Der er dømt topbrag på Wembley Stadium, når Tottenham tager imod Manchester United. Begge mandskaber er ubesejrede i deres sidste otte kampe, så det bliver ekstremt spændende at se om en af de to stimer slutter, eller om det ender med en pointdeling mellem Mauricio Pochettino og José Mourinho.

Spurs spillede i lørdags 1-1 på udebane mod upåagtede Newport County i FA Cuppen. Padraig Amond bragte hjemmeholdet foran efter 38 minutter, men Harry Kane fik bragt balance i regnskabet efter 82 minutter. Tottenham er nummer fem i Premier League med 45 point.

De røde djævle sendte Yeovil Town ud af FA Cuppen i fredags med en 0-4-sejr. Marcus Rashford, Ander Herrera, Jesse Lingaard og Romelu Lukaku stod for de fire scoringer. Manchester United er placeret på en andenplads i ligaen med 53 point.

Bookmakerne forventer en rigtig tæt affære. En hjemmesejr giver odds 2,25 hos Danske Spil, mens en udesejr giver pengene 3,30 gange igen. Uafgjort belønnes med odds 3,30.

Læs vores anmeldelse af Danske Spil her.

 

Bookmaker is inactive

 

Optakt: Tottenham Hotspur – Manchester United

Tottenham Hotspur

Tottenham Hotspur logoSpurs har været i fin form siden deres 4-1-nederlag på udebane til Manchester City den 16. december. Det er blevet til fem sejre og tre uafgjorte med en samlet målscore på 20-5. Når Tottenham vinder fodboldkampe, så er det ikke kun med et enkelt mål. Deres fem sejre har således været på 0-3 over Burnley på udebane, 5-2 over Southampton på hjemmebane, 0-2 over Swansea på udebane, 3-0 over Wimbledon i FA Cuppen på hjemmebane og 4-0 over Everton på hjemmebane. Alle deres tre uafgjorte opgør er i øvrigt endt 1-1 mod henholdsvis West Ham på hjemmebane, Southampton på udebane og Newport County.

Harry Kane bliver bare ved med at bombe. Det er kun januar måned, og han står allerede noteret for 30 mål i alle turneringer. I Premier League er han, selvfølgelig fristes man til at sige, topscorer med sine 21 fuldtræffere, mens det er blevet til seks scoringer i Champions League og tre mål i FA Cuppen. Derudover har han lavet 12 mål i sine sidste ti kampe for klubben, så der en super solid defensiv indsats til for Manchester United, hvis de skal stoppe ‘Hurri-Kane’ onsdag aften.

Danny Rose og Toby Alderweireld er tilbage på træningsbanen efter henholdsvis en knæskade og en haseskade. Christian Eriksen og Hugo Lloris døjer med sygdom, men når nok at blive klar til kampen. Erik Lamela og Serge Aurier er tvivlsomme, da de døjer med henholdsvis en hofteskade og en lægskade. Harry Winks er ukampdygtig på grund af en ankelskade.

 

Manchester United

Man utd logoDe røde djævle har været i forrygende form i 2018. De har således vundet alle deres fem kampe med en samlet målscore på 12-0. Ikke nok med at det er blevet til lutter sejre, så har de altså heller ikke lukket et eneste mål ind endnu. José Mourinho har altså både fået fixet offensiven og defensiven som i slutningen af 2017 så ekstremt skrøbelige ud. Det har dog været relativt overkommelige modstandere, som Manchester United har mødt indtil videre. Everton og Derby er begge blevet slået med 2-0, mens Stoke blev banket med 3-0. På Turf Moor vandt de røde djævle med 0-1, og i fredags blev det som skrevet før til en storsejr på 0-4 mod Yeovil Town.

Den helt store test kommer dog på Wembley Stadium, når de skal forsøge at sætte en stopper for Harry Kane, Christian Eriksen, Dele Alli og Son Heung-min. De fire spillere har nemlig lavet 40 mål og 18 assists tilsammen, så der skal noget specielt til at lukke ned for dem allesammen. Hvis der er en manager som burde være i stand til at parkere bussen på udebane mod top seks-klubberne, så er dog José Mourinho. Manchester United plejer nemlig at stille sig dybt og vente på omstillinger eller kontraangreb, når de spiller på Etihad, Stamford Bridge, Wembley eller Emirates.

Eric Bailly og Zlatan Ibrahimović kommer ikke i aktion, da de ude med henholdsvis en ankelskade og en haseskade.

 

Spilforslag

Som skrevet før så kommer José Mourinho og Manchester United nok til at parkere den berømte bus på Wembley Stadium. Derfor regner vi også med, at det bliver en ekstremt tæt kamp mellem de to mandskaber.

På Old Trafford vandt de røde djævle med 1-0 over Spurs, men der var ‘Hurri-Kane’ ikke med for gæsterne, så vi tror på, at det bliver et andet kampbillede denne gang. Det lugter lidt af et 1-1 eller 2-2-opgør.

Derfor anbefaler vi at spille på, at kampen ender uafgjort til odds 3,30 hos Danske Spil.

 

Bookmaker is inactive

 

Oddset logo