Odds på italiens næste landstræner

Efter tre måneder uden en landstræner gjorde det italienske fodboldforbund den 10. januar U21-landstræner Luigi Di Bagio til ny midlertidig boss for Gli Azzurri. Planen er, at Di Bagio, der selv spillede 31 landskampe for Italien i sin aktive karriere, skal stå i spidsen for de azurblå indtil sommerferien, hvor en ny landstræner findes. Bookmakeren Betsafe har udbudt spil på, hvem Italiens næste landstræner bliver, og der er gode penge at hente, hvis man kan gætte rigtig.

 

Bookmaker is inactive

 

Stor opgave venter ny landstræner

Italiens forrige landstræner, Gian Piero Ventura, blev fyret efter VM-kvalifikationsnederlaget til Sverige i november. Nederlaget betød samtidig farvel til veteranerne Gianluigi Buffon, Daniele De Rossi, Andrea Barzagli og Giorgio Chiellini, der alle trak sig tilbage. Førnævnte spillere har kendetegnet Italiens landshold i et årti, og de har tilsammen spillet vanvittige 461 landskampe. De efterlader et stort tomrum bag sig, og den næste landstræners første og fornemmeste opgave at genopbygge Gli Azzurri omkring en ny generation af spillere.

Fremtidens landshold skal formentlig bygges omkring folk som Gianluigi Donnarumma, Daniele Rugani, Federico Bernardeschi, Marco Verratti og Andrea Belotti. De har alle alderen til at være omkring landsholdet i mindst et årti samt potentialet til at føre Italien tilbage til toppen.

Italien har dog brug for en dygtig landstræner for at gøre genopbygningsprojektet succesfuldt. De azurblå har ikke råd til flere fejltagelser, og det er også derfor, at fodboldforbundet tager sig god tid til at finde en ny landstræner.

– Det bliver svært at ansætte en landstræner inden juni, udtalte Carlo Tavecchio, præsident for Italiens fodboldforbund i forbindelse med ansættelsen af Di Bagio.

Her er favoritterne til Italiens trænerstol

Italien har altid været kendt for at have trænere i absolut topklasse, og derfor er der mange om buddet til at blive den næste landstræner. Selvom der endnu ingen konkret information er om den næste permanente landstræner, svælger de italienske medier sig allerede i rygter. Der går sjældent en uge uden, at en ny kandidat bliver enten meldt ind eller ud af landstrænerræset. Alligevel er der dog et par navne, der virkelig skiller sig ud fra det store felt.

 

Carlo Ancelotti

Den åbenlyse favorit til jobbet er 58-årige Carlo Ancelotti. Han er ikke blot en af de bedste trænere i verden, han er også ledig på markedet. Ancelotti blev fyret i Bayern München i efteråret, og fodboldforbundet slipper derfor for at købe ham fri af en dyr kontrakt.

Ancelotti har tidligere trænet storklubber Reggiana, Parma, Juventus, AC Milan, Chelsea, Paris Saint-Germain, Real Madrid og senest Bayern München. Som træner har han vundet Champions League tre gange, to gange med AC Milan og en gang med Real Madrid, og han er en fremragende cup-træner. Dermed virker det også oplagt, at han kan føre Italien frem til slutrunde-succes.

Betsafe tilbyder odds 1,90 på, at Ancelotti bliver Italiens næste landstræner.

 

Luigi Di Bagio

I modsætning til de resterende favoritter har Luigi Di Bagio ikke den store erfaring som klubtræner. Den 46-årige italiener har til gengæld et særdeles godt forhold til det italienske fodboldforbund, som han har arbejdet for siden 2011. Han trænede i første gang Italiens U20-landshold, men i 2013 blev han forfremmet til U21-landstræner. Han har stået i spidsen for U21-landsholdet ved to slutrunder, EM i 2015 og 2017, men uden den store succes. I 2015 røg Italien ud i gruppespillet, og i 2017 tabte de i semifinalen til Spanien.

At Di Bagio er blevet ansat som midlertidig landstræner viser dog, at forbundet stoler på ham. Samtidig får han hele foråret til at overbevise folket og forbundet om, at han bør blive permanent landstræner.

Betsafe tilbyder odds 3,50 på, at Di Bagio bliver Italiens næste landstræner.

Roberto Mancini

Den sidste store favorit er Roberto Mancini. Italieneren har tidligere vundet et utal af titler med storklubber som Fiorentina, Lazio, Inter, Manchester City og Galatasaray, og i dag står han i spidsen for russiske Zenit Skt. Petersborg.

Den 11. januar publicerede La Gazzetta dello Sport et længere interview med Mancini, hvor han blandt andet forholdt sig til tanken om at blive italiensk landstræner.

– Jeg har været hos nogle berømte klubber og vundet, men at træne det italienske landshold ville være en ære, og jeg ville være meget stolt. At vinde EM eller VM ville være en endnu større ære, udtalte Mancini ved den anledning.

Italieneren gjorde det dog også klart, at han var meget glad i Skt. Petersborg.

– Lad mig gøre det klart, nu hvor vi er ærlige. Jeg har en kontrakt med Zenit, og alt går godt.

Med ti kampe tilbage af den russiske liga ligger Roberto Mancinis Zenit dog hele otte point efter Lokomotiv Moskva på førstepladsen. Dermed er det ikke utænkeligt, at Mancini bliver fyret efter sæsonen, hvilket vil gøre ham til et oplagt landstræner-emne.

Betsafe tilbyder odds 6,10 på, at Mancini bliver Italiens næste landstræner.

GIanluigi buffon
Gianluigi Buffon græmmer sig efter Italiens samlede nederlag til Sverige.

 

Bookmaker is inactive

 

Outsiderne til at blive italiensk landstræner

Listen over kandidater til jobbet som italiensk landstræner er naturligvis nærmest uendelig lang, men der er alligevel nogle outsidere, der er mere sandsynlige end andre.

 

Antonio Conte

Den helt store dark horse er Antonio Conte. Den nuværende Chelsea-manager stod i spidsen for Gli Azzurri mellem 2014 og 2016 med stor succes. Han regnes som en af verdens allerbedste trænere, og mange vil se det som et skridt ned for ham at blive landstræner. Dette stoppede dog ikke Conte i 2014, hvor han netop var blevet færdig med et yderst succesfuldt ophold hos Juventus. Ydermere er Conte efter sigende heller ikke helt tilfreds hos Chelsea, og han rygtes ofte væk fra London. Det er dermed bestemt ikke utænkeligt, at Conte går hen og bliver italiensk landstræner.

Betsafe tilbyder odds 8,00 på, at Conte bliver Italiens næste landstræner.

 

Fabio Capello

71-årige Fabio Capello er et af de største italienske trænernavne overhovedet. I løbet af sin lange trænerkarriere har han blandt andet stået i spidsen for AC Milan, Real Madrid, AS Roma, Juventus samt det engelske og russiske landshold. Med disse klubber har han blandt andet vundet syv italienske mesterskaber, to spanske mesterskaber samt Champions League. I sommers blev Capello træner for kinesiske Jiangsu Suning, og det er usikkert, hvorvidt et stressende job som italiensk landstræner tiltaler den aldrende legende. Med Capellos alder in mente er han formentlig heller ikke den rigtige mand til længerevarende genopbygningsprojekt.

Don Fabio er til gengæld en fremragende taktisk træner, der altid kan få det maksimale ud af sine spillere. Han bør derfor relativt hurtigt kunne få Italien tilbage på sejrsspor, og han får næppe flere chancer for at blive italiensk landstræner. Det er altså sidste chance for italiensk fodbolds største nuværende trænernavn.

Betsafe tilbyder odds 13 på, at Capello bliver Italiens næste landstræner.

Claudio Ranieri

Ligesom Capello har Claudio Ranieri også en lang og flot trænerkarriere bag sig. Den 66-årige romer er hos yngre fodboldfans bedst kendt som manden, der førte Leicester City til et mirakuløst mesterskab, men han er meget mere end det.

Ranieri fik sin trænerdebut i 1986, og siden dengang har han blandt andet stået i spidsen for Napoli, Fiorentina, Valencia, Atletico Madrid, Chelsea, Juventus, AS Roma, Inter, AS Monaco og Grækenland. Ligesom Capello er Ranieri en pragmatisk træner, der nærmest er garanti for resultater. På nuværende tidspunkt har han stor succes hos franske Nantes, men han har udtrykt stor interesse i jobbet som landstræner.

– Hvis der kom en officiel henvendelse fra forbundet, ville jeg bede Nantes om at frigive mig, udtalte han i november til Corriere dello Sport.

Betsafe tilbyder odds 15 på, at Ranieri bliver Italiens næste landstræner.

 

Udover de førnævnte trænere, er der også en række deciderede langskud. Dette gælder især store navne, der på nuværende tidspunkt er arbejdsløse. Her kan man blandt andet nævne Vincenzo Montella til odds 15, Roberto Di Matteo til odds 40 og Filippo Inzaghi til odds 50. Derudover er odds 30 på Marcello Lippi, der i 2006 vandt VM med Italien, heller ikke helt dumt.

 

Bookmaker is inactive

 

Betsafe logo