superliga odds

Efter en lang sæson nærmer Superligaen sig sin afslutning. Med to kampe igen ligger Brøndby og FC Midtjylland á point på en delt førsteplads, og der er dermed lagt op til en utrolig spændende afslutning.

Brøndby er bookmakernes favorit til at løbe med mesterskabet, da de har en markant bedre målscorer end Midtjylland og samtidig et nemmere slutprogram. FC Midtjylland skal i aften en tur til Parken for at møde FC København, imens Brøndby kan “nøjes” med AC Horsens på udebane.

 

Odds på vinderen af Superligaen leveres af bet365
Indlæser odds…

Midtjylland har momentum

Efter en spillemæssigt sløj periode er FC Midtjylland virkelig kommet igang på det seneste. I mandags slog de Brøndby med 1-0 på Brøndby Stadion. Dermed påførte de Brøndby det første nederlag i 28 kampe, hvilket må siges at være imponerende.

Sejren over Brøndby var Midtjyllands tredje i træk, og de har virkelig tur i den for tiden. Midtjylland fik for nyligt angriber Paul Onuachu tilbage fra en langvarig skade, og Lange Paul har virkelig formået at sparke midtjyderne igang. Onuachu er en af Superligaens allerstærkeste angribere, og hans fysiske styrke og målnæse skaber problemer for samtlige hold i ligaen.

Selvom Midtjylland er á point med Brøndby, kan de spille uden det store pres. Der er nemlig ingen, der forventer, at Midtjylland kan vinde mesterskabet i denne sæson. Alles øjne vil i stedet være på de gul-blå fra Vestegnen, hvilket naturligvis er en kæmpe fordel for midtjyderne. De kan gå på banen og spille deres eget spil og så ellers håbe på det bedste.

 

Gummiben på Vestegnen?

For to uger siden lignede det et stensikkert mesterskab til Brøndby. Dengang førte Alexander Zornigers tropper med hele fem point ned til FC Midtjylland, men så gik det galt. Brøndby har blot fået ét point i de seneste to kampe, og de er nu pisket til at få seks point i de sidste to spillerunder for at vinde mesterskabet.

Kampen imod Midtjylland var en af Brøndbys dårligste i denne sæson. De gul-blå fik slet ikke sat pres på deres modstandere, og undervejs lavede de mange tekniske fejl.

Den dårlige præstation fik mange til at stille spørgsmålstegn ved Brøndbys nerver. I hele sæsonen er spillerne blevet båret frem af en ukuelig tro på tingene, men det kan være, at den er knækket nu. Brøndby har en ung trup, hvori det kun er Paulus Arajuuri og Johan Larsson, der tidligere har prøvet at vinde et mesterskab. Derfor er det bestemt ikke utænkeligt, at spillerne begynder at blive nervøse nu, hvor det virkelig gælder.

Det hører dog med til historien, at Brøndby manglede profilen Simon Tibbling imod Midtjylland. Samtidig var det ikke fordi, midtjyderne udspillede Brøndby på nogle måder. Midtjylland var kyniske, men Brøndby havde som minimum fortjent uafgjort.

Brøndbys enorme tro på tingene bør da heller ikke forsvinde på grund af et nederlag. De bliver støttet af tusindvis af passionerede fans, der vil bære dem til mesterskabet. Derfor er Brøndby også stadig fortjente favoritter til at løfte pokalen efter sidste spillerunde.

 

FCK kan afgøre mesterskabet

Den store ubekendte i mesterskabskampen er FC København. De hvidklædte har haft en forfærdelig sæson, men de står nu alligevel med muligheden for nærmest at afgøre mesterskabskampen. Det kan de gøre ved at tage point fra FC Midtjylland, der besøger Parken i aften.

Hvis FCK tager point fra midtjyderne, og Brøndby samtidig vinder i Horsens, vil Brøndby kun være millimeter fra mesterskabet. Det store spørgsmål, som mange Brøndby-fans har diskuteret i de sidste par uger, er, hvorvidt FCK vil hjælpe Brøndby med at vinde mesterskabet.

Da FC Nordsjælland vandt mesterskabet i 2012, overgav Brøndby sig meget let, da nordsjællænderne besøgte Brøndby Stadion og vandt. Nu kan FCK gengælde det ved at give FCM de tre point.

Uanset hvor meget man tror på konspirationsteorier, så er der dog ikke meget, der tyder på, at FCK vil lægge sig ned frivilligt. Københavnerne har stadig alt at spille for, da de skal sikre tredjepladsen og en direkte tur til europæisk fodbold. De ligger i øjeblikket á point med Nordsjælland, og med en udekamp i Farm i sidste spillerunde, er de pisket til sejr i aften.

 

Odds på det danske mesterskab

Leder man efter et sted at oddse på vinderen af Superligaen, anbefales det at besøge bet365. Her finder man nogle af de allerhøjeste odds på Superligaen. Samtidig har bet365 et stort spiludvalg, og en høj odds bonus. Man får altså masser af værdi for pengene som spiller.

 

Bookmaker is inactive

 

Superliga odds

 

 

//