Real Madrid – Juventus odds: Kongeklubben mod den gamle dame

Kongeklubben vandt med 0-3 i Torino, så det burde være en smal sag for dem at ekspedere de mangedobbelte italienske mestre ud af verdens mest prestigefyldte turnering for klubhold hjemme på Santiago Bernabéu. De har altså muligheden for at sikre sig Champions League-trofæet for tredje gang i træk.

Real Madrid spillede 1-1 med bysbørnene fra Atlético Madrid på hjemmebane i søndags. Cristiano Ronaldo bragte hjemmeholdet i front otte minutter inde i anden halvleg. Antoine Griezmann fik udlignet fem minutter efter. Zinedine Zidanes tropper ligger nu nummer fire i La Liga med 64 point.

Juventus slog i lørdags Benevento med 2-4 på udebane. Cheick Diabaté lavede begge mål for værterne. Paulo Dybala scorede hattrick for gæsterne, og Diego Costa cementerede sejren kort før tid. Den gamle dame fører Serie A med 81 point.

Bookmakerne har gjort hjemmeholdet til favoritter i denne dyst. betfair giver eksempelvis odds 1,62 på en Real-sejr. En Juve-sejr belønnes med odds 5,50. Uafgjort giver pengene 4,50 gange igen.

 

Odds på opgøret hos betfair

 

Optakt: Real Madrid – Juventus

Real Madrid

Kongeklubben har ingen mulighed for at vinde La Liga eller Copa del Rey. Derfor har de fuld fokus på at genvinde Champions League. Alt må også siges at gå efter planen, da det blev til en stensikker 0-3-sejr på Juventus Stadium. Den femdobbelte Ballon d’Or-vinder Cristiano Ronaldo bragte Zinedine Zidanes tropper foran allerede efter et par minutter på fornemt forarbejde af Isco. Portugiseren løb igen med samtlige overskrifter, da han scorede et eminent saksesparksmål tyve minutter inde i anden halvleg. Den brasilianske venstre wingback Marcelo lukkede og slukkede efter 72 minutter, da Cristiano Ronaldo sendte ham alene igennem med Gianluigi Buffon.

Der er ikke den store tvivl om, at det igen skal komme fra den portugisiske superstjerne, hvis Real Madrid skal sikre sig endnu en storsejr på Santiago Bernabéu. Ronaldo er godt i gang med at slå sine tidligere rekorder for flest mål i en Champions League-sæson. I 2015/2016-sæsonen scorede han nemlig hele 16 gange, mens han to år forinden lavede et enkelt mål mere. I denne sæson har han allerede nettet 14 gange, og da der potentielt stadig er fire kampe tilbage, så kan han sagtens nå at komme op på 17 scoringer – eller måske endnu flere end det. 

Jesús Vallejo er tvivlsom til dette opgør, mens Nacho Fernández er ukampdygtig indtil primo maj med en lårskade. Derudover er kongeklubbens kaptajn Sergio Ramos i karantæne, da han fik et gult kort i det omvendte opgør.

 

Juventus

Odds JuventusMassimiliano Allegris mandskab skal bruge et mindre mirakel for at avancere til semifinalerne. Efter allerede at have indkasseret tre udebanescoringer så er der ikke plads til flere fejltagelser, men det er en tæt på umulig opgave at holde Cristiano Ronaldo og co. fra fadet på eget græs. Juventus har rent faktisk kun formået at holde Real Madrid fra at score på Santiago Bernabéu en enkelt gang ud af seks mulige. Det var den 5. november 2008, hvor den gamle dame kunne rejse hjem fra den spanske hovedstad med en 0-2-sejr. De skal finde en lignende præstation frem, hvis de vil have en chance for at sende Zinedine Zidanes tropper ud i Champions League-mørket.

Manden som målene skal komme fra er den argentinske angriber Gonzalo Higuaín. ‘El Pipita’ har indtil videre noteret sig for fem scoringer i verdens mest prestigefyldte turnering for klubhold, og det var blandt andet hans tre mål mod Tottenham Hotspur i 1/8-delsfinalerne, der sørgede for, at de italienske mestre spillede sig videre til kvartfinalerne med en samlet 4-3-sejr. Han har dog ikke været på måltavlen i sine seneste fire kampe for klubben, så en scoring på sin gamle hjemmebane ville være yderst kærkommen for den tidligere Real Madrid-bomber. Higuaín spillede syv sæsoner i kongeklubben fra 2007 til 2013, og han lavede over 100 ligamål i under 200 kampe, inden turen gik videre til Napoli.

Andrea Barzagli og Federico Bernardeschi døjer stadig med skader, og de kommer derfor nok ikke i aktion. Både Rodrigo Bentancur og Paulo Dybala må også se på fra sidelinjen, da de har karantæne.

 

Real Madrid – Juventus spilforslag

Der er lagt op til et brag af en kamp, da den gamle dame bliver nødt til at score mindst tre mål for at gå videre. Som skrevet før så bliver det dog en ekstremt svær opgave at sætte en stopper for Cristiano Ronaldo og co., så vi synes, at dette opgør lugter langt væk af mål i begge ender.

Tager man et kig på de sidste syv indbyrdes kampe mellem de to mandskaber, så taler statistikken også for, at det kommer til at ske. Både Real Madrid og Juventus har således været på måltavlen i seks ud af de syv opgør.

Derfor anbefaler vi at spille på, begge hold scorer i kampen til odds 1,67 hos betfair.

 

Spil på begge hold scorer hos betfair