Indlæser...

Fredagens sene kamp spilles i Lyngby, hvor AGF kommer på besøg, og her har hjemmeholdet en gylden mulighed for at fortsætte de gode takter mod AGF, som ikke just har imponeret i de seneste tre kampe.

Ser vi på odds på Lyngby vs AGF hos bookien bet365, er det måske lidt overraskende hjemmeholdet som i skrivende stund er favoritter til at snuppe alle tre point. Lyngby giver odds 2.38, mens der er odds 2.88 på AGF. Uafgjort kan spilles til odds 3.40.

Spil på kampen hos bet365.dk >>

 

Kampen mellem Lyngby og AGF vises på TV3 Sport 2 med kampstart 20.15, og forneden kan du læse mere om de to holds aktuelle formkurver samt se flere udvalgte odds på Lyngby vs AGF i Superligaen d. 12. august 2016.

Indlæser...

 

Optakt: Lyngby vs AGF

lyngby-agf-logo

Lyngby har handlet stærkt ind i sommerens transfervindue, hvor David Nielsen og co. har tilført holdet flere kvalitetsforstærkninger til den første sæson tilbage i Superligaens forjættede land. Og det er gået over alt forventning for Lyngby indtil videre.

Lyngby indtager før femte spillerunde en samlet femteplads i tabellen, efter oprykkerne er kommet fra land med to sejre, en uafgjort og kun ét nederlag i de fire første kampe. Lyngby tabte den første i Parken til FCK med 3-0, men sidenhen er det ikke lykkedes nogen at slå Lyngby, og senest viste David Nielsens mandskab stor klasse, da man besejrede Silkeborg med hele 0-4 på udebane.

Særligt Jeppe Kjær har været en fornøjelse at følge hos Lyngby indtil videre, hvor han med tre mål allerede nu skriver sig ind i subtoppen af Superligaens topscorerliste. Mod Silkeborg kom Jeppe Kjær på tavlen til 0-3, og lavede assisten da Kristoffer Larsen scorede til 0-2 for Lyngby efter 24. minutter.

 

Duncan har været savnet hos AGF

Mens der tilsyneladende er masser af mål i støvlerne hos Lyngbys angreb, har det set anderledes fattigt ud oppe foran hos gæsterne fra AGF. Morten “Duncan” Rasmussen har været ude med en skade hos AGF indtil videre i den nye sæson, og afløseren Kasper Junker har haft problemer med at matche Duncans pondus i AGF-angrebet.

Duncan blev meldt klar til AGFs seneste kamp i Esbjerg, men AGF blev hårdt ramt af skader i opgøret, og da AGF allerede 30 sekunder inde i anden halvleg var tvunget til at benytte sin tredje og sidste udskiftning, kom Duncan aldrig på banen.

Han får formentlig spilletid mod Lyngby, og kan være tungen på vægtskålen som tipper kampen i AGFs favør. Dog er det værd at skrive sig bag øret, at AGF er uden den nye keeper Jovanovic, som fik slået flere tænder løs i kampen mod Esbjerg. I stedet starter Steffen Rasmussen i målet, og som reserve har AGF udtaget den 40-årige målmandstræner Lee Baxter. Man må håbe for AGF, at Steffen Rasmussen kan spille samtlige 90 minutter for De Hviiie.

AGF er desuden uden Danny Olsen og Daniel A. Pedersen, som vil være savnet hos aarhusianerne. Daniel A. Pedersen var tiltænkt en rolle som Jens Jønssons afløser, mens denne er i Brasilien for at spille OL i fodbold med det danske U23-landshold, og AGF er derfor uden en kompetent ankermand på den defensive midtbane.

Duncan er altså tilbage hos AGF, som til gengæld mangler flere af holdets normalt bærende kræfter. Der venter Glen Riddersholms tropper en hård opgave ude mod formstærke Lyngby, hvor “Guld Glen” er tvunget ud i endnu et eksperiment med startelleveren ovenpå de mange skader i truppen.

Spil på kampen hos bet365.dk >>

 

Se stillingen i Superligaen netop nu:

Indlæser...