Italiensk fodbold har traditionelt set været domineret af de nordlige klubber Juventus, Internazionale og AC Milan, men det er alligevel umuligt at komme udenom Derby della Capitale, når man snakker om landets største fodboldkampe. Kampene mellem hovedstadsklubberne AS Roma og SS Lazio er nemlig nogle af de mest intense i hele fodbold-Europa. Lørdag aften skrives endnu et kapitel så, når de mødes for første gang i denne sæson.

Selvom Roma og Lazio begge holder til på Stadio Olimpico, er det Roma, der er på hjemmebane lørdag. De rød-gule er i øjeblikket på femtepladsen i Serie A, fem point efter Napoli, og deres mesterskabshåb lever derfor i bedste velgående. Romerne har endda vundet deres seneste fem kampe i alle turneringer.

Lazio ligger på fjerdepladsen med et point mere end Roma. De blå-hvides sejrsstime er på hele ni kampe i træk, og i midten af oktober hentede de tre point ude imod Juventus.

Det er dermed to hold i fremragende form, der mødes på Stadio Olimpico og der er lagt op til et brag af en kamp. Derbyet kan i øvrigt ses på Canal 9, der dermed giver seerne verdensklasse sport i TV.

På trods af Lazios imponerende sejrsstime er Roma bookmakernes favorit. Hos Betsafe ligger hjemmesejren i odds 2,39, imens en Lazio-sejr udbydes til odds 2,90.

Læs vores anmeldelse af Betsafe her.

 

Bookmaker is inactive

 

Optakt: AS Roma – SS Lazio

AS Roma

I Giallorossi, som Roma kaldes, gik gennem massive ændringer denne sommer. Flere stjernespillere blev solgt for enorme beløb, hvilket medførte en usikker start på sæsonen. Roma tabte blandt andet 1-3 på hjemmebane til Inter, men dette er for længst glemt. Romerne er i fantastisk form for tiden, og de hjembringer i øjeblikket sejre på stribe. Siden nederlaget til Inter har Roma spillet 14 kampe og blot tabt en enkelt gang.

Før landskampspausen hentede romerne en 4-2-sejr på udebane imod Fiorentina, og de bør derfor være sprængfyldt med selvtillid. Manden bag Romas store succes er cheftræneren Eusebio Di Francesco, der blev ansat før sæsonen. Før han kom til Roma var han i en årrække hos den lille klub Sassoulo, som han tog fra Serie B til toppen af Serie A.

Di Francesco har virkelig formået at få det maksimale ud af sine spillere, og det er en fornøjelse at følge Roma for tiden. Folk som Edin Dzeko, Aleksandar Kolarov og Stephan El Shaarawy, der alle blev afskrevet i større klubber, spiller nemlig fremragende. Dette så man blandt andet for få uger siden, hvor Roma udspillede Chelsea i Champions League og vandt 3-0.

AS Roma må stadig undvære Rick Karsdorp. Den hollandske højreback har været skadet siden oktober, og han må desvære blive på sidelinjen. Derudover sidder Patrick Schick, Radja Nainggolan og Bruno Peres også ude med mindre skader. Sidst men ikke mindst kæmper brasilianske Emerson stadig med at komme tilbage i kampform. Han har siddet ude i fem måneder, men er for nylig vendt tilbage til træningsbanen. Han er dog endnu ikke klar til at spille 90 minutter.

 

SS Lazio

I Biancocelesti har nærmest været uhyggeligt gode i denne sæson. Simone Inzaghis mandskab sluttede på femtepladsen i sidste sæson, og den præstation ser de ud til at forbedre. Lazio har stadig kun smidt point to gange i indeværende sæson, og de har vundet ni kampe i træk.

Klubben er dermed inde i en rivende udvikling og ser ud til at gå en lys fremtid i møde. De har allerede slået Juventus to gange i denne sæson, både i Super Cuppen på hjemmebane og i Torino i Serie A. Derudover har de smadret AC Milan med 4-1 og to gange slået OGC Nice i Europa League. Det er altså et hold, der virkelig ved, hvordan de store kampe skal spilles.

Den store profil på Lazios hold er angriberen Ciro Immobile. Den 27-årige angriber har levet en omtumlet tilværelse i de sidste par sæsoner, men han har virkelig fundet sig til rette i Rom. I sidste sæson scorede han 23 mål i Serie A, og i denne sæson har han allerede scoret 14 Serie A-træffere efter de 11 første kampe. Lazio er dog mere end blot Immobile. Folk som Luis Alberto, Sergej Milinkovic-Savic og selvfølgelig forsvarsspilleren Stefan de Vrij fortjener også alle at blive fremhævet.

Lazio er desværre hårdt ramt af skader for tiden. Hovedstadsklubben må undvære angriber Felipe Caicedo, imens de to målmænd Federico Marchetti og Thomas Strakosha begge er tvivlsomme.

 

Spilforslag

Både Roma og Lazio har imponeret i denne sæson, og det er derfor svært ikke at se frem til derbyet som et lille barn til juleaften. Der er garanteret intensitet fra start af, når de to fangrupper vil forsøge at bære deres hold frem til sejr.

Det ligner på forhånd et rigtig tæt opgør, som ingen af de to hold vil tabe. De er begge godt kørende for tiden, men derbykampe udvikler sig sjældent til offensive festfyrværkerier. I stedet kan vi meget vel komme til at se en stillingskrig, hvor banens 22 spillere kæmper indædt for hver eneste meter og hver eneste bold. Derudover er det værd at bemærke, at begge klubber holder til på Stadio Olimpico, hvorfor man ikke kan snakke om hjemmebanefordel på samme måde som i andre kampe.

Derfor anbefaler vi, at man spiller på uafgjort til odds 3,50 hos Betsafe.

 

Bookmaker is inactive

 

Betsafe logo