Optakt og odds på Vild Med Dans 2022

Vild med dans 2022 er lige på trapperne. I den anledning har vores partner BetXpert og eksperten Highroller lavet en optakt, hvor du får overblik over de bedste odds samt et par gode råd til, hvad du skal holde øje med. 

Den nye sæson af det populære Vild med dans starter fredag den 9. september og kan følges på TV2 fra kl 20:00. I år har vi blot 10 par på dansegulvet, mens der normalt er 12 par. Det betyder samtidig, at programmet bliver to runder kortere, fra 12 til nu blot 10 runder.

Nordicbet banner

Ny dommer er Sonny Fredie Pedersen, der har været professionel danser og også deltaget i flere reality- og danseprogrammer. Han erstatter Britt Bendixen, og slutter sig til de fire øvrige dommere; Jens Werner, Anne Laxholm, Nikolai Hübbe og Marianne Eihilt.

Der er også kommet en ny vært, som er komikeren Martin Johannes Larsen, som præsenterer programmet sammen med Sarah Grünewald.

Du kan som altid få BetXperts gode tommelfingerregler til at spotte de mulige vindere før første show eller læse lidt om reglerne og finde de bedste odds. Husk, at der foruden “almindelige” odds også kan livebettes på Vild med dans hver fredag.

Vild med dans 2022 odds

Her får du en oversigt over de bedste odds på Vild med dans 2022 fra Danske Spil, Nordicbet og Bet365.

Heidi Frederikke (Michael Olesen) odds 5,50
Andrea Lykke (Eugen Miu) odds 5,50
Daniel Wagner (Astra Björk) odds 8,00
Caspar Phillipson (Malene Østergaard) odds 8,00
Natasha Brock (Thomas Evers Poulsen) odds 8,00
Katerina Pitzner (Morten Kjeldgaard) odds 10,00
Joel Hyrland (Damian Czarnecki) odds 10,00
Cecilie Schmeichel (Damian Czarnecki) odds 13,00
Jakob Åkerlind (Camilla Dalsgaard) odds 15,00
Nicholas Kawamura (Karina Frimodt) odds 15,00

Spil på Vild med Dans hos Danske Spil

Vild med dans optakt

Ser man på listen med nydansere og professionelle dansere, er der ikke rigtig nogen, som stikker ud, er meget gamle, superkendte eller har Silas Holst som dansemakker. Alle synes ret jævnbyrdige, hvilket odds også afspejler.

Kun ét par adskiller sig lidt fra de øvrige: sportsmanden Daniel Wagner og Asta Björk.

Daniel er trods sin benprotese en af Danmarks absolut bedste og mest dedikerede sportsfænomener og har haft verdensrekord i paralængdespring og vundet paraguld i 100-meter løb også. Han er eneste sportsperson i feltet af nydansere.

Makkeren er ingen ringere end den forsvarende 2021-mester Asta Björk, som vandt med Jimilian. Björk har nu vundet to ud af hendes fire år. Herudover også en 4.- og en 9.-plads.

Da jeg så, at de var med, tænkte jeg først, at de da klart vinder hos seerne. Men efter lidt tanke slår det mig, at i netop teknisk dans er den gode Daniel kommet på verdens sværeste mission hos dommerne. Vil det overhovedet blive flot i strenge, objektive Anne Laxholms dommerbog med hæl og tå og finteknik?

Parret har dog haft længere forberedelse end de øvrige, så man skal aldrig sige aldrig. Et ungt, smukt par.
Se eventuelt alle Vild med dans-par 2022.

Hvad kendetegner en vinder af Vild med dans?

Normalt sorterer jeg ud fra fem pejlemærker:

1. Alder (helst et ungt, jævnbyrdigt par i 20’erne eller 30’erne)

2. Uddannelse (helst skuespiller eller evtentuelt alsidig sportsperson. Fem af de seneste syv vindere har været skuespillere.)

3. Profdanserens meritter (Silas Holst er ikke med i år, men især Asta, Thomas, Michael, Morten og Karina virker populære)

4. Tidligere erfaring med dans (har du gået otte år til ballet som barn, eller danser du ofte med ægtefællen)

5. Nydansers hårfarve!! (Mørkhårede middelhavsefterkommere/latinoer har en anden kultur for dans, især ved latin. Se blot tidligere vindere, og 2/3 af profdanserne er mørkhårede. Her glæder jeg mig især til at se halv-marokkanske Joel fra ‘Adam og Noah’ demonstrere en ‘arabisk scoring’)

Jeg har p.t. ingen vinder, som jeg kan anbefale at spille med værdi. Mit råd er at spille live-odds. Her kan især tidlige odds h2h i omdans være skæve.

Hvis jeg skal gætte på nogen, må det være Daniel eller Joel med for eksempel Heidi eller Jakob som outsidere. Men som sådan er der ingen oplagte par, der for alvor boner ud med alle fem kendetegn.

Modsat kan de hurtigt udstemte typisk have nogle karakteristika:

  • Mandlig nydanser uden rytmisk krop. Har tilsyneladende aldrig danset.
  • Dårligt fodarbejde og teknik.
  • Prof-danseren har ikke en vinderhistorik i programmet
  • Manglende kemi, det vil sige afstand, højdeforskel og manglende udtryk
  • Par med gråt og middelmådigt udtryk, som er let forglemmeligt.

Skærmbilleder fra Danske Spils officielle Oddset-app. I Danske Spil Appen kan man oddse, livestreame sport og se masser af statistik.

Vurdering af de ti par

Her får du en gennemgang af eventuelle fordele og ulemper hos parrene i min rangering

Daniel Wagner og Asta Björk

Fordele: De er unge. Med sit handikap skiller Daniel sig ud og kan eventuelt få mange sympatistemmer hos seerne. Parret har fået lidt længere øvetid end de øvrige par. Han er benhård sportsmand, vel nok en af vores bedste og er en vindertype, som ikke giver op. Tidligere springgymnast, det vil sige alsidig og adræt. Asta har vundet to ud af fire gange, i snit nummer fire. Parret er generelt unge og smukke at se på. Mulig seerfavorit.

Ulemper: Dans er ikke den nemmeste sport, når man har benprotese. Her tænker jeg alene på dommerpoint og finmotorik. De videoer, jeg har set af andre, giver jeg ikke topkarakter. Det bliver knald eller fald hos dommerne. Nydanseren er hverken mørkhåret eller skuespiller.

Joel Hyrland og Jenna Bagge

Fordele: 37 år og midaldrende. Nydanser Joel er halv marokkaner og kan være mindre stiv i det. Han virker sporty.

Ulemper: Jenna har aldrig vundet. Visuelt virker de ret forskellige.

Jakob Åkerlind og Camilla Dalsgaard

Fordele: Jakob er skuespiller, hvilket har en rigtig god statistik i Vild med dans. De er halv-unge.

Ulemper: Han er en lyshåret, typisk dansker. Camilla er ret ny.

Heidi Frederikke og Michael Olesen

Fordele: Michael har en god historik. Visuelt passer de godt sammen

Ulemper: midaldrende, ikke i 20’erne. Tidligere sportsværter ligger i min bog under skuespiller.

Nicholas Kawamura og Karina Frimodt

Fordele: Karina plejer ikke at floppe

Ulemper: midaldrende, ikke i 20’erne. Han er musiker, hverken skuespiller eller sportsperson

Spil på Vild med Dans hos bet365

Katerina Pitzner og Morten Kjeldgaard

Fordele: Morten har en god historik. Hun er kendt fra tv.

Ulemper: Hun er ikke helt ung, 52 år. Hun ligner måske lidt Kirsten Dunst, som altid spiller skurken. Hun har ikke en skuespiller- eller sportskarriere.

Caspar Philipson og Malene Østergaard

Fordele: Han er kendt skuespiller

Ulemper: I min bog måske lidt oddsmæssigt overvurderet hos Danske Spil, som har dem til at være favoritter. Oppe i årene, 51 år. Han spiller i serien Orkestret rollen som snobbet ‘skurk’. Malene coachede Abdi Ulad, den måske mest underpræsterende yngre person, jeg kan huske.

Andrea Lykke og Eugen Miu

Fordele: Hun er ung, mørkhåret og ligner en, som måske er god til latin.

Ulemper: Eugen er ny i programmet og stammer fra Rumænien; hvad siger seerne? Hun er sanger og ikke skuespiller eller lignende.

Natasha Brock og Thomas Evers Poulsen

Fordele: Thomas er altid vældig populær og folkelig. Med det gode humør passer de nok godt sammen. Hun er mørkhåret og halv-ung, 33 år.

Ulemper: Uha jeg er lidt i tvivl her: med kvindelige standup’ere tænker jeg automatisk ‘håbløst dansende, som ryger ud tidligt’, men jeg kan måske blive positivt overrasket.

Spil på Vild med Dans hos Danske Spil

Cecilie Schmeichel og Damian Czarnecki

Fordele: Hun er 32 år, ellers er der er ikke rigtig noget på min 5-punkts liste, som boner ud her, udover at hun er datter og bror til Peter og Kasper, men vel også lidt en modsætning til dem

Ulemper: Damian er ny i Vild med dans. Cecilie er modsat familien ikke en sportsperson, men influencer og kropsaktivist, og ej heller skuespiller. De kan måske ende i bunden, men igen; feltet virker jævnbyrdigt i år.

Vild med dans odds

Vild med dans: Format og point

Formatet i Vild med dans er det samme som sidste år, dog er der kun ti par og dermed to færre runder.

Dommerpoint omregnes til ranglistepoint fra eksempelvis ét til ti og lægges sammen med seerpoint, for eksempel fra et til ti.
Ved pointlighed mellem to par rundes begge pars point op, og seerpoint er tiebreaker. I den endelige finale bestemmer seerne den endelige vinder.

De to par med færrest sum af ranglistepoint skal i omdans (undtagen den første runde samt op til finalen). I omdansen bestemmer seerne. Der stemmes et par ud fra 2. runde, hvor point fra første og anden runde kombineres. Når der er tre deltagerpar tilbage, udgår omdansen for at holde spændingen op til finalen.

Der konkurreres i forskellige dansestilarter; både standard og latin med forskellige temaer.
Længere henne i programmet krydres der med flere danse per par samt fællesdans, maratondans, freestyle med mere.

Parrene er altid grupperede fra start. Så hvis tre par danser for eksempel mambo i uge 1, så danser de samme tre par også ensartede stilarter de næste uger, undtagen dem som udgår.

Dette gør det lidt lettere at undersøge, hvad de enkelte par skal danse i en given uge.

Vinderstatistik

Der er overraskende lige fordeling af mænd og kvinder, som tager titlen i det danske Vild med dans.
Hvad der derimod er stor forskel på er, at i top3 til 5 er kvinderne i overtal, mens i bund 3 til 5 er det mændene, der er i overtal.

Det kan skyldes en manglende dansekultur blandt vestlige mænd. Det kan også skyldes, at seernes og dommernes favoritter er mænd som Morten Kjeldgaard, Thomas Evers og så videre. De er ofte endt i top3, selvom dommerne i starten kigger mest på nydanseren og især teknik.

De kvindelige prof dansere, som har den bedste historik, er nok Karina Frimodt samt Asta Björk. I finalen er der oftest yngre par.

Det kan skyldes en bedre fysisk form, kemi mellem parret og/eller den visuelle udstråling.
Sportsfolk og især skuespillere har oftest bedre chancer, hvilket bookmakerne godt ved. Odds er dog især sat ud fra prof-danseren.

Følg Vild med dans 2022 fra fredag den 9. september.

Spil på Vild med Dans hos bet365

Odds banner til Vild med dans

Ofte stillede spørgsmål

Hvor kan jeg se Vild med dans?
Danserne skal første gang ud på dansegulvet fredag d. 9. september og du kan følge med fra klokken 20.00 på TV 2 samt på TV 2 PLAY.

Hvem er favorit til at vinde årets Vild med dans?
Det er et tæt felt i år, men bookmakerne har størst fidus til tv-værten Heidi Frederikke, der danner par sammen med Michael Olesen samt sangerinden Andrea Lykke sammen med danseren Eugen Miu. Markedet højeste odds 5,50 finder du hos Danske Spil.

Hvornår er finalen i Vild med dans 2022?
Det hele afsluttes med den store finale, hvor sidste to par skal dyste om sejren. Finalen løber over skærmen fredag den 11. november fra kl. 20:00