denne betalingstjeneste er naturligvis tilgængelig døgnet rundt og hele året. Det vil altså sige, at du ikke behøver være afhængig af din banks åbningstider. Sammenlignet med de andre betalingstjenester, så er der ingen, som kan hamle op med Trustly og Pay N Play endnu. Sikkerheden er totalt i topsædet, da du skal benytte dig af dit NemID for at foretage både ind- og udbetalinger, mens ventetiden også er skåret dramatisk ned. Læg dertil at du ikke skal afgive dine personlige oplysninger eller oprette en konto for at spille på internettet. Du har altså total anonymitet samtidig med at dine penge bliver behandlet hurtigt og sikkert. Derudover er det endda totalt gratis for dig som forbruger, da det er virksomhederne, der skal betale gebyrerne og afgifterne.
Ingen begrænsninger
Trustly og Pay N Play har i øvrigt heller ingen ind- eller udbetalingsgrænser, så det er reguleret af enten din bank eller bookmakeren/casinoet. Dette er selvfølgelig heller ikke nødvendigt, da det er dine egne bankkonti, som du benytter dig af. Der er altid en vis risiko, hvis du benytter dig af betalingskort på internettet. Uanset hvor god krypteringen er, så kan kortinformationerne blive stjålet af dygtige hackere. Dette er endnu en af grundene til, at direkte overførsler via Trustly og Pay N Plauy er en rigtig god idé at benytte sig af i fremtiden. Direkte bankoverførsler er både billigere og hurtigere. Derudover er det også mere sikkert end at benytte sig af eWallets og/eller betalingskort.
Om Trustly og deres Pay N Play-tjeneste
Virksomheden blev oprettet for lidt over ti år siden (i 2008). Deres mission er at sørge for betalinger på internettet bliver foretaget på den sikreste, hurtigste og nemmeste måde overhovedet. Igennem længere tid har online overførsler været foretaget med enten betalingskort eller de såkaldte eWallets. Du skal dog som hovedregel altid betale en afgift og/eller et gebyr. Trustly og Pay N Play forsøger derimod at gøre internethandel lige så nemt som at købe ting for kontanter i en fysisk butik. Her skal du således ikke betale afgifter eller gebyrer for at benytte deres tjeneste.
Ti år efter lanceringen er firmaet blevet en hovedaktør, når det kommer til ind- og udbetalinger på internettet. Langt de fleste banker arbejder sammen med tjenesten og i Sverige accepterer nærmest alle de største onlinebutikker, at du benytter dig af Trustly, når der skal betales. Firmaet har rent faktisk været rentabel fra den allerførste dag, hvilket skyldes, at de opkræver et gebyr fra virksomhederne for at foretage ind- og udbetalinger via deres tjeneste. Dette gebyr bliver udregnet alt afhængig af, hvilke aftaler de har med i virksomheden, og hvor mange transaktioner som de foretager. De har dog aldrig nogensinde opkrævet gebyrer direkte fra privatpersoner.
Deres forretningside er bygget op omkring, at enkeltpersoner kan overføre og modtage betalinger direkte via deres egen bankkonto uden afgifter og gebyrer. Dette har selvfølgelig spillet en stor rolle i deres succes, og det er også derfor, at så mange mennesker benytter denne tjeneste, når de skal foretage transaktioner på internettet. I øjeblikket er de aktive i intet mindre end 29 forskellige lande, hvor de samarbejder med nogle af de absolut største varemærker i verden. Alt i alt bliver der foretaget omkring én million Trustly-transaktionen hver eneste måned på global basis.
Hvilke banker benytter Trustly og Pay N Play?
Rundt omkring i det danske land har Trustly og Pay N Play efterhånden lavet rigtig mange aftaler. Det er endda bare et spørgsmål om tid, før der bliver lavet endnu flere. Nedenfor har vi samlet en liste over alle de banker, som der er blevet lavet et samarbejde med per dags dato.
- Alm. Brand
- Danske Bank
- Djurlands Bank
- Jyske Bank
- Kreditbanken
- Nordea
- Nordfyns Bank
- Nordjyske Bank
- Østjysk Bank
- Ringkjøbing Landbobank
- Skjern Bank
- Sparekassen Sjælland
- Sydbank
Sikkerheden er i højsædet
Når du foretager banktransaktioner igennem Trustly og Pay N Play-tjenesten, så kan du føle dig totalt sikker. Virksomheden bruger den højeste krypteringsstandard og er samtidig også licenseret som betalingsinstitut af Finanstilsynet. Det har de rent faktisk været siden den 11. november 2011, hvilket du kan læse meget mere om på Finanstilsynets hjemmeside. Dette betyder, at de er blevet godkendt og dermed overhoveder EU-direktiverne om at være et integreret betalingsinstitut, som beskytter forbrugerne.
Hvordan virker Trustly og Pay N Play?
Du behøver ikke nogen special software som privatperson for at benytte dig af Pay N Play-tjenesten. Rent faktisk er det bare en platform, som sørger for sikre banktransaktioner, hvilket betyder, at du rent faktisk bare skal logge på din netbank. Det sker selvfølgelig via dit NemID, men du kan også bruge andre sikkerhedsforanstaltninger som eksempelvis e-mail eller SMS-verifikation. Hvis du ikke har fået erhvervet dig et NemID, bliver du altså nødt til at bestille et online eller hos borgerservice. Du kan nemlig ikke bruge Trustly uden NemID.
Når du vælger Trustly som betalingsmetode på internettet, skal du først vælge, hvilken bank som du benytter dig af. Alle de største danske banker har de et samarbejde med, som du også kan se i listen længere oppe i denne anmeldelse. Når du har valgt din bank, så logger du bare ind ved hjælp af NemID. Efter at være logget ind kan du så vælge hvilken konto, som du ønsker at benytte og bekræfter dit valg. På dit kontoudtog kan du tydeligt se, at det er en transaktion, som er foretaget med Trustly. Indbetaler du penge med Pay N Play, så tager det ikke meget mere end et minut, mens en udbetaling til din konto tager cirka et kvarters tid.