Indlæser...

Randers og AaB kom begge fra land i årets Superliga med ét point, og nu jagter begge klubber sæsonens første sejr i søndagens sene Superliga-kamp som starter kl. 20.00.

Randers vil nok være mest tilfredse med det ene point det blev til i sæsonpremieren, for her var man ude mod FC Midtjylland og fik 2-2 med hjem, mens AaB skuffede – både resultat- og spillemæssigt – hjemme mod oprykkerne fra Horsens, hvor man måtte vente til kampens sidste minutter på at få udlignet til 1-1.

I denne optakt ser vi odds på Randers vs AaB hos bookmakeren bet365, hvor der er tæt løb om favoritrollen. Randers giver odds 2.50, mens AaB er sat til odds 2.80. Uafgjort er bestemt en mulighed i dette tætte opgør, og her er der odds 3.30 på uafgjort.

Spil på kampen hos bet365.dk >>

 

Randers vs AaB kan ses på TV3 Sport 1 med kampstart kl. 20.00, søndag d. 24. juli, og forneden kan du se flere udvalgte odds på Randers vs AaB hos bet365. Her finder du også det seneste nye fra begge klubber i vores optakt til kampen.

Indlæser...

 

Optakt: Randers vs AaB

randers fc logoRanders var før sæsonen et stort spørgsmålstegn, for der har været gang i svingdøren i Randers FC i det seneste års tid. Keller-gate kostede et par profiler på holdet i form af Keller og Borring, og i sommerens transfervindue har Randers også sagt farvel til Mustafa Amini og Kasper Junker som begge er rejst til AGF. I kølvandet på balladen om Keller og Borring takkede Colin Todd også af som cheftræner i Kronjylland.

Ny mand bag roret er Olafur Kristjansson, som fik en god debut ved at hente et point med hjem fra FCM. Hånden på hjertet havde vi ikke forventet så god en præstation af Randers-spillerne i den første kamp, men opgøret mod AaB vil nu give yderligere indikationer på, hvordan Randers er kommet videre efter Colin Todds afgang i klubben.

Randers har for nyligt hentet den islandske landsholdskeeper Hannes Halldorson til klubben, og han ser ud til at blive et meget spændende bekendtskab i den danske Superliga. Han vogter formentlig stængerne for første gang hos Randers i kampen mod AaB, og herunder kan du se et interview med Randers’ nye keeper, som glæder sig til kampen mod AaB.

 

AaB skuffede i sæsonpremieren

aab_logoI Aalborg havde man nok forventet at lægge fra land med tre point, da kampprogrammet i Superligaen blev offentliggjort. At åbne sæsonen hjemme mod sidste sæsons nr. 3 i 1. division burde nok udmunde i tre point til kontoen, men sådan gik det som bekendt ikke, da AaB skuffende måtte nøjes med 1-1 mod Horsens.

I åbningskampen var det Horsens der – stik mod forventning – skabte de største chancer i den første time af kampen, og det var da også gæsterne der kom foran i opgøret, da et hjørnespark blev forvandlet til en 0-1 føring af gæsterne. Horsens kunne også have bragt sig på 0-2 og måske lukket kampen, men stolpen afviste Andre Bjerregaard.

AaB fik lagt et bedre pres mod kampens slutning, da Horsens så ud til at gå tør for kræfter, men alligevel skulle der en lidt heldig ripost til, før nyindkøbet Markus Holgersson kunne putte den ind til 1-1 for AaB i kampens 88. minut.

Der skal andre boller på suppen i kampen mod Randers, hvis AaB skal tilspille sig flere åbne målchancer end i kampen mod Horsens, og det er da formentlig også en forudsætning, hvis AaB skal have tre point med hjem fra Kronjylland.

 

Skader og karantæner

Randers FC er stadig uden Alexander Fischer, som dog i denne uge var tilbage på træningsbanen hos randrusianerne. Også anfører Mads Fenger er tvivlsom til kampen ovenpå en mindre skade han pådrog sig mod FCM i sidste uge, men han bliver muligvis klar til kick off.

I AaB-lejren er der umiddelbart kun tvivl om Jannik Pohl, som grundet sygdom har siddet ude i den seneste tid. Han bliver formentlig ikke klar til kampen i Randers.

 

Spilforslag til Randers vs AaB

Ser vi på de seneste 10 opgør mellem de to klubber, er tre endt med sejr til Randers, fire uafgjort og tre sejre til AaB. Traditionelt er der tale om to jævnbyrdige mandskaber, og vi spår også et tæt opgør mellem Randers og AaB denne gang.

Det kan meget vel blive en forsigtig omgang fodbold, hvor begge mandskaber vil have fokus på at stå godt defensivt og ikke komme bagud i kampen, og det kan betyde få scoringer på BioNutria Park (som stadion hedder i Randers i disse tider).

I dette spilforslag til Randers vs AaB-kampen stikker vi ud på Under 2,5 mål i kampen, hvilket vi ser som sandsynligt, når vi tænker på klubbernes offensive præstationer i den seneste kamp. Randers lavede ganske vist to mål mod FCM i Herning, men de to mål faldt nærmest på ligeså mange åbne chancer, så Randers var uhyggeligt effektive foran FCMs mål.

AaB havde store problemer med at knække Horsens’ forsvar, og det forventer vi også nordjyderne får her mod Randers.

Under 2,5 mål til odds 1.75 netop nu hos bet365 ser fornuftigt ud, og det bliver vores spilforslag i dette opgør.

Spil på Superligaen hos bet365.dk >>

 

Randers - AaB - logo