Søndagens tidlige kamp kl. 13.00 står mellem OB og FC Nordsjælland på TREFOR Park i Odense. Oddsene på kampen peger på at OB er favoritter her, og de seneste tre opgør mellem disse to klubber er da også endt med OB-sejr. Senest var i oktober, hvor OB vandt i Farum med hele 1-5. Rasmus Festersen scorede ved den lejlighed hattrick.
bet365 har odds på OB vs FC Nordsjælland, og her er der lige nu odds 2.10 på OB, mens der er odds 3.75 på FCN. Uafgjort giver pengene 3.30 gange igen.
OB vandt senest med 0-1 i Aalborg, mens FCN slog FCM hjemme med 2-1. Hvem trækker det længste stik i denne kamp? Se bet365s odds på OB vs FC Nordsjælland herunder, og læs vores odds-optakt til kampen.
Optakt: OB vs FC Nordsjælland
OB lagde fra land i det nye år med en svær kamp mod AGF på hjemmebane, hvor OB flot fik vendt et truende 0-2 nederlag ved pausen til 2-2. Herefter drog De Striwede videre til Aalborg og besejrede AaB med 0-1 i en overraskelse bookmakerne takserede til odds 5.00. AaB var på alles læber som en seriøs udfordrer til FCK i toppen, og fordelt på spil og chancer var OB måske også lidt heldige med at få alle tre point med hjem. I hvert fald stod AaB noteret for 14 afslutninger mod mål mod OBs kun tre, da kampen blev fløjtet af.
“Vi er glade for sejren over AaB, og først og fremmest er vi glade for, at vi er kommet godt fra land i foråret. Det gælder både scorings- og pointmæssigt, og vi er glade for, at vi kun har tabt en enkelt af de seneste seks ligakampe, vi har spillet. Vi er meget bevidste om, at det gode resultat i Aalborg kom, fordi vi leverede en meget solid holdindsats med et stort løbearbejde, en god disciplin og en stor vilje fra hele kollektivet”, siger Kent Nielsen bl.a. til OB.dk og ser samtidig frem mod søndagens kamp mod FCN.
“Nordsjælland har vist i begge deres kampe i år, at de volder store problemer for modstanderen i både deres omstillingsspil og med deres fart. I første halvleg mod Viborg var de meget farlige på omstillinger, og det var også sådan et mål, de scorede mod Midtjylland. De har vist deres DNA som et levende og boldsikkert hold, hvor det kan være svært at pille bolden fra dem. Men de er også anderledes fra AaB ved, at de er mere dedikerede til possession-delen, og derfor kræver det ofte et stort løbearbejde og en god organisation, når de har bolden. Vi fik vist mod AaB, at vi kan håndtere at spille mod et boldfast hold, og at vi også kan holde fast i bolden, når vi får fat på den, og det skal vi også være gode til mod Nordsjælland, for det er der, at vi er bedst”, siger Nielsen.
FCN har også fået en god start på foråret, hvor man først fik 1-1 i Viborg og dernæst slog FCM hjemme med 2-1. Særligt den purunge Emre Mor har imponeret, ligesom også Marcondes har gjort det godt og vist masser af målfarlighed. Mod Viborg var Marcondes tæt på at komme på tavlen, og mod FC Midtjylland i sidste runde scorede han så sejrsmålet til 2-1 med et tørt hug kanten af feltet. Også David Moberg Karlsson gjorde det godt med en scoring og en assist mod FCM i sidste kamp, og FCNs angreb ser generelt rigtig spændende ud her i begyndelsen af foråret.
Spilforslaget til OB vs FCN
Mens bookmakerne har OB som favoritter, tror vi mere på FCN. OBs defensiv har ikke set alt for god ud i de første to kampe, og vi betragter det som et mindre mirakel, at AaB ikke fik scoret mindst én gang i 0-1 nederlaget til OB.
Vi tror OBs forsvar får store problemer med at tøjle bl.a. Emre Mor og FCNs omstillinger i kampen, og FCN har gode muligheder for at vinde her. OB var i stand til at holde AaB fra fadet på indædt fight, ikke kvalitet, og når OB skal frem og dominere kampen mod FCN på hjemmebanen, tror vi det kommer til at koste bagude. Derfor er odds 3.75, som er oddset netop nu på FCN, efter vores mening alt for højt.
Vi spiller FCN til odds 3.75 hos bet365.